Hvad hvis dit knæ var et hæve sænkebord?
Det spørgsmål har en forskergruppe ved Aalborg Universitet spurgt sig selv, og deres forskning i netop dette har modtaget bevilling på 6,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.
For 20 procent af de godt 10.000 årlige knæoperationer, der udføres herhjemme, er genoperationer af tidligere proteser, som ikke sidder rigtigt for patienten – typisk sidder de for løst.
Men med en motor indbygget i knæprotesen, vil lektor Michael Skipper Andersen og hans arbejdsgruppe kunne justere knæet efter den første operation – mens protesen sidder i patienten.
– Personer, der har haft slidgigt og har fået udskiftet knæet med en protese, hvorfor er det, at knæet rent faktisk bliver for løst og skal genopereres? Det skal vi forsøge at løse i det her projekt, siger lektor Michael Skipper Andersen i podcastserien ‘Det Store Spørgsmål’, som Science Report har produceret for Danmarks Frie Forskningsfond.
De 6,2 millioner kroner skal bruges på at udvikle en prototype af projektet SPARK – Smart Personalized Adjustable Replacement of the Knee.
Hæve sænkebord i knæet
Michael Skipper Andersen forklarer, at en knæprotese i dag består af en metaldel og en plastikdel.
På både lårbenet og underbenet placerer man hver sin metaldel, og mellem de to sidder en plastikdel. Tidligere var den hyppigste årsag til genoperationer, at plastikdelen slet og ret blev slidt:
– Slid er ikke et problem mere, for man har fået gjort plastdelene meget bedre. Den primære årsag i dag til, at man bliver nødt til at genoperere, er løshed, siger Michael Skipper Andersen.
Og den løshed kan afhjælpes ved, at lægerne indopererer miniaturemotorer – en aktuator – ind i den metaldel, der sidder på underbenet. Aktuatoren kan hæves og drejes, så stramheden i knæet bliver tilpasset efter operationen.
– Det er et miniature hæve sænkebord ind i et knæ, sådan man kan flytte på tingene uden at skære hul for at kunne kigge ind, forklarer Michael Skipper Andersen.
Helt ubetrådt græs
De kommende fire år skal derfor bruges på at udvikle en prototype, der kan indopereres i et lig, så gruppen kan undersøge, hvordan motoren kan justeres.
Michael Skipper Andersen venter, at der vil gå omkring ti år, før protesen kan indopereres i et levende menneske – det skyldes blandt andet, at området er ubetrådt græs:
– Der findes i dag ingen protesetyper, hvor man kan flytte delene i forhold til hinanden, siger Michael Skipper Andersen.
Han tilføjer:
– Men der findes andre operationer i kroppen, hvor man har bygget motorer ind i kroppen.
Hvis man for eksempel har for korte ben og skal have forlænget lårbensknoglen, kan der i nogle af forlængere være indbygget en motor, der “strækker” knoglen, forklarer han.
Projektet SPARK med Michael Skipper Andersen i spidsen er blandt de forskere som i foråret 2021 modtog en bid af de cirka 700 millioner kroner, som Danmarks Frie Forskningsfond uddelte.
I alt venter Danmarks Frie Forskningsfond at uddele omkring 1,5 milliarder kroner til fri og tematisk forskning i 2021. Sidste år modtog 454 forskere bevillinger, og Danmarks Frie Forskningsfond venter, at nogenlunde samme antal vil opnå bevillinger i år.
Danmarks Frie Forskningsfond modtager årligt mellem 2.000 og 4.000 ansøgninger.
Podcasten ’Det Store Spørgsmål’ er produceret af Science Report for Danmarks Frie Forskningsfond.
Science Report har talt med ti forskere, der har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond i foråret 2021.
Artiklerne bag podcasten bliver offentliggjort i løbet af august og september.
Indtil videre kan du læse følgende artikler.
Niels Bohrs oldebarn skal forske i sorte huller
Påvirker klimakrisen de unges babyplaner?
Lesbiskes historie i Danmark skal skrives om
Fransk test skal hjælpe danske børn
Digitale vurderinger i folkeskolen er ikke neutrale
Dit barndomshjem kan være afgørende for, om du bliver kronisk syg
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
