Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Sponsoreret

Dansk forsker veksler australsk pubcrawl og hajkæber til anvendelig fiskegenetik

DTU-professor Einar Eg Nielsen vækker i nyt forskningsprojekt med indsamlet DNA fra gamle kæber af tigerhajer på lokale barer i Australien. Forskningen i fiskegenetisk giver en bid af historien og er redskab til klimatilpasning og fiskekvoter.

Ved at indsamle DNA fra gamle kæber af tigerhajer på lokale australske barer påviser DTU-professor Einar Eg Nielsen, at en lokal bestand af tigerhajer er forsvundet. Foto: Science Report.

Australske tigerhajer og jagten på deres historiske liv hører for de fleste af os til et af BBC’s naturprogrammer og genkalder næsten instinktivt David Attenborough rolige røst.

Men for vores egne danske specialist og professor ved DTU Aqua Einar Eg Nielsen er hajerne og fiskegenetik hans forsknings hjertebarn.

Han har stået i spidsen for et internationalt forskningsprojekt, der gennem forskning i hajerkæbers DNA kan fortælle en bid af historien om den bestand, hajen tilhørte, inden den mødte sin overmand.

Forskningen er ikke kun en historisk fortælling, men baner vejen for at forstå, og hvordan fiskebestande kan tilpasse sig klimaforandringers lunefulde have, og hvordan vi bedst muligt forvalter fiskeri.

Det dykker Science Report ned i det seneste afsnit af podcastserien “Mit store Spørgsmål“.

Fra australsk pubcrawl til fiskegenetik

Hvis evolutionen også skal have noget at arbejde med i fremtiden, kræver det mange og livskraftige bestande.

Einar Eg Nielsen, forsker og professor, DTU Aqua

Forskningsprojektet fik liv på alternativ vis langs Australiens lange kystlinje. Her hænger tigerhajkæber til frit skue over barerne i lystfiskerklubber.

Derfor startede Einar Eg Nielsen sit forskningsprojekt med et roadtrip fra klub til klub, hvor han fik lov at træde op på bardisken og indsamle dna-prøver fra hajkæberne med boremaskine og reagensglas. I alt indsamlede han dna fra omkring 100 hajer på den måde.   

Resten af hajkæbeprøverne kom fra museer og andre samlinger i Europa og resten af verden.

Læs mere: Mikroskopisk orm kan gøre os klogere på os selv.

Ved hjælp af avanceret genanalyse kunne Einar Eg Nielsen og hans team bruge de hundredvis af prøver til at tegne et kort over bestande af tigerhajer verden over. Ikke bare i forhold til geografisk placering, men også i tid. På den måde kunne forskerne følge hajernes udvikling – og i nogle tilfælde deres forsvinden.

En hel bestand af tigerhajerne er for eksempel uddød som følge af hajnet og overfiskning.

Men har det reelt en betydning i det større perspektiv, at arter af fiskebestande på den måde bukker under?

Det korte svar er ja. Det lidt længere svar er, at det har betydning for biodiversiteten, fiskeri og den generelle tilpasning til klimaforandringer.

Fra hajkæber til kvoter og klimamodeller

Einar Eg Nielsen er endda ikke bange for at kalde det en katastrofe, når en bestand forsvinder.

-Det er den genetiske forskellighed, der sikrer hele artens langsigtede overlevelse. De lokale bestande er tilpasset lige præcis de forhold, der er der. Hvis evolutionen også skal have noget at arbejde med i fremtiden, kræver det mange og livskraftige bestande, forklarer han.

Derfor er forskningsprojektet afgørende, da det både kortlægger genetiske ressourcer og undersøger, om de bliver udnyttet bæredygtigt.

Læs mere: Dansk udvikling af cellefabrik kan skabe gennembrud med bæredygtige kemikalier

Einar Eg Nielsen arbejder derfor også sammen med eksperter, der arbejder med klimamodeller og modeller for fordeling af fisk.

Han forskning skaber således en kobling og synergi mellem genetiske analyser og klimamodeller og biodiversitet, som skaber forståelse af effekter af klimaforandringer og kan omsættes til at kortlægge fiskekvoter, forklarer Einar Eg Nielsen.

Hans forskning er dermed vigtigere end nogensinde i det perspektiv. Nu står han klar til at gå videre og besvare sit næste spørgsmål: Hvordan fungerer fiskegenomet?

Det bygger ovenpå hans forskning og undersøger, hvilke og hvordan genetiske tilpasninger udmønter sig i praksis. Den genomiske viden kan kobles med viden om fysiologiske processer hos fisk, miljøforskelle i havet og klimatilpasning.

Forsiden lige nu:

Københavns Universitet brillierer i Champions League

Forskere fra Københavns Universitet modtog otte ud af 14 danske Starting Grants, da European Research Council (ERC) uddelte bevillinger tidligere på ugen. Prorektor David Dreyer Lassen kalder ERC for forskningsfinansieringens Champions League, og glæder sig over, at flere af forskerne kommer udefra.

Seneste artikler:

Danske forskere får gennembrud: Vil lave plexiglas af træflis

Danskudviklet cellefabrik kan på sigt erstatte olie i plexiglas. Det kan blive startskuddet til et bæredygtigt gennembrud og håndsrækning til virksomheder i den forurenende kemikalieindustri, forklarer seniorforsker Sheila Ingemann Jensen.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.