Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Sponsoreret

Podcast: Hvad nu, hvis dit knæ var et hæve sænkebord

Danmarks Frie Forskningsmidler støtter udvikling af ny type knæprotese.

20 procent af alle knæopererede oplever problemer med deres protese. Foto: lzf/iStock

Hvad hvis dit knæ var et hæve sænkebord?

Det spørgsmål har en forskergruppe ved Aalborg Universitet spurgt sig selv, og deres forskning i netop dette har modtaget bevilling på 6,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

For 20 procent af de godt 10.000 årlige knæoperationer, der udføres herhjemme, er genoperationer af tidligere proteser, som ikke sidder rigtigt for patienten – typisk sidder de for løst.

Men med en motor indbygget i knæprotesen, vil lektor Michael Skipper Andersen og hans arbejdsgruppe kunne justere knæet efter den første operation – mens protesen sidder i patienten.

– Personer, der har haft slidgigt og har fået udskiftet knæet med en protese, hvorfor er det, at knæet rent faktisk bliver for løst og skal genopereres? Det skal vi forsøge at løse i det her projekt, siger lektor Michael Skipper Andersen i podcastserien ‘Det Store Spørgsmål’, som Science Report har produceret for Danmarks Frie Forskningsfond.

De 6,2 millioner kroner skal bruges på at udvikle en prototype af projektet SPARK – Smart Personalized Adjustable Replacement of the Knee.

Hæve sænkebord i knæet

Michael Skipper Andersen forklarer, at en knæprotese i dag består af en metaldel og en plastikdel.

På både lårbenet og underbenet placerer man hver sin metaldel, og mellem de to sidder en plastikdel. Tidligere var den hyppigste årsag til genoperationer, at plastikdelen slet og ret blev slidt:

– Slid er ikke et problem mere, for man har fået gjort plastdelene meget bedre. Den primære årsag i dag til, at man bliver nødt til at genoperere, er løshed, siger Michael Skipper Andersen.

Og den løshed kan afhjælpes ved, at lægerne indopererer miniaturemotorer – en aktuator – ind i den metaldel, der sidder på underbenet. Aktuatoren kan hæves og drejes, så stramheden i knæet bliver tilpasset efter operationen.

– Det er et miniature hæve sænkebord ind i et knæ, sådan man kan flytte på tingene uden at skære hul for at kunne kigge ind, forklarer Michael Skipper Andersen.

Helt ubetrådt græs

De kommende fire år skal derfor bruges på at udvikle en prototype, der kan indopereres i et lig, så gruppen kan undersøge, hvordan motoren kan justeres.

Michael Skipper Andersen venter, at der vil gå omkring ti år, før protesen kan indopereres i et levende menneske – det skyldes blandt andet, at området er ubetrådt græs:

– Der findes i dag ingen protesetyper, hvor man kan flytte delene i forhold til hinanden, siger Michael Skipper Andersen.

Han tilføjer:

– Men der findes andre operationer i kroppen, hvor man har bygget motorer ind i kroppen.

Hvis man for eksempel har for korte ben og skal have forlænget lårbensknoglen, kan der i nogle af forlængere være indbygget en motor, der “strækker” knoglen, forklarer han.

Projektet SPARK med Michael Skipper Andersen i spidsen er blandt de forskere som i foråret 2021 modtog en bid af de cirka 700 millioner kroner, som Danmarks Frie Forskningsfond uddelte.

I alt venter Danmarks Frie Forskningsfond at uddele omkring 1,5 milliarder kroner til fri og tematisk forskning i 2021. Sidste år modtog 454 forskere bevillinger, og Danmarks Frie Forskningsfond venter, at nogenlunde samme antal vil opnå bevillinger i år.

Danmarks Frie Forskningsfond modtager årligt mellem 2.000 og 4.000 ansøgninger.

Det Store Spørgsmål

Podcasten ’Det Store Spørgsmål’ er produceret af Science Report for Danmarks Frie Forskningsfond.

Science Report har talt med ti forskere, der har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond i foråret 2021.

Artiklerne bag podcasten bliver offentliggjort i løbet af august og september.

Indtil videre kan du læse følgende artikler.

Niels Bohrs oldebarn skal forske i sorte huller

Påvirker klimakrisen de unges babyplaner?

Lesbiskes historie i Danmark skal skrives om

Fransk test skal hjælpe danske børn

Digitale vurderinger i folkeskolen er ikke neutrale

Dit barndomshjem kan være afgørende for, om du bliver kronisk syg

Public service tv er ikke ved at dø, mener professor

Hvad nu, hvis dit knæ var et hæve sænkebord

Forsiden lige nu:

Norden har brug for en fond til beredskabsforskning

De sidste års mange kriser viser med al tydelighed, hvor stort behovet er for en nordisk fond til beredskabsforskning. Det vil også være et naturligt skridt i udviklingen af det samarbejde, som allerede foregår i Norden inden for samfundssikkerhed og beredskab, fremhæver Arne Flåøyen, direktør i Nordforsk, i dette debatindlæg.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.