Projekt Forskerspirer er et landsdækkende talentprogram, der skal finde og fremdyrke spirende forskertalenter blandt danske elever på landets gymnasiale uddannelser. Elever, som kan tænke ud af boksen rent vidensmæssigt og derfor har lavet en forskningssynopsis af høj kvalitet.
Vinderne er Marie Lundager Sørensen fra Bagsværd Kostskole, Vincent Balaban fra Rosborg Gymnasium og HF, Lenore Schøt Bechmann fra Frederikssund Gymnasium og Laura Klifforth Hemmingsen fra Roskilde Gymnasium.
De fire vindere blev kåret 1. december, og de får hver 20.000 kroner til at udføre deres projekt i samarbejde med en forsker-mentor. Formålet med programmet er at udvikle de unges akademiske talent, og bedømmelsen foretages af en videnskabelig jury.
Hele 76 projekter deltog i projektet, som kulminerede i 12 nominerede inden for de fire kategorier samfundsvidenskab, humaniora, naturvidenskab og sundhedsvidenskab.
Saltvanding og inkontinens hos unge
For Laura Klifforth Hemmingsen var der en stor personlig motivation bag forskningsprojektet. Laura Hemmingsen led af urininkontinens som barn og oplever i dag, at emnet er både tabubelagt og underbelyst blandt unge.
– Jeg vil gerne undersøge den unge generations opfattelse af inkontinens. Der er lavet forskning på området men mest målrettet ældre og kvinder efter graviditet, siger hun.
Laura Hemmingsen brænder for emnet, og hun mener, at det er problematisk, at flere unge ikke snakker om en lidelse, der er så udbredt som inkontinens. Hun skal bruge de 20.000 kroner til at udføre en spørgeskemaundersøgelse om emnet under vejledning fra Charlotte Graugaard-Jensen ved neurokirurgisk afdeling på Aarhus Universitet. Planen er sammen at få udgivet en videnskabelige artikel med resultaterne.
Vi hører altid politikerne sige, at vi mangler god forskning for at stoppe klimaforandringerne
Lenore Bechmann vandt inden for den naturvidenskabelige kategori med sit projekt “udvikling af salttolerante afgrøder”. Ideen er at øge planters salttolerance, så afgrøder i landbruget på sigt vil kunne vandes med havvand. Det har en positiv klimaeffekt, hvis landbruget kan udnytte den stigende vandstand og samtidig undgå at tære på ferskvandsressourcerne, understreger Lenore Bechmann.
– Vi hører altid politikerne sige, at vi mangler god forskning for at stoppe klimaforandringerne. Når jeg er færdiguddannet, kunne det være spændende at forske i aktuelle klimaproblemer og vedvarende energi. Så føles det som om, at man bidrager med noget, fortæller hun.
Grundtvigsk indbildningskraft og neuromarketing
For Vincent Balaban, vinder i humaniora-kategorien, var den indledende motivation til at deltage i konkurrencen, at han opdagede et underbelyst forskningsfelt under sin litterære læsning af N.F.S. Grundtvig. Derfor valgte han at påtage sig opgaven med at undersøge henholdsvis Grundtvigs og den engelske filosof og teolog Samuel Taylor Coleridges forhold til den tyske romantik.
I sin synopsis til forskerspire-konkurrencen foreslog han at undersøge begrebet indbildningskraft og finde ud af, hvem de to poeters inspirationskilder var. Vincent Balaban fortæller, at han brugte en del af sommeren på at dykke ned i Dannevirke-bøgerne.
– Forskerspirer har inspireret mig meget. Hvis jeg ikke havde deltaget, ville jeg nok have læst mere bredt om alt muligt. Nu har jeg fået erfaring med en lille niche. Og jeg har fået en forsmag på, hvad det vil sige at være forsker, fortæller han.
Den sidste vinder Marie Lundager Sørensen skal lave et projekt om at markedsføre genbrugstøj på nye måder. Her trækker hun på viden inden for adfærdsøkonomi, socialpsykologi og neurovidenskab i videnskabelig sparring med professor i marketing Jesper Clement fra Copenhagen Business School.
– Jeg synes godt, at skolen kan være meget tavleundervisning, hvor man ikke aktiveres så meget. Det her projekt er meningsfuldt, og man samarbejder om et projekt frem for at blive bedømt. Magtbalancen mellem lærer og elev nedbrydes, og det handler i stedet om viden, siger hun.
Karriere-kickstart
For de fire vindere har både underviseres, koordinatores og professorernes opbakning været essentielt for at udvikle deres allerførste forskningsprojekt. Flere af eleverne håber på, at resultaterne af deres studie kan føre til udgivelsen af en videnskabelig artikel.
Projekt Forskerspirer er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet, der hvert år tilbydes til videnskabelig fordybelse. Programmet kan være med til at motivere elever med forsker-potentiale til at få blod på tanden til at forfølge en karriere inden for forskningsverdenen.
Ved overrækkelsen af legaterne til dette års forskerspirer sagde KU’s rektor Henrik C. Wegener:
– De fire projekter er af høj kvalitet og har potentiale til at kunne blive rigtige forskningsprojekter, og det bliver spændende at følge dem de kommende måneder. Jeg bliver meget optimistisk på generationens vegne, når jeg ser og oplever den entusiasme og viden, der er i rummet her.
