“En krone sparet er en krone tjent”.
Sådan lyder mantraet fra Joakim von And, når han skal forklare sin ekstreme nærighed. Og det lyder da uden tvivl mere catchy end “en krone investeret i at ansætte den første akademiker i en lille eller mellemstor virksomhed er 4,5 kroner tjent tre år senere”, men det er ikke mere sandt.
Der findes i det hele taget et hav af statistikker, der viser, at investering i uddannelse og forskning er godt givet ud. Alligevel er der ikke stigninger planlagt i Danmark – på trods af, at erhvervslivets organisationer er rørende enige om, at det er nødvendigt.
Eksempelvis mener Dansk Erhverv, at vi skal bruge fire procent af BNP på offentlig og privat forskning frem for de tre procent, der bliver brugt i dag. For de senest tilgængelige tal fra 2019 vil det betyde en merinvestering på godt 23 milliarder kroner samlet.
Dansk Industri vil hæve det offentlige bidrag fra én til halvanden procent af BNP. I 2019-tal vil det være næsten 12 ekstra milliarder fra det offentlige.
Akademikere løfter virksomhederne
Mads Eriksen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, fortæller, at det især er gennem ansættelse af veluddannede kandidater, de fleste af hans medlemmer kommer i kontakt med den seneste forskning og den nyeste viden fra de danske universiteter. Der er altså ingen tvivl om, at det giver god mening for samfundsøkonomien.
– Fra vores synspunkt er det på mange måder det primære output fra universiteterne, siger han.
Og det er også i den grad et område, hvor det giver valuta for virksomhederne. Tal fra Epinion viser, at ansættelse af den første akademiker i private virksomheder med under 250 ansatte i gennemsnit fører til 4,5 yderligere arbejdspladser efter bare tre år.
– Det er statistikker, vi er meget opmærksomme på, og som vi selvfølgelig taler med vores medlemmer om, siger Mads Eriksen.
Viden er vores råstof
Fordi der er så stor værdi i at have adgang til veluddannet arbejdskraft, vil det være en bombe under dansk erhvervsliv, hvis det ikke bliver ved med at være tilfældet. Mette Fjord, der er underdirektør i Dansk Industri, er ikke i tvivl om, hvad det ville betyde, hvis investeringerne i universiteterne ikke følger med virksomhedernes behov.
– I Danmark har vi jo ikke rigtig adgang til råstoffer, og derfor er viden og dygtige medarbejdere vores råstoffer. Det er grunden til, at vores medlemmer lægger investeringer i Danmark. Hvis vi ikke kan levere det, så vil de placere mere og mere udenfor landet, siger hun.
I den kontekst fortæller hun, at DI var stor modstander af omprioriteringsbidraget, og at sidste års udsigt til et fald i forskningsmidlerne som følge af faldende BNP gav anledning til enorm bekymring.
– Adgangen til veluddannede medarbejdere er helt afgørende for vores medlemmers evne til at vækste. Vores konkurrenceevne i Danmark vil blive svækket markant, hvis det ikke bliver prioriteret, siger Mette Fjord Sørensen.
Hun efterspørger derfor en politisk plan for ikke bare kvaliteten af uddannelser, men også hvor mange, der uddannes på forskellige områder. Nogle steder halter det nemlig gevaldigt med at uddanne nok kandidater til virksomhedernes behov.
– Vi kan jo konstatere, at der bliver afvist kvalificerede kandidater til for eksempel softwareudvikling på IT-Universitetet, fordi der ikke er pladser nok. Selvom de studerende på uddannelsen bliver revet ned af hylderne af virksomhederne, nærmest inden deres første semester er gået i gang. Så må vi sørge for flere pladser på de uddannelser, siger Mette Fjord Sørensen.
Virksomheder kigger ikke på nationalitet
Samme budskab lyder fra LIF, som er brancheorganisation for forskende lægemiddelvirksomheder i Danmark. Kan vi ikke levere den højtuddannede arbejdskraft, er der ikke nogen god grund til, at store internationale virksomheder skal lægge deres forskning og udvikling i Danmark.
– Mange af vores medlemmer er internationale, og når de skal placere aktiviteter, kigger de især på, hvor de kan rekruttere de rigtige mennesker. De kunne jo lige så godt ligge i Stockholm, London eller Nordtyskland, og der er adgangen til højtuddannede det bedste, vi kan lokke med her i Danmark, siger Anders Hoff, der er politisk chef for forskning og innovation i LIF.
Life Science-sektoren har udviklet sig til en stor styrkeposition i Danmark med eksport for over 150 milliarder kroner om året og massevis af arbejdspladser. Fremskrivninger forudser en fortsat vækst, men hvis det skal blive en realitet, skal der investeres meget i uddannelse og forskning. Ellers vil virksomhederne finde det et andet sted.
– I den her meget videnstunge branche er virksomhederne ret ligeglade med, om deres medarbejdere er uddannet i København eller på Harvard. De har brug for de bedste. Så hvis man ikke længere kan få tilstrækkeligt med gode medarbejdere i Danmark, vil selv de danske virksomheder bliver nødt til at overveje at flytte. Det er kloge mennesker, der skaber de her virksomheder, og hvis virksomhederne ikke længere kan rekruttere dem, så kan de ikke vækste, siger Anders Hoff.
