Podcast: Dit barndomshjem kan være afgørende for, om du bliver kronisk syg

Et dansk studie skal klarlægge sundhedsforskellen på, om man er vokset op på landet eller i byen. Det sker ved at analysere data fra op mod to millioner danskere – inklusiv de hundredetusinder, som lider af en inflammatorisk sygdom.

Studiet, der har professor Vivi Schlünssen fra Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed i spidsen, har i foråret modtaget 2,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

– Vi vil gerne vide, hvordan bakterier og virus former vores sygdomsmønstre, både når vi er børn, og når vi er voksne, fortæller Vivi Schlünssen i podcastserien ‘Det Store Spørgsmål’, som Science Report har produceret for Danmarks Frie Forskningsfond.

Studiet sætter især fokus på de fem inflammatoriske sygdomme: allergisk astma, type 1-diabetes, multipel sclerose og de to inflammatoriske tarmsygdomme colitis ulcerosa og Crohns sygdom.

Renere luft og flere bakterier

Typisk har studier om sammenhængen mellem land, by og sygdomme haft fokus på luftforurening. Men i dette studie vil fokus altså i høj grad også være på bakterier og virusser.

– Det er også luftforurening, og det vil vi også tage højde for i studiet, men der er formentlig også andre årsager. I det her studie sætter vi fokus på mikrobiologien, siger Vivi Schlünssen.

Hun tilføjer:

– Vores hypotese er, at hvis man er født og opvokset et sted, hvor man har mødt mange mikroorganismer – ikke sygdomsfremkaldende, men alle mulige former for mikroorganismer – så vil man have en mindre fremkomst af de her sygdomme senere i livet.

Det anslås, at omkring 28.000 danskere har type 1-diabetes, godt 17.000 har diagnosen multipel sclerose, omkring 52.000 lider af en af de to tarmsygdomme, mens 325.000 danskere har astma.

Biodiversitet kan være nøglen

I podcasten ‘Det Store Spørgsmål’ spørger vært Tor Arnbjørn, der er chefredaktør på Science Report, om løsningen er, at flere mennesker skal flytte på landet:

– Det med, at vi alle sammen skal ud og leve som Bonderøven (Frank Erichsen fra DR-programmet ‘Frank & Kastaniegaarden’, red.). Det er jo ikke realistisk. Men det kan godt være, at vi skal til at overveje om vi skal have noget mere mikrobiel diversitet ind i vores liv, siger Vivi Schlünssen.

Hun tilføjer, at det spørgsmål passer godt ind i den nuværende samfundsdebat om mere biodiversitet af miljømæssige årsager.

Politisk aftale skulle sikre biodiversitet

I december 2020 indgik regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet en aftale om en natur- og biodiversitetspakke, der sikrer 888 millioner kroner i 2021-2024 til at forbedre biodiversiteten i Danmark.

Pakken skal blandt føre til etablering af flere naturnationalparker og endnu mere urørt skov i det danske land.

Nu kan der altså også komme en helt målbar sundhedsmæssig grund til at få mere natur ind i byerne, når registerforskningsprojektets resultater begynder at rulle ind.

Vivi Schlünssen er blandt de forskere som i foråret 2021 modtog en bid af de cirka 700 millioner kroner, som Danmarks Frie Forskningsfond uddelte.

I alt venter Danmarks Frie Forskningsfond at uddele omkring 1,5 milliarder kroner til fri og tematisk forskning i 2021. Sidste år modtog 454 forskere bevillinger, og Danmarks Frie Forskningsfond venter, at nogenlunde samme antal vil opnå bevillinger i år.

Danmarks Frie Forskningsfond modtager årligt mellem 2.000 og 4.000 ansøgninger.