Referencegrupper er en unik mulighed for danske forskere til at få indflydelse på teksten i kommende calls i Horizon Europe.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har nedsat fem referencegrupper:
- Den strategiske referencegruppe
- Referencegruppen for sundhed
- Referencegruppen for det digitale område, industrien og rummet
- Referencegruppen for klima, energi og mobilitet
- Referencegruppen for fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø
Der er ca. 25-45 medlemmer i hver gruppe. De enkelte medlemmer er nomineret af deres organisation/institution og udpeget af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Medlemmerne er typisk eksperter fra vidensinstitutioner, offentlige fonde, erhvervsorganisationer og andre myndigheder.
LYT TIL PODCASTEN: REFERENCEGRUPPER: EN UNDERVURDERET MULIGHED FOR AT PRÆGE FREMTIDENS FORSKNING
Patrick Driscoll, Senior Executive Officer, DTU Wind and Energy Systems
Referencegruppe: Klima, energi og transport
Hvad er referencegruppernes formål?
Patrick Driscoll: ”Referencegrupperne er med til at forme fokusområderne for EU-forskningen. Vi er med til at sikre, at udviklingen bevæger sig i den rigtige retning. Arbejdet i referencegrupperne handler om at tænke fremad i tiden, så de opslag, der bliver udsendt, ikke bare adresserer status quo, men trækker os derhen, hvor vi gerne vil være – også ved at involvere flere fagligheder og ekspertiser.”
Tænker referencegrupperne tværfagligt?
Patrick Driscoll: ”I Horizon Europe er tværfagligheden tænkt ind fra start. Når Europa-Kommissionen opstiller deres mål, er der jo ikke nogen formel for, hvordan vi når dem. Det skal vi finde ud af i fællesskab. Og der må vi ikke overse socialvidenskaber, adfærdsvidenskaber osv. De er eksempelvis også vigtige, når vi skal udvikle de teknologiske løsninger, der skal få os i mål med den grønne omstilling.”
Hvorfor er referencegrupperne så vigtige for dansk forskning?
Patrick Driscoll: ”Referencegruppernes arbejde er vigtigt, fordi det giver os mulighed for at påvirke fokusområdet for de opslag, der kommer. Danmark er ikke en stor spiller i Europa. Men hvis vi alle sammen bidrager til at udvide fokusområdet, vinder vi alle sammen. Jeg er meget afhængig af, at eksperter giver deres gode input, når jeg skriver ud og beder om kommentarer til de kommende opslag.”
Marit-Solveig Seidenkrantz, Ph.D., Professor, Aarhus Universitet, Institut for Geoscience
Referencegruppe: Klima, energi og mobilitet
Hvorfor er arbejdet i referencegrupperne vigtigt?
Marit-Solveig Seidenkrantz: ”Når vi kommenterer oplæg til nye opslag, har vi mulighed for en meget direkte påvirkning. Du kan komme rigtig langt ved at sætte tre ord ind, der åbner døren for danske forskere. Det er lykkedes mig at få rigtig mange kommentarer med. Men jeg har brug for hjælp fra flere forskere, for jeg kan ikke dække alle klyngens temaer selv.”
Hvad efterlyser du fra de danske forskningsmiljøer?
Marit-Solveig Seidenkrantz: ”Jeg efterlyser, at folk vender tilbage med kommentarer til udkast til opslagene inden for deres felt, når jeg skriver ud for at bede om kommentarer. Jeg kan jo ikke kommentere på noget, jeg ikke ved noget om. Men når jeg sender materialet ud til mange modtagere i mit bagland, får jeg nogle gange kun et mindre antal svar. Og det er ærgerligt, hvis danske forskere går glip af muligheden for mest mulig indflydelse og for generelt at forbedre dansk forsknings chancer for at få støtte.”
Hvorfor er der ikke mere interesse?
Marit-Solveig Seidenkrantz: ”Mange føler nok, at det er så stort et maskineri, at det ikke nytter noget. Men sætter jeg en kommentar ind, og især hvis jeg indsætter en tekstrettelse og en forklaring, så plejer det faktisk at blive brugt i næste version af udkastet til opslaget. Hvis man er specifik og konstruktiv, så virker det. Det er min erfaring.”
Hvad giver det dig som forsker at være med i referencegruppen?
Marit-Solveig Seidenkrantz: ”Du kommer ikke tættere på en bevilling, fordi du er med i referencegruppen. De to systemer er fuldstændigt afkoblet fra hinanden. Men du får en bedre forståelse for tankegangen bag opslagene, og så får du en tidlig indsigt i, hvilke opslag der er på vej.”
LYT TIL PODCAST
”Du kan komme langt ved at sætte tre ord ind”. De danske forskningsmiljøer har gode muligheder for at præge opslag og arbejdsprogrammer i Horizon Europe.
Lyt til podcast, hvor Marit-Solveig Seidenkrantz, professor og medlem af Uddannelses- og Forskningsstyrelsens referencegruppe for klima, energi og mobilitet uddyber sin rolle.
Find podcasten her.
