Et dansk studie skal klarlægge sundhedsforskellen på, om man er vokset op på landet eller i byen. Det sker ved at analysere data fra op mod to millioner danskere – inklusiv de hundredetusinder, som lider af en inflammatorisk sygdom.
Studiet, der har professor Vivi Schlünssen fra Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed i spidsen, har i foråret modtaget 2,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.
– Vi vil gerne vide, hvordan bakterier og virus former vores sygdomsmønstre, både når vi er børn, og når vi er voksne, fortæller Vivi Schlünssen i podcastserien ‘Det Store Spørgsmål’, som Science Report har produceret for Danmarks Frie Forskningsfond.
Studiet sætter især fokus på de fem inflammatoriske sygdomme: allergisk astma, type 1-diabetes, multipel sclerose og de to inflammatoriske tarmsygdomme colitis ulcerosa og Crohns sygdom.
Renere luft og flere bakterier
Typisk har studier om sammenhængen mellem land, by og sygdomme haft fokus på luftforurening. Men i dette studie vil fokus altså i høj grad også være på bakterier og virusser.
– Det er også luftforurening, og det vil vi også tage højde for i studiet, men der er formentlig også andre årsager. I det her studie sætter vi fokus på mikrobiologien, siger Vivi Schlünssen.
Hun tilføjer:
– Vores hypotese er, at hvis man er født og opvokset et sted, hvor man har mødt mange mikroorganismer – ikke sygdomsfremkaldende, men alle mulige former for mikroorganismer – så vil man have en mindre fremkomst af de her sygdomme senere i livet.
Det anslås, at omkring 28.000 danskere har type 1-diabetes, godt 17.000 har diagnosen multipel sclerose, omkring 52.000 lider af en af de to tarmsygdomme, mens 325.000 danskere har astma.
Biodiversitet kan være nøglen
I podcasten ‘Det Store Spørgsmål’ spørger vært Tor Arnbjørn, der er chefredaktør på Science Report, om løsningen er, at flere mennesker skal flytte på landet:
– Det med, at vi alle sammen skal ud og leve som Bonderøven (Frank Erichsen fra DR-programmet ‘Frank & Kastaniegaarden’, red.). Det er jo ikke realistisk. Men det kan godt være, at vi skal til at overveje om vi skal have noget mere mikrobiel diversitet ind i vores liv, siger Vivi Schlünssen.
Hun tilføjer, at det spørgsmål passer godt ind i den nuværende samfundsdebat om mere biodiversitet af miljømæssige årsager.
Politisk aftale skulle sikre biodiversitet
I december 2020 indgik regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet en aftale om en natur- og biodiversitetspakke, der sikrer 888 millioner kroner i 2021-2024 til at forbedre biodiversiteten i Danmark.
Pakken skal blandt føre til etablering af flere naturnationalparker og endnu mere urørt skov i det danske land.
Nu kan der altså også komme en helt målbar sundhedsmæssig grund til at få mere natur ind i byerne, når registerforskningsprojektets resultater begynder at rulle ind.
Vivi Schlünssen er blandt de forskere som i foråret 2021 modtog en bid af de cirka 700 millioner kroner, som Danmarks Frie Forskningsfond uddelte.
I alt venter Danmarks Frie Forskningsfond at uddele omkring 1,5 milliarder kroner til fri og tematisk forskning i 2021. Sidste år modtog 454 forskere bevillinger, og Danmarks Frie Forskningsfond venter, at nogenlunde samme antal vil opnå bevillinger i år.
Danmarks Frie Forskningsfond modtager årligt mellem 2.000 og 4.000 ansøgninger.
Podcasten ’Det Store Spørgsmål’ er produceret af Science Report for Danmarks Frie Forskningsfond.
Science Report har talt med ti forskere, der har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond i foråret 2021.
Artiklerne bag podcasten bliver offentliggjort i løbet af august og september.
Indtil videre kan du læse følgende artikler.
Niels Bohrs oldebarn skal forske i sorte huller
Påvirker klimakrisen de unges babyplaner?
Lesbiskes historie i Danmark skal skrives om
Fransk test skal hjælpe danske børn
Digitale vurderinger i folkeskolen er ikke neutrale
Dit barndomshjem kan være afgørende for, om du bliver kronisk syg
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