Han efterspørger især flere investeringer på sundhedsforskning, naturvidenskab og teknisk videnskab.
– Kvaliteten er høj på disse fagområder, men vi har brug for at prioritere områderne mere, fastslår Anders Hoff.
Offentlig forskning har hjulpet Novo Nordisk på vej
Den største økonomiske sværvægter blandt Anders Hoffs danske medlemmer er medicinalvirksomheden Novo Nordisk, som i 2020 tjente over 42 milliarder kroner svarende til omkring 115 millioner kroner dagligt. Selskabet er omkring ti gange større end Lundbeck, der er det næststørste danske selskab i life science-sektoren. Novos succes er altså i høj grad lig med sektorens succes i Danmark, og en stor del af æren for den succes placeres i den offentlige danske grundforskning.
– Novo Nordisk har ligesom stort set alle andre medicinalfirmaer været afhængig af, at der kontinuerligt bliver skabt ny viden. Der findes meget få firmaer i branchen, der ikke er bygget på grundforskning. Stort set samtlige lægemidler, der findes i dag, er udviklet ud fra viden, forskningen genererede flere årtier før, det blev til et lægemiddel, fortæller Martin Holst Lange, der er executive vice president for global development i Novo Nordisk.
Novo Nordisks største succes er inden for behandling af sukkersyge, hvor firmaet er den største producent af insulin i verden og leverer stoffet til langt over 100 lande. Og det havde ikke været muligt uden grundforskningen.
– Der havde i lang tid været viden om, at bugspytkirtlen er involveret i sukkersyge, men der gik 30 år, fra den viden opstod, til nogen opdagede insulin. Men derfra gik det til gengæld rigtig hurtigt med at få det lavet som lægemiddel. Industrien er god til at rykke på de gennembrud, der sker i den offentlige forskning, men vi er afhængige af den vekselvirkning. Grundforskningen er vigtig for, hvad vi gør, fortæller Martin Holst Lange.
I dag bedriver Novo Nordisk selv meget grundforskning, men bidrager også store beløb til den offentlige forskning, da det fortsat er der, den nye viden primært bliver genereret. Og samarbejdet med universiteterne er netop den helt store fordel ved at være et dansk firma, fortæller Martin Holst Lange.
– Vi får rigtig god arbejdskraft og gode forskere fra de danske universiteter.
Samtidig bekræfter han imidlertid Anders Hoffs budskab om, at Novo ofte må gå til udlandet for at skaffe den rigtige arbejdskraft.
– Indenfor visse uddannelses- og forskningsområder kan vi simpelthen ikke finde volumen i Danmark, og det er fordi, investeringerne i de områder er begrænsede, fortæller Martin Holst Lange.
Den første akademiker er den sværeste
Også i SMVdanmark, der repræsenterer virksomheder med under 250 ansatte inden for fag, der ikke sædvanligvis betragtes som videnstunge, er man opmærksom på den værdi, akademiske medarbejdere kan bidrage med.
– Den første akademiker er den sværeste, fordi virksomheden ikke ved, hvad vedkommende kan bidrage med. I de små virksomheder er det en satsning, for det er nødvendigt, at den investering tjener sig selv hjem. Som organisation har vi fokus på den værdi, vidensarbejdere kan skabe, og hvis der er dokumentation for effekten på et bestemt område, så rådgiver vi gerne vores medlemmer om det, siger Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent i SMVdanmark.
SMVdanmark hed tidligere Håndværksrådet, men repræsenterer i dag små og mellemstore virksomheder fra mange forskellige brancher. I mange tilfælde er det virksomheder, hvor det kan være svært at sætte en finger på, hvad en akademiker præcis skal kunne bidrage med.
Derfor efterspørger SMVdanmark bedre adgang til prøveordninger, så virksomhederne kan få syn for den værdi, en akademiker kan have.
Kan koste dyrt at mangle akademikere
Men selvom det er vigtigt med flere midler, er det ikke nok i sig selv. Vi skal også blive bedre til at bruge midlerne de steder, hvor det fører til flere arbejdspladser, lyder budskabet fra Dansk Erhverv.
– Vi vil gerne have et mere ambitiøst mål for dansk forskning og et mål med mere fokus på at skabe arbejdspladser. Hvis vi skal overbevise danskerne om, at der skal bruges flere penge på forskning, så skal vi også kunne vise dem, at det giver merværdi tilbage til samfundet. Hvis det bare udmønter sig i en støvet rapport, så er det ikke meget værd, siger Mads Eriksen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.
Han peger på, at selvom vi i Danmark har et højt akademisk niveau, kan vi blive bedre til at omsætte den viden til vækst og arbejdspladser. For det er ekstremt vigtigt at skabe de bedste betingelser for at få de højtuddannede ud i virksomhederne. Produktivitetskommissionen konkluderede i 2014, at en mangel på højtuddannede kan være en direkte forklaring på manglende fremgang i flere sektorer.
– At få ansat de rigtige højtuddannede giver nye erkendelser og fører til nye opdagelser, som kan danne grundlag for nye produkter og services. Bedre forskning og ny teknologi betyder, at der bliver skabt nye og bedre jobs, og det skal vi udnytte, fastslår Mads Eriksen.
