En hjerne er bedre end to siger man, og det er derfor ikke helt fjollet, at vi som mennesker så at sige også er udrustet med to.
Tarmsystemet er vores “anden hjerne”, som de senere år tiltrækker mere og mere fokus fra forskerverden, der undersøger kroppens indre magtfulde mysterium.
Den interesse har ført til et forsknings gennembrud indenfor tarmvira. En dansk forskergruppe med professor Dennis Sandris Nielsen og post doc Torben Sølbeck Rasmussen fra Københavns Universitets i spidsen har knækket en del af gåden og påvist, at de kan forandre tarmfloraens sammensætning ved hjælp af vira.
En lang række sygdomme hænger sammen med ubalance i tarmsystemet. Forstår vi hvordan, kan vi skubbe systemet i en positiv retning.
Dennis Sandris Nielsen, professor, Institut for Fødevarevidenskab, KU
I det seneste af snit af Science Reports podcastserie “Mit store Spørgsmål” dykker vi sammen Dennis Sandris Nielsen ned i, hvordan deres forskning er et gennembrud, der kan være med til både at redde for tidligt fødte fra en frygtet sygdom og være middel mod overvægt, diabetes og tarmkræft.
Renset virus til kamp mod frygtet sygdom
Store dele af vores sygdomme i dag er forbundet med ubalance i vores tarmsystems komplekse mikrobæltesamfund, bakterier og viruspartikler, forklarer Dennis Sandris Nielsen.
-En lang række sygdomme hænger sammen med ubalance i tarmsystemet. Forstår vi hvordan, kan vi skubbe systemet i en positiv retning, siger han.
I dag er det blevet almindeligt at behandle visse tarmsygdomme med fæcestransplantationer. Med den nye opdagelse af tarmviras egenskaber, har forskerne vist, at man kan nøjes med at overføre bestemte vira – de såkaldte bakteriofager, eller bare fager – der dræber bestemte tarmbakterier, når man vil ændre på en patients tarmflora.
Læs mere: Dansk forsker veksler australsk pubcrawl og hajkæber til anvendelig fiskegenetik
Det fjerner risikoen for utilsigtede infektioner fra bakterier og andre større mikroorganismer. Og det giver mulighed for at behandle meget skrøbelige patienter med fager, uden smitterisiko. Det kan for eksempel være ved forebyggende behandling af for tidligt fødte børn, der har risiko for at udvikle nekrotiserende enterokolitis – en frygtet sygdom, der nedbryder tarmvævet.
-Dem, der bliver ramt, risikerer at dø, og selvom de overlever, kan de få varige mén af sygdommen, da det ofte er nødvendigt at fjerne beskadiget tarmvæv, forklarer Torben Sølbeck Rasmussen.
5 til 10 procent af de for tidligt fødte udvikler sygdommen med en dødelighed på 30 procent eller livslange komplikationer. De små liv kan nu få håb for en lysere fremtid.
Forskningsprojektet “PhageGut” har nemlig lagt fundamentet for, at Dennis Sandris Nielsen og Torben Sølbeck Rasmussen nu arbejder sammen med en række kollegaer om at udvikle en behandling baseret på oprensning og opformering af rene fager.
Muligt middel mod overvægt
Men det er ikke kun et gennembrud for de de helt små.
Ubalance i vores tarmbakterier har blandt andet betydning for udvikling af fedme og diabetes. Der er derfor stor interesse i at forstå, hvordan det er muligt at ændre tarmfloraens sammensætning, der er en utrolig kompleks størrelse. Det kan tilmed også være en måde at behandle tarmkræft.
Med projektet viste Dennis Sandris Nielsen og Torben Sølbeck Rasmussen, hvordan virus, der angriber bakterier, spiller en vigtig rolle i udviklingen af tarmfloraens sammensætning. Den viden kan blive aktivt middel mod særligt fedme og diabetes.
Læs mere: Danske forskere får gennembrud: Vil lave plexiglas af træflis
Det har forskerne undersøgt nærmere. De har vist, hvordan de ved at flytte fager fra mus med en normal vægt og sund kost til overvægtige mus på en usund kost kan beskytte musene mod udvikling af overvægt og forstadier til type 2 diabetes.
-Vi kan flytte mikrobielle samfund for at give dem ny funktion i den nye vært, forklarer Dennis Sandris Nielsen.
Bliver det muligt at kunne overføre de samme virkninger til mennesker, er der stort potentiale for netop, at benytte tarmvira som behandling og støtte til at skabe og vedligeholde vægttab.
Og det er ikke ren drømmeri. Støtten er der, så nu er det et spørgsmål om “tid, hænder og de rigtige hoveder,” som Dennis Sandris Nielsen optimistisk formulerer det.
Du kan dykke dybere ned i forskningens opdagelser og tarmenes potentiale i det fulde afsnit. Lyt med her.
I podcastserien ‘Mit Store Spørgsmål‘ møder du passionerede forskere, der har modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. I podcasten går Science Report i dybden med de originale forskningsprojekter for at finde ud af, hvordan de gavner os som mennesker og samfundet, vi lever i.
Du kan få en smagsprøve på seriens afsløringer og erkendelser her:
- Danske forskere får gennembrud: Vil lave plexiglas af træflis
- Teenagehjerner er lige så følsomme og afgørende som nyfødtes
- Selvoptimering gør dig hverken lykkelig eller til en overmenneskelig maskine
- Forskningsfund: Fødselsdepressioner starter inden fødslen – og det er godt nyt for forebyggelse
- Overvågning giver videnskabeligt gennembrud i menneskelig adfærd
- De politiske ambitioner fejler: Presset stiger, og bachelorer flygter tilbage til de store byer
- Forskning afslører: Trafikstøj øger risikoen for sygdomme mere og før, end vi troede
- Mikroskopisk orm kan gøre os klogere på os selv.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.