Du kan tvinge de unge til provinsen, men du kan ikke tvinge dem til at blive. Sådan lyder konklusionen i et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet.
Forskningsprojektet har undersøgt, hvordan de danske studerende efter tre år på universitetsbænken vælger at fortsætte deres studier. Det går ikke efter den politiske plan.
En stor del af bachelorerne rejser fra provinsbyerne og sætter direkte kurs mod de store populære universiteter i Aarhus og København. Der tegner sig samtidig et billet af, at uddannelsespolitikkens effektivitet kan have en høj pris både for trivsel og kvalitet.
Podcastserien ’Mit Store Spørgsmål’ dykker i det seneste afsnit ned i, hvordan og hvorfor det politiske projekt er gået galt, og hvordan de studerende mærker uddannelsespolitikkens stigende pres.
Politiske ambitioner rammer forbi
Så snart de unge har modtaget sit bachelorbevis, så vender de provinsbyerne ryggen og strømmer i jævn trafik mod de to store universiteter. Det mønster er særligt udtalt hos dem med lavt gennemsnit.
Læs mere: Forskning afslører: Trafikstøj øger risikoen for sygdomme mere og før, end vi troede
-Tal alene giver jo ikke forklaringen, men det kan hænge sammen med, at de studerende, som i første optag ikke kunne komme ind på deres foretrukne uddannelsessted, forsøger igen, når de skal vælge kandidatuddannelse, fortæller leder af forskningsprojektet Lars Ulriksen.
Det er dermed stik imod de politiske ambitioner i aftalen om udflytning af studiepladser.
Undersøger man de studerende bag tallene, viser det sig, at de senere års uddannelsespolitik skaber et stigende pres og påvirker både de unge og i sidste ende muligvis også uddannelsernes kvalitet.
– For mig at se er der ingen tvivl om, at den måde vi har udrettet uddannelser på ligger et pres på de studerende, både når de skal vælge uddannelse og undervejs, når de er på uddannelsen, siger Lars Ulrisken og uddyber: De unge har en oplevelse af at være fanget i et hamsterhjul, hvor de skal løbe for at komme igennem.
Læs mere: Mikroskopisk orm kan gøre os klogere på os selv
Det politiske sammensurium af fremdriftsreformen, SU-regler og udflytningspolitik skaber en præstationsfiksering, som risikerer både at ramme de unges trivsel, men det kan også ende med at smække døren i for lysten til at udfordre, undre sig og afliver de skæver tanker, forklarer han.
-Du træner studerende til at være sikre, og det er ikke nødvendigvis, det vi samfundsmæssigt har brug for, konkluderer han.
Lyt med og få flere svar i podcasten lige her.
Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.