Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Samfund

Unge akademiske talenter: Forskning handler om at hjælpe samfundet

Viden er en måde at bidrage til samfundet på, understreger forskerspirer-vindere.

Lenore Bechmann er årets forskerspirer i den naturvidenskabelige kategori.

Den 1. december kårede Københavns Universitet og Aarhus Universitet vinderne af årets nationale talentprogram for gymnasieelever, hvor unge forskningstalenter arbejder med lige præcis det emne, de brænder for.

For vinder i den sundhedsvidenskabelige kategori Laura Klifforth Hemmingsen var der ikke megen tvivl om, hvilket forskningsemne hun skulle vælge. Hun vinder for projektet “Inkontinens hos unge voksne”. En underbelyst lidelse, som er meget stigmatiseret blandt hendes egen aldersgruppe, mener hun.

Selvom Laura Klifforth Hemmingsen kun går i gymnasiet på Roskilde Gymnasium, vil hun gerne gå videre med sundhedsvidenskaben og opbygge en forskerkarriere.

– Jeg kunne godt tænke mig at læse medicin og senere hen forske inden for sundhedsvidenskab. En af mine kvaliteter er, at jeg brænder for at hjælpe andre mennesker. Desuden kan jeg godt lide at gå i dybden med nicher, som mange måske ikke anser for vigtige eller et stort problem, siger hun. 

Lenore Bechmann vandt i den naturvidenskabelige kategori med sit projektet “Udvikling af salttolerante afgrøder”. Hun har også en personlig motivation for at kaste sig ud i et forskerprojekt.

– Jeg har klima meget for øje, og det er noget, jeg arbejder med helt lavpraktisk gennem skolens miljøråd. Det er en reel krise, vi står over for i vores samfund, og det bekymrer mig meget. Nogle gange virker det håbløst, men så hjælper det, hvis man kan bidrage med viden, siger hun.

Det er netop, hvad hun vil med sit forskningsprojekt.. Lenore Bechmann skal afprøve en forbedring af salttolerancen ved modelplanten Arabidopsis thailiana, også kaldet almindelig gåsemad. Virker forsøget, kan den viden bruges til at øge salttolerancen ved afgrøder i landbruget, som da vil kunne vandes med havvand.

Første skridt mod forskerkarrieren

Der er lige nu en masse forskere verden over, som opdager seje ting. Det er vigtigt, at både politiske beslutningstagere og virksomhederne bruger dem til noget

Det vil være en todelt miljøgevinst i forhold til at udnytte de stigende havvande og spare på ferskvandsresourcerne, fortæller Lenore Bechmann. Hun ønsker selv at skabe nye input, der kan afbøde klimaforandringerne. Derfor vil hun på nuværende tidspunkt gerne læse bioteknologi og forske i klima-emner som vedvarende energi, genbrug af materialer eller stigende vandstande. 

– Det var en vild oplevelse, da jeg blev nomineret og vandt forskerspirer, fortæller hun.

I Lenore Bechmanns øjne er det også vigtigt at få udnyttet og implementeret den eksisterende forskning bedre. 

– Der er lige nu en masse forskere verden over, som opdager seje ting. Det er vigtigt, at både politiske beslutningstagere og virksomhederne bruger dem til noget, understreger hun.

Som vinder af forskerspirer-konkurrencen får hver elev midlerne til at gennemføre det foreslåede forsøg i forskningssynopsen. For Laura Hemmingsen er det en kvalitativ analyse af gymnasieelevers opfattelse af ufrivillig vandladning, mens det for Lenore Bechmann er kontrollerede laboratorieforsøg med ovennævnte plante.

På mange måder giver konkurrencen eleverne en forsmag på livet som forsker. De har i løbet af 2020 deltaget i et virtuelt undervisningsforløb og fået online feedback på deres projekt. Derudover samarbejder de med en etableret forsker indenfor deres felt.

Spring ud i det
Laura Hemmingsen har allieret sig med ekspert i urinvejssygdomme Charlotte H. Gravgaard-Jensen fra Aarhus Universitetshospital, som har hjulpet hende med at udforme metode og teori. For Lenore Bechmann er hendes primære videnskabelige sparringspartner Michael Broberg Palmgren, professor ved KU’s Institut for Plante- og Miljøvidenskab. 

Begge unge akademiske talenter håber, at forskningsresultaterne og samarbejdet kan føre til en videnskabelig udgivelse. 

Laura Hemmingsen vandt forskerspirer for hendes forskningsprojekt “Inkontinens hos unge voksne.”

Konkurrencen kræver stor selvstændighed, fordi man skal tro på sin ide og ikke være bange for at række ud til den etablerede forskerverden. At have tillid til egne ideer, er netop Laura Hemmingsens ubestridte opfordring til andre nysgerrige unge.

– Jeg synes, at der er flere unge, der bare skal hoppe ud i det. Hvis du har et emne, du brænder for, så gør det. Prøv at bliv lidt mere nysgerrig. Mange er bange for, at det bliver for svært. De tvivler på, om de er gode nok. Men man taber ikke så meget, siger hun.

Hun fortæller, at hun selv konstant stræber efter at lære mere. Om aftenen efter skole kan hun sagtens finde på at nørde akademiske artikler. 

– Jeg kan godt lide at aktivere min hjerne og er ikke så god til eksempelvis at se et TV-show. Jeg kan godt lide at læse omkring ny viden, og det er fedt at forstå nye ting. Ligesom hvis man løser en ligning, så får man et kick, siger hun begejstret.

I dette års forskerspirer-konkurrence deltog 76 projekter fra hele landet, mens i alt 12 elever blev nomineret i de fire videnskabelige kategorier. Vinderne blev fejret i festsalen ved Københavns Universitet.

Læs også: Universiteter udpeger fire unge forskerspirer.

Forsiden lige nu:

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.