SPONSORERET INDHOLD
HØR DET NYESTE AFSNIT AF PODCASTSERIEN ‘MIT STORE SPØRGSMÅL’ HER.
Når nøden er størst, er hjælpen nærmest.
Sådan lyder et gammelt mundhæld, og der er noget, der tyder på, at det har gjort sig gældende under corona-pandemien.
Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond har de to danske forskere, Jonas Toubøl og Hjalmar Carlsen, der er henholdvis postdoc og lektor på Københavns Universitet, begravet sig i Facebook-grupper og meget mere i forsøget på at blive klogere på danskernes frivillighed og hjælpsomhed under pandemien.
Projektet vidner om, at danskerne udviste handlekraft netop som krisen indtraf. Særligt i nærmiljøer var folk villige til at hjælpe med, hvad end borgere i lokalsamfundet havde brug for.
– En af de ting, som folk gjorde, var at gå på Facebook og lave en hjælpegruppe. Både landsdækkende, men især nogle lokale hjælpegrupper, siger den ene af de to forskere på Københavns Universitet Hjalmar Carlsen.
Lokale beboere skrev helt åbent, at hvis der var nogen, der havde brug for hjælp, så stod de til rådighed.
– “Jeg kan købe ind inden for Ringsted og omegn, så skriv til mig, hvis du har brug for hjælp.” Det var der virkelig mange, der gjorde, og der var også mange, der tilbød hjælp, uddyber han.
Konklusionen kommer på baggrund af en stor spørgeskemaundersøgelse, en analyse af oprettede Facebook-grupper og interviews. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen bidrog omkring 50 procent af landets befolkning med en eller anden form for hjælp under corona-pandemien.
Nogle hamstrede, andre var proaktive
Da statsminister Mette Frederiksen indleder det historiske pressemøde den 11. marts 2020, sidder de fleste danskere limet til skærmen. Mens mange danskere i panik og med katastrofelamper som øjne hamstrede toiletpapir, var en håndfuld borgere anderledes konstruktive.
– Jeg tror, at citatet er nogenlunde; “Okay, vi er virkelig ude og skide. Så vi må gøre noget. Jeg må gøre noget,” siger Hjalmar Carlsen og refererer til en af de interviewede i undersøgelsen.
Personen opretter hurtigt en hjælpegruppe, og vedkommende er ikke den eneste. Samme aften, som pressemødet finder sted, bliver 57 hjælpegrupper oprettet på Facebook. Det er i hvert fald, hvad dataindsamlingen viser. Det er muligt, at det tal er endnu højere.
– Så det er altså inden for timer og dage, at flere 100 hjælpegrupper bliver oprettet, forklarer han.
Et mismatch
Lige siden marts 2020 har Jonas Taubøl og Hjalmar Carlsen interesseret sig for frivillighed i civilsamfundet. Undervejs i studiet er de både blevet bekræftet i en række antagelser, men også overrasket over nogle opdagelser.
Faktisk er der flere ting, som har overrasket Hjalmar Carlsen i løbet af dataindsamlingen. Mange af henvendelserne i Facebook-grupperne var målrettet ældre borgere og borgere, der var særligt udsatte i en sygdomsmæssig forstand.
– Men når vi kigger på spørgeskemaet, så var det især de borgere, som er uden for beskæftigelse og særligt yngre borgere, som fik hjælp. Så der var lidt et mismatch mellem de forestillede grupper af borgere, der skulle være ramt af corona, siger Hjalmar Carlsen.
Han har et bud på, hvorfor dataindsamlingen tegner det billede. Så snart Corona-pandemien brød ud, var det selve sygdommen, vi som mennesker kunne forholde os til og ikke de uforudsete konsekvenser ved nedlukningen.
– Som almindelig dansker var det coronakrisen som en epidemiologisk udfordring, vi skulle håndtere. Det var det største problem. Så jeg synes egentlig, at det giver rigtig god mening, at det var det mønster, vi så.
Inspiration til organisationer
Formålet med den sociologiske undersøgelse er ikke kun at give os et indblik i civilsamfundets håndsrækning i krisetider. Forhåbningen er også ifølge Hjalmar Carlsen at få et indblik i, hvordan solidaritet i praksis udfolder sig, og hvilke sociale og kulturelle dynamikker, der styrer det.
Som eksempel nævner han tydelige forskelle på Facebook-grupper alt efter administratoren, tonen og demografien. Det kan få betydning for den hjælp, der bliver efterspurgt og den hjælp, der bliver tilbudt. Og velfærden på et mere overordnet plan. Ikke mindst i fremtiden.
– Velfærdsstaten bliver sat mere og mere under pres, og forskellige aktører kigger mod civilsamfundet som et bidrag mod den såkaldte ældrebyrde og mange andre velfærdsområder, hvor vi er udfordret. I den sammenhæng tror jeg, at hjælpegrupper på sociale medier vil blive en mere og mere benyttet organisationsform i forhold til at facilitere velfærd.
Du kan høre hele afsnittet her, hvor du også kan finde andre interessante forskere og forskningsprojekter, der har modtaget støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.
HØR DET NYESTE AFSNIT AF PODCASTSERIEN ‘MIT STORE SPØRGSMÅL’ HER.
SPONSORERET INDHOLD
