Mikroskopisk orm kan gøre os klogere på os selv

Kan en lille orms genetiske sammensætning være en evolutionær genistreg og give afsæt til forståelse af mennesket og bidrage til fremtidens genteknikker?

Det håber lektor i marinebiolog Katrine Worsaae, der gennem et kvart århundrede har gravet i den lille ledorms genetiske gåder. I et projekt for Danmarks Frie Forskningsfond har hun og et internationalt forskningshold formået at kortlægge hele genomet, arvemassen, for den mikroskopiske dværghan af ledorme-arten Dimorphillus gyrocillatus.

På trods af sin kun 0,05 mm lange krop og en uges levetid at gøre godt med, ser det ud til, at ledormen kan gøre os klogere på spørgsmål om evolutionens gåder og nervers kommunikation.

Kortlægningen løfter sløret for en overraskende diversitet af signalstoffer i nervecellerne, og hvordan den lille orm har formået at ’down-size’ i løbet af millioner år. Det vil sige, hvordan evolutionen har ført til, at små livsformer som ledormen er blevet mindre og mere simple, men har formået at bevare sine funktioner. For ledormen gælder det at skrabe alt overflødigt fra for at nå det biologiske kernemål: At parre sig.

I podcasten ’Mit Store Spørgsmål’ forklarer Katrine Worsaae, hvordan den nye viden kan bliver overført til en større forståelse af os selv, vores udvikling og sygdomme.

-Vi får mulighed for at forstå ekstreme sammenhænge, som vi aldrig havde gjort os begreb om, konstaterer hun i podcasten.

Det kan lyde ambitiøst og som et ligefrem absurd projekt, men den nye indsigt kan bane vejen for at forstå love i genetikken, der gælder alle vegne. Ligesom fysikkens love.

Kortlægningen af den lille orms genomen og indsigten i nervers kommunikation kan nemlig ganges op og bruges til at forstå mere komplekse nervesystemer.

-I sin alleryderste konsekvens kan vi måske komme til at forstå, hvordan man kan blive lille uden at miste funktion – og bruge dette som en nøgle til at forstå vores eget komplekse nervesystem, udtaler Katrine Worsaae i en pressemeddelelse.

Et værktøj til at lege gud

Forskere har formået at producere medicin kodet til det enkelte menneske, man kan bestille en bananflue med specifikke gener efter interesse, og det er blevet muligt at klone dyr. De teknikker er opstået de sidste ti år i det Katrine Worsaae kalder ‘biologiens tidsalder’.

Forskningen i ledormens genomen og forståelse af down-sizing taler ind i den udvikling, mener hun. Processerne i ledorme finder nemlig sted nu og her også i mennesker. Det kan påvirke vores udvikling og forståelse af os selv.

Jo mere vi ved, jo mere kan vi manipulere. Jo mere, vi forstår om kontrolmekanismer, jo mere kan vi selv skabe eller forstyrre skabelsen. Den genetiske evolution kan dermed være nøglen til, at mennesket kan gribe ind og lege gud, forklarer Katrine Worsaae.

-Jeg tror, vi kan programmere liv, som vi gerne selv vil have det. Og hvor meget vi etisk tillader os selv at gøre det, men jeg tror, at vi kan gøre det i et helt andet omfang, end vi måske havde forstillet os.

Det bliver muligt i vores levetid. Hun mener derfor, den største udfordring bliver at finde ud af, hvordan den viden og evner bliver administreret.  

Det næste skridt til at forstå down-sizing og er at kortlægge genomen for den såkaldte zombie-orm.

Lyt til podcasten her.