Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Sponsoreret

AI-forskningsprojekt kan afsløre dyrs velbefindende

En hest har flere muskler i ansigtet end en hund. Det er derfor meget tydeligere at se på en hest, hvis den er stresset eller har det dårligt. Men som flugtdyr vil den ikke vise sin frygt for mennesker. Et “interdisciplinært projekt” med Pia Haubro Andersen fra KU og Rikke Gade fra AAU skal nu gøre os klogere på hestes mistrivsel.

Pia Haubro Andersen har siden januar 2021 været adjungeret som professor i stordyrskirurgi ved Institut for Klinisk Veterinærmedicin – med særlig tilknytning til Sektion for Medicin & Kirurgi. Foto: Redaktionen

SPONSORERET INDHOLD

LYT TIL SENESTE EPISODE AF ‘MIT STORE SPØRGSMÅL’ HER

Det er hestens instinkt. Den må ikke vise sårbarhed. For så bliver hesten udvalgt af rovdyret som det svageste led. Hele hestens overlevelse handler om at være opmærksom på sine omgivelser og ikke udvise smertesymptomer, hvis den har ondt eller er stresset. 

Det forklarer Pia Haubro Andersen, tidligere dyrlæge og i dag professor i stordyrskirurgi ved Københavns Universitet. Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond stiller hun sammen med Rikke Gade, lektor ved Aalborg Universitet, spørgsmålet: Hvordan kan vi så finde ud af, hvordan heste i virkeligheden har det?

Her ligger svaret gemt i AI og ansigtsgenkendelse. For ved at måle hestens små ansigtstræk, når hesten er alene, kan vi blive klogere på hestenes tilværelse og stressniveau. Og ikke bare hesten. Men faktisk også køer, grise og andre dyr, vi som landbrugsnation dyrker og eksporterer i stor stil. 

 – Det interessante ved hestens ansigtsudtryk er, at den har rigtig mange. Et mennesker har 42 ansigtsmuskler, vi kan lave ansigtsudtryk med. Heste har 17, og det er flere end de fleste primater. Selv hunde, forklarer Pia Haubro Andersen i podcasten ‘Mit Store Spørgsmål’.

Selve forskningsprojektet om ansigtsgenkendelse beskrives af forskerne bag som et unikt interdisciplinært projekt. Pia Haubro Andersen har i mange år arbejdet med heste og med at afkode hestens kropssprog og ansigtsudtryk for at afsløre mistrivsel. Hun måler temperatur, puls og hvordan de trækker vejret. Men det fortæller ikke nødvendigvis hele historien.

 – Heste er meget ekspressive i deres ansigtsudtryk. Vi fandt ud af, at når de har ondt, så ser de ud på en helt bestemt måde. Ørerne hænger lidt ud til siden, øjet bliver trekantet og mulen firkantet. Det, vi kan se, er, at der er visse udtryk, der er forskellige, når hesten er stresset, og når den har ondt, uddyber hun. 

Teknologien bag projektet

Den viden er imidlertid kun et lille element i den samlede forskning. Så lad os prøve at dykke ned i, hvad der gør dette forskningsprojekt til et interdisciplinært projekt.

For Rikke Gade, der er lektor og forsker ved Aalborg Universitet, står for den tekniske del af projektet.

I podcasten forklarer Pia Haubro Andersen, at de i forvejen er i besiddelse af videoer fra tidligere stressforsøg. Her har de via et system, der hedder Facial Action Coding System, undersøgt, hvilke ansigtsmuskler der rører på sig. 

De små træk i hestens ansigt kan være så hurtige og flygtige, at man som forsker bliver nødt til at analysere en 10 sekunders video billede for billede. Dermed kan det altså tage op imod tre timer at analysere en kort sekvens. 

Og det er nu, at AI og Rikke Gade kommer på banen. Nu skal hun og Thomas B. Moeslund fra Aalborg Universitet i gang med at træne den kunstige intelligens med videodata og billeder af heste, som “hesteeksperterne” som Pia Haubro Andersen har analyseret.

I alt samler forskerne bag forsøget op imod 10.000 små klip på et halvt sekunds varighed, som derefter analyseres. Nu er næste skridt i processen, at forskerholdet udvikler et ansigtsgenkendelsessystem, som skal lære alt, hvad de ved om heste og deres ansigtsudtryk. Så kan de i fremtiden indsende videoer, hvorefter computerprogrammet analysere videoerne og sammenligner det med de eksisterende videoer og derefter sandsynliggør, hvad ansigtstrækkene er et udtryk for. 

 – Eksempelvis kan computeren analysere, hvor mange gange hesten blinker med øjnene. For vi ved, at blinkefrekvensen har noget at gøre med, om de er stressede eller har ondt, siger Pia Haubro, der samtidig forklarer, at det kan lyde simpelt, og man kan næsten undre sig over, at det ikke er gjort før. Det skyldes, at det her datamateriale slet ikke findes – før nu. 

 – Det er det, der er det unikke ved det her forsøg. Vi har faktisk siddet og kigget ekstremt detaljeret på de film, vi har. Derfor skal vi have lavet en computer vision model, så vi kan skelne mellem for eksempel stress og smerte. 

Heste, grise, køer og får

Dette forskningsprojekt har taget udgangspunkt i heste. Det har det, fordi heste var dem, de havde mest data på i forvejen. Men Pia Haubro forklarer, at værktøjet potentielt også kan overføres til andre dyr som køer og grise. 

– Køer har præcis samme ansigtstræk som heste, siger hun.

Og forskningsprojektet kan potentielt godt blive relevant i nærmeste fremtid. For det ikke ligefrem blevet mindre aktuelt. Faktisk har der så sent som i denne uge (uge 41) været debat om dyrevelfærd. 

Den danske EU-parlamentariker Niels Fuglsang (S) satte sig for en mission. Han vil sætte fokus på dyrevelfærd efter, at der i Bruxelles er opstået tvivl om, hvorvidt EU-kommisionen har tænkt sig at leve op til sit løfte om at stramme dyrevelfærd. Det skriver Altinget, der dokumenterer Niels Fuglsangs mission.

EU-parlamentarikeren “forfulgte” sammen med Dyrenes Beskyttelse en svinetransport til Italien. En tur der i alt tager 22 timer. Danmark transporterer årligt omkring 11 millioner grise, hvilket udgør 42 procent af transporten af grise internt i EU.

Altinget skriver endvidere, at ifølge Dyrenes Beskyttelse er der risiko for, at svinene kommer til at lide af stress, pladsmangel, sult og tørst på grund af de lange transporttider. Der mangler imidlertid forskning på området, og der er ingen videnskabelig dokumentation for, at de nuværende regler for svinetransport ikke overholdes. 

Her kan ansigtsgenkendelse godt gå hen og blive aktuel.

– Hele samfundet stiller større og større krav til, at vi behandler vores dyr etisk forsvarligt. Jeg er helt sikker på, at de krav, som samfundet stiller, gør, at vi skal kunne dokumentere, at de dyr, vi omgiver os med, har det godt.

LYT TIL SENESTE EPISODE AF ‘MIT STORE SPØRGSMÅL’ HER

SPONSORERET INDHOLD

Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder

Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.