Du kan tvinge de unge til provinsen, men du kan ikke tvinge dem til at blive. Sådan lyder konklusionen i et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet.
Forskningsprojektet har undersøgt, hvordan de danske studerende efter tre år på universitetsbænken vælger at fortsætte deres studier. Det går ikke efter den politiske plan.
En stor del af bachelorerne rejser fra provinsbyerne og sætter direkte kurs mod de store populære universiteter i Aarhus og København. Der tegner sig samtidig et billet af, at uddannelsespolitikkens effektivitet kan have en høj pris både for trivsel og kvalitet.
Podcastserien ’Mit Store Spørgsmål’ dykker i det seneste afsnit ned i, hvordan og hvorfor det politiske projekt er gået galt, og hvordan de studerende mærker uddannelsespolitikkens stigende pres.
Politiske ambitioner rammer forbi
Så snart de unge har modtaget sit bachelorbevis, så vender de provinsbyerne ryggen og strømmer i jævn trafik mod de to store universiteter. Det mønster er særligt udtalt hos dem med lavt gennemsnit.
Læs mere: Forskning afslører: Trafikstøj øger risikoen for sygdomme mere og før, end vi troede
-Tal alene giver jo ikke forklaringen, men det kan hænge sammen med, at de studerende, som i første optag ikke kunne komme ind på deres foretrukne uddannelsessted, forsøger igen, når de skal vælge kandidatuddannelse, fortæller leder af forskningsprojektet Lars Ulriksen.
Det er dermed stik imod de politiske ambitioner i aftalen om udflytning af studiepladser.
Undersøger man de studerende bag tallene, viser det sig, at de senere års uddannelsespolitik skaber et stigende pres og påvirker både de unge og i sidste ende muligvis også uddannelsernes kvalitet.
– For mig at se er der ingen tvivl om, at den måde vi har udrettet uddannelser på ligger et pres på de studerende, både når de skal vælge uddannelse og undervejs, når de er på uddannelsen, siger Lars Ulrisken og uddyber: De unge har en oplevelse af at være fanget i et hamsterhjul, hvor de skal løbe for at komme igennem.
Læs mere: Mikroskopisk orm kan gøre os klogere på os selv
Det politiske sammensurium af fremdriftsreformen, SU-regler og udflytningspolitik skaber en præstationsfiksering, som risikerer både at ramme de unges trivsel, men det kan også ende med at smække døren i for lysten til at udfordre, undre sig og afliver de skæver tanker, forklarer han.
-Du træner studerende til at være sikre, og det er ikke nødvendigvis, det vi samfundsmæssigt har brug for, konkluderer han.
Lyt med og få flere svar i podcasten lige her.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.