SPONSORERET INDHOLD
Lyt til ‘Mit Store Spørgsmål‘ her.
Når professor Tina Kold Jensen var til middagsselskaber og forklarede, hvad hun forskede i, var der ikke rigtig nogen, der tog notits af det. Måske forstod de det ikke, eller også fandt de det bare ikke spændende. Men i løbet af det seneste års tid er der sket noget. For når hun siger, at hun forsker i PFAS, spærrer folk øjnene op, og nogen spørger: Hvad skal jeg gøre for, at jeg og mine børn undgår PFAS?
Det gør Tor Arnbjørn, der er chefredaktør på Science Report og vært på podcasten ‘Mit Store Spørgsmål’, også, da han interviewer professor på Syddansk Universitet Tina Kold.
– Åh, det er så svært at svare på. Det, man kan gøre, det er jo altid at købe svanemærket, men ellers vil jeg sige, at jeg mener faktisk ikke, at det er den enkelte forældres ansvar, at man ikke bliver udsat for de her stoffer. Det er en myndighedsopgave at sørge for, at vi får forbudt dem og nedsat grænseværdierne, så vi alle sammen kan købe de produkter, der på hylderne i supermarkederne, i barnevogne og i regntøj, siger Tina Kold Jensen, der med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøger spørgsmålene:
-Hvor farlige er de her perfluorerede stoffer i virkeligheden, og hvor meget kan vi egentlig tåle af dem, og hvornår de er farlige?
Første tegn i projektet
I snart 30 år har hun interesseret sig for hormonforstyrrende stoffer, og i de sidste 13 år har det været med et særligt fokus på PFAS i gravide og i fostre. PFAS er en stor gruppe af fluor-stoffer, som er svære at nedbryde. De bliver også kaldt evighedsstoffer og vi har brugt dem i mange ting, da de er både smuds- og vandafvisende. Det kan være alt fra voksduge og møbler til fødevareindpakning.
Selve studiet er enormt omfattende og er et samarbejde mellem Odense Kommune og Odense Universitetshospital samt psykiatrien. I perioden 2010 til 2012 har hun været med til at undersøge alle gravide kvinder i Odense Kommune for at finde ud af, hvordan et forhøjet niveau af PFAS påvirker børn og gravide.
– Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt det er farligere end forventet. Men vi har i hvert fald fundet ud af, at den kritiske effekt, altså det vil sige den effekt, hvor man først ser en farlighed i de her stoffer, det er ved vaccinationsantistoffer. Det vil sige, hvor godt børn responderer på vaccinationer. Det vil altså sige, at det er især fostrer og små børn, der er overfølsom over for de her kemikalier, forklarer Tina Kold Jensen.
Selve forskningsprojektet inkluderer 2.500 børn og forældre. Derudover har forskerne bag studiet også indsamlet data på dem alle siden graviditeten, i de nyfødte børns tidlige fase og til og med 12-årsalderen, som de er i nu. Ifølge Tina Kold går de nu ind i en spændende periode, da de forhåbentlig kan se, om de unge er en del af en potentielt stigende fertilitetsproblematik blandt den nye generation, som i øjeblikket optager mange forskere.
– Vi er ved at måle nogle kønshormoner nu, hvor de går i puberteten, og nu bliver det interessant. Men de er jo ikke helt i puberteten endnu, så jeg kan ikke svare på det spørgsmål, men det håber vi at kunne komme til, siger Tina Kold.
Du kan ikke undgå PFAS
Hver eneste urinprøve, hver eneste blodprøve koster 1.000 kroner at analysere. Derfor er det omfattende forskningsprojekt også enormt ressourcekrævende, så Tina Kold tør endnu ikke garantere, at de kan fortsætte med at undersøge de unge, indtil de fylder 18 år. Men det håber hun.
For det bliver mere og mere interessant, jo ældre de bliver, mener hun. For jo mere, hun får lov til at undersøge de unge, jo bedre kan hun besvare sine egne store spørgsmål. Spørgsmål hun selv finder samfundsrelevant, fordi det, der kendertegner PFAS er, at det er noget, som vi alle bliver udsat for. Men som vi samtidig ikke kan gøre særlig meget ved.
– Man kan lade være at ryge, man kan drikke mindre, man kan leve sundt. Men det her kan vi ikke gøre noget ved. Vi kan måle de her stoffer i blodet på alle gravide og på alle børn. Det betyder, at vi alle sammen er udsat for det, og hvis børn er særligt følsomme, så jeg synes jeg, at det er enormt vigtigt, fordi så er det jo næste generation, der er mest udsat, siger hun.
Når Tina Kold sidder til middagsselskaber og skal forklare bekymrede forældre eller bekymrede chefredaktører, at det er begrænset, hvad de kan gøre for at skåne deres børn for PFAS, kan hun også forsøge at berolige dem. For selvom det er myndighedernes ansvar, oplever hun også, at de påtager sig ansvaret – blandt andet ved at forbyde det i fødevareindpakning, som det blev i 2020.
-Jeg synes, at vi skal have en lovgivning, så vi sikrer, at de her stoffer ikke bliver brugt, og så vi ikke eksponerer befolkningen fremadrettet. Og så synes jeg også, at vi skal vide, hvad vi så sætter i stedet for. Så vi ikke om 10 år opdager, at alternativet er lige så giftigt.
Du kan lytte til hele episoden af ‘Mit Store Spørgsmål‘ her.
SPONSORERET INDHOLD
