Bilerne snor sig som støjende metalliske larver rundt på landets veje. For mange er den evindelige brummende støj fra trafikken et hverdagsvilkår, der banker på vores trommehinder.
Støjen er der. Nat og dag. Og det kan være direkte sundhedsskadeligt.
Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse viser, at et sted mellem en tredjedel og halvdelen af os bor og lever i så meget støj, at det ligefrem kan gøre os syge.
Forskningens samfundsmæssige konsekvenser af trafikstøjen viser sig at være meget større end hidtil troet og fører til et væsentligt højere antal sygdomstilfælde.
Det gør professor og leder af forskningen Mette Sørensen os klogere på i det seneste afsnit af Science Reports podcastserie for Danmarks Frie Forskningsfond ’Mit Store Spørgsmål’.
Hun dykker ned i, hvordan en unik datamængde for hele den danske befolkning er blevet en skattekiste til at besvare, hvad støjen gør ved os, og hvordan vi kan undgå at blive syge.
Alarmerende viden
Mette Sørensens forskning afslører alarmerende viden om faren ved vejtrafikkens liv, som overgår, hvad man tidligere har troet.
– Stort set alle de sygdomme, vi har kigget på, har en sammenhæng med trafikstøj. Der er derfor meget, der tyder på, at trafikstøj i den grad er skadeligt for os som mennesker, fortæller Mette Sørensen i podcasten.
Den høje vejtrafikstøj kan forøge risikoen for folkesygdomme som blodprop i hjertet, hjertesvigt, slagtilfælde, type to diabetes og brystkræft. Men hvornår bliver trafikstøjen ligefrem skadelig?
Læs mere: Mikroskopisk orm kan gøre os klogere på os selv
Mette Sørensen peger på, at det sker før, end man hidtil har antaget. Miljøstyrelsens grænse ligger på 58 decibel, men forskningen peger på, at der er forøget risiko for sygdomme allerede ved 45 til 50 decibel.
Studiet viser, at de grænser bliver overskrevet i en sådan grad, at mellem en tredjedel og halvdelen af os bliver udsat for støj, der øger risikoen for sygdomme. Det åbner op for en række spørgsmål.
Hvad betyder eksempelvis størrelsen på bildæk, vejbelægning, støjhegn og valget af en el-trillende Tesla over for en benzinbandit? Hvad kan politikerne gøre? Og kan støjen også øge risikoen for andre sygdomme?
Mette Sørensen gør os klogere på trafikstøjens problemstillinger i podcasten. Den kan du høre lige her.
Forsiden lige nu:

TikTok-videnskab baner vej til den første SoMe Science Award
Lasse Winther har indtaget DR og diverse sociale mediers kanaler med digital formidling af videnskab. Nu belønnes han med natur- og videnskabsfestivalen Blooms SoMe Science Award.

Forskere og industri hungrer efter hinanden i jagten på grøn omstilling
Ledere fra industri, forskning og lovgivning mødtes til dialogmaraton om fælles front til grøn omstilling i Videnskabernes Selskab. Hastighed, skalering, talent og cirkularitet var omdrejningspunkt.

Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven
En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.