Bilerne snor sig som støjende metalliske larver rundt på landets veje. For mange er den evindelige brummende støj fra trafikken et hverdagsvilkår, der banker på vores trommehinder.
Støjen er der. Nat og dag. Og det kan være direkte sundhedsskadeligt.
Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse viser, at et sted mellem en tredjedel og halvdelen af os bor og lever i så meget støj, at det ligefrem kan gøre os syge.
Forskningens samfundsmæssige konsekvenser af trafikstøjen viser sig at være meget større end hidtil troet og fører til et væsentligt højere antal sygdomstilfælde.
Det gør professor og leder af forskningen Mette Sørensen os klogere på i det seneste afsnit af Science Reports podcastserie for Danmarks Frie Forskningsfond ’Mit Store Spørgsmål’.
Hun dykker ned i, hvordan en unik datamængde for hele den danske befolkning er blevet en skattekiste til at besvare, hvad støjen gør ved os, og hvordan vi kan undgå at blive syge.
Alarmerende viden
Mette Sørensens forskning afslører alarmerende viden om faren ved vejtrafikkens liv, som overgår, hvad man tidligere har troet.
– Stort set alle de sygdomme, vi har kigget på, har en sammenhæng med trafikstøj. Der er derfor meget, der tyder på, at trafikstøj i den grad er skadeligt for os som mennesker, fortæller Mette Sørensen i podcasten.
Den høje vejtrafikstøj kan forøge risikoen for folkesygdomme som blodprop i hjertet, hjertesvigt, slagtilfælde, type to diabetes og brystkræft. Men hvornår bliver trafikstøjen ligefrem skadelig?
Læs mere: Mikroskopisk orm kan gøre os klogere på os selv
Mette Sørensen peger på, at det sker før, end man hidtil har antaget. Miljøstyrelsens grænse ligger på 58 decibel, men forskningen peger på, at der er forøget risiko for sygdomme allerede ved 45 til 50 decibel.
Studiet viser, at de grænser bliver overskrevet i en sådan grad, at mellem en tredjedel og halvdelen af os bliver udsat for støj, der øger risikoen for sygdomme. Det åbner op for en række spørgsmål.
Hvad betyder eksempelvis størrelsen på bildæk, vejbelægning, støjhegn og valget af en el-trillende Tesla over for en benzinbandit? Hvad kan politikerne gøre? Og kan støjen også øge risikoen for andre sygdomme?
Mette Sørensen gør os klogere på trafikstøjens problemstillinger i podcasten. Den kan du høre lige her.
Forsiden lige nu:

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.

Nye bevillinger skal finde konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer
Fra konstruktiv klimajournalistik til indsats for hjemløse. Fem nye forskningsprojekter har modtaget bevillinger fra Velux Fondens HUMpraxis-program.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.