Folkeskolelærerne bruger i stigende grad datavisualiseringer som værktøj, når elever skal vurderes.
Men det er forkert at tro, at der er tale om et neutralt værktøj, mener lektor Helene Friis Ratner, der står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der med en bevilling på 2,9 millioner kroner i ryggen fra Danmarks Frie Forskningsfond skal undersøge feltet.
– Jeg er interesseret i, hvilken indflydelse de her datavisualiseringer har på lærernes evaluering af elevers læring, siger Helene Friis Ratner i podcastserien ‘Det Store Spørgsmål’, som Science Report har produceret for Danmarks Frie Forskningsfond.
For udover, at værktøjet lægger et snit, som ikke nødvendigvis afspejler det fulde billede af eleven, kan der også være stor forskel på, hvordan den enkelte lærer rent faktisk bruger værktøjet.
Elevvurderingerne skal kortlægges
Tilbage i 2015 blev det kortlagt, at 50 procent af læremidlerne i udskolingen var digitale. Dette tal ventes kun at være steget siden – ikke mindst efter coronapandemien, hvor digital undervisning pludselig fik en helt ny betydning.
Noget af det, Helene Friis Ratner håber at afdække, er, hvordan eleverne bliver sammenlignet – i forhold til sig selv, deres klasse eller alle elever, der nogensinde har gennemført denne læring.
– Sammenligner vi dem med nogle mere objektive kriterier for, hvad man forventer, at elever skal kunne på de her klassetrin, eller sammenligner vi dem med eleven selv? Hvad er det for et sammenligningsgrundlag, spørger Helene Friis Ratner.
Projektet består dels af en kortlægning, som Helene Friis Ratner selv skal udføre.
– Vi ved simpelthen ikke, hvad det er for nogle visninger, der er i de digitale læremidler og de her visninger de er ikke neutrale, siger hun.
Den anden del af projektet bliver ph.d.-stipendium, der skal vise, hvordan man anvender datavisualiseringer i praksis.
Et værktøj mod diskrimination
En af faldgruberne ved datavisualiseringer kan ifølge Helene Friis Ratner være, at lærerne ganske enkelt ikke forstår dem, eller at de tilskriver visualiseringerne for stor autoritet, så ender de med at vægte for tungt i forhold til lærerens egne vurderinger.
– Jeg har ikke besluttet mig for på forhånd, det er jo det forskningen skal vise, om de har en positiv eller negativ effekt, men man kan jo forestille sig begge dele, siger Helene Friis Ratner.
Hun uddyber, at den automatiserede vurdering potentielt kan frigive kræfter til andre vigtige opgaver for læreren. Opgaver, der ikke kan varetages digitalt – som for eksempel det relationelle arbejde.
Og derudover kan værktøjet måske udfordre lærerens egen bias:
– Man kan også forestille sig, at der, ligesom i andre institutioner i samfundet, kan forekomme diskrimination i folkeskolen, siger Helene Friis Ratner.
Hun tilføjer:
– Man kan have nogle bestemte forestillinger eller nogle bestemte forventninger til for eksempel minoritetselever – og så kan det jo godt være, at en datavisualisering viser, at en elev måske er dygtigere, end en lærer havde forventet.
Helene Friis Ratner er blandt de forskere som i foråret 2021 modtog en bevilling af de omkring 700 millioner kroner, som Danmarks Frie Forskningsfond uddelte.
I alt venter Danmarks Frie Forskningsfond at uddele omkring 1,5 milliarder kroner til fri og tematisk forskning i 2021. Sidste år modtog 454 forskere bevillinger, og Danmarks Frie Forskningsfond venter, at nogenlunde samme antal vil opnå bevillinger i år.
Danmarks Frie Forskningsfond modtager årligt mellem 2.000 og 4.000 ansøgninger.
Podcasten ’Det Store Spørgsmål’ er produceret af Science Report for Danmarks Frie Forskningsfond.
Science Report har talt med ti forskere, der har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond i foråret 2021.
Artiklerne bag podcasten bliver offentliggjort i løbet af august og september.
Indtil videre kan du læse følgende artikler.
Niels Bohrs oldebarn skal forske i sorte huller
Påvirker klimakrisen de unges babyplaner?
Lesbiskes historie i Danmark skal skrives om
Fransk test skal hjælpe danske børn
Digitale vurderinger i folkeskolen er ikke neutrale
Dit barndomshjem kan være afgørende for, om du bliver kronisk syg
Forsiden lige nu:

Forskere kritiserer rådne rekrutteringssystemer og skjulte uretfærdigheder
En række forskere har henvendt sig til Science Report med kritik af ansættelsesprocesserne til forskerstillinger. Danske Magistre, Danske Universiteter og Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd lytter og giver perspektiv på problemerne.

Ny værktøjskasse styrker integriteten på din forskningsinstitution
En ny værktøjskasse til universiteter, forskningsinstitutioner og fonde hjælper med at håndtere brud på forskningsintegritet, og bruges som reference til Horizon Europe-ansøgninger.

Største danske rumfremstød nogensinde på vej til USA
Danske aktører kan spille ind med førende rumteknologi på det amerikanske marked. Sammen med den danske astronaut Andreas Mogensen vil 30 danske virksomheder og forskere tilbringe næste uge i Houston og mødes med relevante aktører med henblik på at styrke amerikansk-dansk samarbejde om rumforskning og -teknologi.
Seneste artikler:

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
