På tredje sal på BioInnovation Institute summer der af liv. Flere steder sidder små grupper af mennesker og snakker, og stort set alle lokaler og kroge er optaget.
Det er spinout-firmaer, der holder møder og deler erfaringer, for de er blevet optaget på instituttets program ‘Creation House’, der hjælper dem med at vækste deres virksomheder.
De må være her i op til 18 måneder, hvor de får stillet lokaler, rådgivere og avancerede laboratorier til rådighed – samt et konvertibelt lån på op til 10. mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden.
Det skal bringe forskning og innovation fra universiteterne ud på markedet til gavn for samfundet, fortæller CEO i BioInnovation Institute, Jens Nielsen.
– Vi har masser af topklasse forskning i Danmark indenfor life science. Men der er for få selskaber, der bliver bragt frem og får skaffet kapital under kommercielle markedsvilkår. Så Creation House går ind og understøtter selskaber med stort vækstpotentiale, og vi giver dem nogle meget favorable betingelser, siger Jens Nielsen.
Flere virksomheder betyder f.eks., at der bliver bragt nye lægemidler på markedet, der måske kan helbrede sygdomme – og så skaber det jobs i Danmark. Derfor skal de hjælpes på vej.
– Jeg har selv været professor i mere end 20 år og ved, at der skabes masser af innovation og forskning på universiteterne. Men det kommer ikke rigtig samfundet til gavn, hvis det ikke bliver samlet op af nogen, der bringer det videre til markedet. Der kan også ske på andre måder, men det meste innovation opstår jo ved, at det spinnes ud i små selskaber, som driver det frem, siger Jens Nielsen.
Der må ikke være nogen kommercielle investeringer fra start
Creation House har indtil videre optaget tre startup-virksomheder to gang om året. Fokus ligger på teamet og forskningen, men der undersøges også grundigt, hvorvidt der overhovedet er et behov på markedet.
– Udover at kigge på forskningskvalitet, anvendelse, og hvad det har af betydning for samfundet, kigger vi også på realiserbarhed. Er det et projekt, der kommer til at koste 100 mio. dollars, men med et årligt markedet på 10 mio. dollars, så bliver det urealistisk, siger Jens Nielsen.
Derudover er det et krav, at virksomhederne er spinout-firmaer fra et universitet. Dermed er Creation House helt sikre på, at selskabet ejer de patenter, der er nødvendige for at drive det videre.
– Vi vil gerne se et selskab, der er veletableret og har lavet en licensaftale med universitetet, hvor de kommer fra, siger Jens Nielsen og uddyber:
– I nogle tilfælde er det helt nye selskaber – måske skal vi endda hjælpe med at etablere dem og forhandle patenter med universiteterne. Men vi har også selskaber, der har eksisteret i nogle år, men har opereret som en skal. Dog har vi et klart krav om, at selskabet ikke må have modtaget kommercielle investeringer, siger han.
Ellers betyder det, at markedet allerede har besluttet sig for, at der er kommercielle muligheder i virksomheden, og så er der ingen grund til, at Creation House hjælper dem, forklarer Jens Nielsen.
– Vi vil hjælpe i de sager, hvor vi vurderer, at der er stort udviklingspotentiale, men hvor det er for tidligt, at en investor på markedsvilkår investerer i selskabet, siger han.
Det skal være favorabelt for dem, der starter virksomhed
Hele BioInnovation Institute er et initiativ skabt af Novo Nordisk Fonden, og det er også her, at pengene kommer fra til både Creation House og dets selskaber.
– Det fungerer på den måde, at vi giver opstartsvirksomheder på et relativt tidligt stadie et konvertibelt lån på op til 10 mio. kr., samt adgang til BioInnovation Institutes laboratorier og faciliteter. Derudover assisterer vi med forretningsudvikling, og så har vi et bredt netværk af investorer, som selskaberne også får mulighed for at drage nytte af, siger Jens Nielsen.
For de selskaber, som klarer sig godt og rejser en investering i den tid, de er der, kan instituttet konvertere en tredjedel af lånet til ejerandele.
– Så får vi noget af den værdi tilbage, som vi kan bruge til at accelerere og udbygge yderligere. Det er dog meget tidligt-stadie selskaber, så det er ikke sådan, at vi beregner en væsentlig indkomst i budgetterne i fremtiden. For normalt er det ét ud af ti selskaber, der klarer sig, siger Jens Nielsen.
Så hvis virksomheden bliver en succes, får instituttet tilbagebetaling af lånet. Men går virksomheden ned, kan lånet omdannes til en donation.
– Så det er meget favorabelt for dem, der starter virksomheder, og derfor er det heller ikke mere, vi laver om til aktier, så vi ikke tager for stor en del, siger Jens Nielsen og tilføjer:
– Vi betragter nemlig os selv som en filantropisk organisation med ambitioner om at bringe mere forskning ud fra laboratorierne og ind på markedet.
Forsiden lige nu:

DTU-rektor med på holdet, der skal sætte EU’s retning for forskning og innovation
EU’s kommissær for forskning og innovation, Ivana Ivanova, har udpeget rektor på Danmarks Tekniske Universitet, Anders Bjarklev, til at være én af 15 eksperter, som skal komme med anbefalinger til EU’s fremtidige indsats inden for forskning og innovation.

Sådan tackler fondene den stigende magt
I SPORENE PÅ MAGTEN. I takt med at de danske fondes magt og muligheder skyder i vejret, arbejder fondene på tiltag, der sikrer fair forskning. Fem fokuspunkter brænder igennem.

Johan Olsen blander sine kasketter i ny podcast for at smitte mest muligt med sit videbegær
Proteinforskeren, videnskabsformidleren og musikeren, Johan Olsen fortsætter sin mission om at vende videnskaben ud mod den bredere befolkning. Denne gang i børnehøjde i ny podcastserie og børnebog.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.