Bilerne snor sig som støjende metalliske larver rundt på landets veje. For mange er den evindelige brummende støj fra trafikken et hverdagsvilkår, der banker på vores trommehinder.
Støjen er der. Nat og dag. Og det kan være direkte sundhedsskadeligt.
Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse viser, at et sted mellem en tredjedel og halvdelen af os bor og lever i så meget støj, at det ligefrem kan gøre os syge.
Forskningens samfundsmæssige konsekvenser af trafikstøjen viser sig at være meget større end hidtil troet og fører til et væsentligt højere antal sygdomstilfælde.
Det gør professor og leder af forskningen Mette Sørensen os klogere på i det seneste afsnit af Science Reports podcastserie for Danmarks Frie Forskningsfond ’Mit Store Spørgsmål’.
Hun dykker ned i, hvordan en unik datamængde for hele den danske befolkning er blevet en skattekiste til at besvare, hvad støjen gør ved os, og hvordan vi kan undgå at blive syge.
Alarmerende viden
Mette Sørensens forskning afslører alarmerende viden om faren ved vejtrafikkens liv, som overgår, hvad man tidligere har troet.
– Stort set alle de sygdomme, vi har kigget på, har en sammenhæng med trafikstøj. Der er derfor meget, der tyder på, at trafikstøj i den grad er skadeligt for os som mennesker, fortæller Mette Sørensen i podcasten.
Den høje vejtrafikstøj kan forøge risikoen for folkesygdomme som blodprop i hjertet, hjertesvigt, slagtilfælde, type to diabetes og brystkræft. Men hvornår bliver trafikstøjen ligefrem skadelig?
Læs mere: Mikroskopisk orm kan gøre os klogere på os selv
Mette Sørensen peger på, at det sker før, end man hidtil har antaget. Miljøstyrelsens grænse ligger på 58 decibel, men forskningen peger på, at der er forøget risiko for sygdomme allerede ved 45 til 50 decibel.
Studiet viser, at de grænser bliver overskrevet i en sådan grad, at mellem en tredjedel og halvdelen af os bliver udsat for støj, der øger risikoen for sygdomme. Det åbner op for en række spørgsmål.
Hvad betyder eksempelvis størrelsen på bildæk, vejbelægning, støjhegn og valget af en el-trillende Tesla over for en benzinbandit? Hvad kan politikerne gøre? Og kan støjen også øge risikoen for andre sygdomme?
Mette Sørensen gør os klogere på trafikstøjens problemstillinger i podcasten. Den kan du høre lige her.
Forsiden lige nu:

Dansk professors fluorid-forskning passede ikke til Harvard University
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.

Dansk hjerneforskning får central plads i europæisk samarbejde
Det danske medlemskab af EBRAINS sætter en tyk streg under Danmarks position inden for neurovidenskab, neurologi og computerscience.

Steffen Petersen: – Min vejleder tryglede mig om at blive forsker
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Professor Steffen Petersen var aldrig blevet forsker, hvis det ikke havde været for en meget insisterende vejleder.
Seneste artikler:

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.