Det Periodiske System er fysikernes rygrad, et alfabet for videnskaben. Men det er mere end en systematisk sortering af grundstofferne.
Systemets 118 grundstoffer er også vilde fortællinger om hver enkelte grundstofs betydning for vores klode og vores univers – fra de tre grundstoffer i Big Bang til uran, der satte gang i verdensmagternes atomkapløb og nu igen har sneget sig ind i energidebatten.
Podcastserien “Periodisk” går i sporene på alle fortællingerne og åbner igennem 118 afsnit videnskaben op for en bred kreds af lyttere. Hvert afsnit udfolder et grundstof med historien om dets egenskaber og de forskere, opfindere og pionerer, der står bag vores viden om det.
Ideen er født af de to folk bag Rakkerpak Productions, Dorte Palle og Tor Arnbjørn. De forener deres podcastekspertise med Tor Arnbjørns evige undren og vidensbegær på Science Report, som han også er chefredaktør for.
– Det periodiske system kan lyde lidt nørdet, men jo mere vi er dykket ned i det, jo flere gode historier finder vi. Målet er at det skal være lettilgængeligt og med de gode historier som centrum for serien, siger Tor Arnbjørn, og fortsætter:
-Det er en gave at få lov til at fortælle alle de super spændende historier. Jeg håber, at rigtig mange vil lytte med på serien.
Fysikkens systematik bliver vakt til live
Periodisk er på mange måder en podcastserie udover det sædvanlige, som bogstaveligt talt vækker det periodiske system til live som en reel karakter, der tager en videnskabelig walk down memory lane.
Den Robert-vindende skuespiller Simon Bennebjerg er nemlig både vært på podcastserien og er det periodiske system, Periodisk. Han træder dermed ud af rollen som skuespiller på filmlærredet og teaterscenen og ind i rollen som det periodiske system, der fortæller sin egen historie fra, da skemaet blev til i 1869.
Dengang var der tomme huller, som vi gennem Periodisk bliver guidet igennem. Lyduniverset er på den måde alt andet end den gængse fysikbogs gennemgang af grundstoffernes atomkerne og reaktioner. Den historiske, nøgterne kontekst har fået en overhaling med dramaturgiske greb, der gør Periodisk’ møder med de 118 grundstoffer til nysgerrige og aktuelle historier.
Læs også: Derfor er Niels Bohr verdens bedste menneske – og forsker
Vi kommer omkring afgørende begivenheder, forrygende forskere og både videnskabelige dilemmaer og hverdagsundren, som trækker tråde til i dag.
Hvorfor var det for eksempel., at brint spillede en central rolle i Hindenburg katastrofen? Hvorfor får man en sjov stemme af at inhalere helium, og hvorfor er jagten efter litium blevet intensiveret?
Lyt med her og følg, hvordan verden blev skabt, og hvordan hver enkelt grundstof passer ind i historien.
Podcastserien kan lyttes på alle de platforme, hvor du plejer at hente dine podcast. De første tre afsnit er allerede ude – og der kommer nye afsnit hver onsdag og lørdag frem til sommeren 2024.
Periodisk er en Rakkerpak Original udgivet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.