Kan en lille orms genetiske sammensætning være en evolutionær genistreg og give afsæt til forståelse af mennesket og bidrage til fremtidens genteknikker?
Det håber lektor i marinebiolog Katrine Worsaae, der gennem et kvart århundrede har gravet i den lille ledorms genetiske gåder. I et projekt for Danmarks Frie Forskningsfond har hun og et internationalt forskningshold formået at kortlægge hele genomet, arvemassen, for den mikroskopiske dværghan af ledorme-arten Dimorphillus gyrocillatus.
På trods af sin kun 0,05 mm lange krop og en uges levetid at gøre godt med, ser det ud til, at ledormen kan gøre os klogere på spørgsmål om evolutionens gåder og nervers kommunikation.
Kortlægningen løfter sløret for en overraskende diversitet af signalstoffer i nervecellerne, og hvordan den lille orm har formået at ’down-size’ i løbet af millioner år. Det vil sige, hvordan evolutionen har ført til, at små livsformer som ledormen er blevet mindre og mere simple, men har formået at bevare sine funktioner. For ledormen gælder det at skrabe alt overflødigt fra for at nå det biologiske kernemål: At parre sig.
I podcasten ’Mit Store Spørgsmål’ forklarer Katrine Worsaae, hvordan den nye viden kan bliver overført til en større forståelse af os selv, vores udvikling og sygdomme.
-Vi får mulighed for at forstå ekstreme sammenhænge, som vi aldrig havde gjort os begreb om, konstaterer hun i podcasten.
Det kan lyde ambitiøst og som et ligefrem absurd projekt, men den nye indsigt kan bane vejen for at forstå love i genetikken, der gælder alle vegne. Ligesom fysikkens love.
Kortlægningen af den lille orms genomen og indsigten i nervers kommunikation kan nemlig ganges op og bruges til at forstå mere komplekse nervesystemer.
-I sin alleryderste konsekvens kan vi måske komme til at forstå, hvordan man kan blive lille uden at miste funktion – og bruge dette som en nøgle til at forstå vores eget komplekse nervesystem, udtaler Katrine Worsaae i en pressemeddelelse.
Et værktøj til at lege gud
Forskere har formået at producere medicin kodet til det enkelte menneske, man kan bestille en bananflue med specifikke gener efter interesse, og det er blevet muligt at klone dyr. De teknikker er opstået de sidste ti år i det Katrine Worsaae kalder ‘biologiens tidsalder’.
Forskningen i ledormens genomen og forståelse af down-sizing taler ind i den udvikling, mener hun. Processerne i ledorme finder nemlig sted nu og her også i mennesker. Det kan påvirke vores udvikling og forståelse af os selv.
Jo mere vi ved, jo mere kan vi manipulere. Jo mere, vi forstår om kontrolmekanismer, jo mere kan vi selv skabe eller forstyrre skabelsen. Den genetiske evolution kan dermed være nøglen til, at mennesket kan gribe ind og lege gud, forklarer Katrine Worsaae.
-Jeg tror, vi kan programmere liv, som vi gerne selv vil have det. Og hvor meget vi etisk tillader os selv at gøre det, men jeg tror, at vi kan gøre det i et helt andet omfang, end vi måske havde forstillet os.
Det bliver muligt i vores levetid. Hun mener derfor, den største udfordring bliver at finde ud af, hvordan den viden og evner bliver administreret.
Det næste skridt til at forstå down-sizing og er at kortlægge genomen for den såkaldte zombie-orm.
Lyt til podcasten her.
Forsiden lige nu:

Dansk professors fluorid-forskning passede ikke til Harvard University
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.

Dansk hjerneforskning får central plads i europæisk samarbejde
Det danske medlemskab af EBRAINS sætter en tyk streg under Danmarks position inden for neurovidenskab, neurologi og computerscience.

Steffen Petersen: – Min vejleder tryglede mig om at blive forsker
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Professor Steffen Petersen var aldrig blevet forsker, hvis det ikke havde været for en meget insisterende vejleder.
Seneste artikler:

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.