sponsoreret

Uden forskning, ingen dansk life science-succes

Vi lever længere og bedre liv, selv med alvorlige sygdomme. Gennembrud i medicinalforskningen er den altoverskyggende årsag.

Af - 5. september 2021

Her er det stamcelleforskning på Novo Nordisk i Måløv.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Den danske medicinalbranche og life science-sektor, som er nært knyttede til forskning og uddannelse på de danske universiteter, har kronede dage.

Ifølge regeringens nyligt udgivne Life Science-strategi stod sektoren bag en eksport på 151 milliarder kroner i 2020, og der er ansat 47.500 mennesker direkte i sektoren. Tæller man afledt beskæftigelse med, stiger det tal til 86.000 personer.

Og himmelflugten er slet ikke slut endnu, hvis man skal stole på fremskrivninger fra sædvanligvis pålidelige kilder. Ifølge Dansk Erhverv forventes der en fortsat vækst på otte procent årligt frem til 2030. Det vil i givet fald betyde, at branchen kan tilføje mere end 3000 danske jobs om året.

Regeringen har fokus på området

Den optimisme understøttes af regeringen, som også fremhæver life science som et centralt mål for dansk forskning fremadrettet.

– Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at understøtte dansk forskning på sundhedsområdet. Danmark skal være et af de lande i verden, hvor det er bedst at udvikle nye behandlinger, hvor det er bedst at være patient, og hvor det er bedst at forske, udtaler sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til Science Report.

Og selvom vækst, arbejdspladser, eksport og velstand er særdeles gode grunde til, at life science-sektoren i dag er en af de største succeshistorier i dansk erhvervsliv, så er det nok næppe det, almindelige danskere har mest lyst til at fejre ved det gennembrud, der er sket på sundhedsområdet. Forskningen har nemlig også ført til et kæmpe løft i sundheden. 

Bedre behandlinger, længere liv

I 1990 var den gennemsnitlige levealder i Danmark 72,2 år for mænd, 77,8 år for kvinder. Sidste år var den steget til 79,5 for mænd og 83,4 for kvinder. En dansk mand kan altså i dag forvente at have mere end syv år ekstra i sit otium end for bare tre årtier siden.

Det er ikke en udvikling, der sker af sig selv. Eksempelvis var mændenes gennemsnitlige levealder blot steget med 1,8 år i de tre foregående årtier fra 1960 til 1990. Ifølge Sundhedsstyrelsen skal forklaringen på den stigende levealder da heller ikke findes i biologiske ændringer, men derimod i en faldende dødelighed ved sygdomme – et direkte resultat af mere viden om sygdommene. Og på intet område er det mere tydeligt end hjertesygdomme.

– I 1990’erne var Danmark nærmest et uland, når det kom til dødelighed på hjertekarsygdomme. Men siden da har vi oplevet en gigantisk succes og har mere end halveret dødeligheden. Vi er nu blandt de bedste i Europa, og det er sket, fordi vi har prioriteret forskningen og har rykket os rigtig meget på den behandling, vi giver, fortæller Gunnar Gislasson, som er forskningschef i Hjerteforeningen.

Et konkret eksempel på et dansk forskningsprojekt, der har forbedret mulighederne for at overleve hjertesygdom er et forsøg, Gunnar Gislasson fremhæver omkring patienter med akut blodprop i hjertet. Der blev sat et studie i gang af effekterne af at køre patienterne til det nærmeste hospital eller til et af de store hjertecentre i landets fire største byer.

– Det var en kæmpe revolution. Resultaterne var så markant bedre ved at køre patienterne til et hjertecenter til akut ballonudvidelse, at forsøget måtte stoppes, fordi det var uetisk ikke at implementere det som fast praksis med det samme. Det er nu blevet standard i det meste af verden, fortæller forskningschefen.

Kræftpatienter lever længere og bedre

Også på kræftområdet er der sket enorme landevindinger i behandlingerne, som er understøttet af god forskning. Kræftens Bekæmpelse oplyser, at hvor omkring halvdelen overlevede kræft for 30 år siden, nærmer det tal sig nu 70 procent.

– På nogle få områder skyldes det enkelte gennembrud, men generelt set er det bare en helt masse små ting, som tilsammen giver et stort resultat. Udviklingen af en ny type kemo, bedre operationer med robotter, bedre diagnosticeringer, mere specifik overvågning. Alt sammen baseret på en stærk grundforskning, der ved kliniske studier kan skabe evidens for nye behandlingsprincipper, siger Mef Nilbert, der er forskningschef i Kræftens Bekæmpelse.

At finde ‘kuren mod kræft’ har længe været en kliché, der er blevet brugt i mange sammenhænge som det ypperste og mest flygtige mål indenfor lægevidenskaben. Men i praksis bliver der hele tiden fundet nye kure mod kræft. Ifølge Mef Nilbert stiger overlevelsen for kræftsygdomme med omkring et procentpoint om året. 

Det tal dækker naturligvis over store udsving indenfor forskellige kræftsygdomme. Nogle typer som bugspytkirtelkræft og lungekræft giver stadig forskerne store udfordringer, mens andre typer sjældent er en dødsdom længere. Det gælder eksempelvis testikelkræft, modermærkekræft og brystkræft, som mellem 90 og 97 procent i dag overlever.

– Vi har fået en langt bedre forståelse for de genetiske variationer, der ligger bag kræft. Det betyder, at vi kan designe markant mere effektive lægemidler mod dem, og vi kan bruge disse markører til at stille diagnoser tidligere. Vores forståelse af sygdommen bliver hele tiden bedre, og det kan vi bruge til at bekæmpe den, siger Mef Nilbert.

Skal have stærk grundforskning i Danmark

Kræftens Bekæmpelse bruger over 60 procent af sit budget på forskning. Det svarede til godt 620 millioner kroner i 2020. Heraf blev cirka en fjerdedel brugt på organisationens eget forskningscenter, hvor der er ansat omkring 200 forskere og studerende fra 26 forskellige lande. Resten uddeles via eksterne puljer til forskere, der har projekter relateret til kræftsygdomme. Men hverken egen forskning eller udvalgte projekter behøver være specifik, fortæller Mef Nilbert. 

Tværtimod så hun gerne en prioritering af den frie grundforskning, som ikke er rettet mod noget specifikt resultat, men kan tillade sig at forske bredt og forsøge at besvare nye spørgsmål.

– Fra vores synspunkt er det helt fundamentalt, at vi har en stærk grundforskning, både hos os selv og på universiteterne. Det er i grundforskningen, de store paradigmeskifter sker. Hvis vi skal finde nye behandlinger, skal det komme derfra.

Forskning bag stærk life science-sektor

Netop grundforskningen har skabt fundamentet for, at den danske life science-sektor er blevet så stærk. Det har udviklet sig til en kæmpe økonomisk gevinst for Danmark, men har også været med til at fremme sundheden markant, fortæller Martin Holst Lange, der er executive vice president for global development i Novo Nordisk.

– Vores forståelse af kroppen, sygdomsprocesser og behandling er fundamentet for både vores hospitalspleje og udviklingen af bedre lægemidler. Og den forståelse kommer primært af at have en offentlig grundforskning, der ikke behøver bekymre sig om at få umiddelbare afkast på sine investeringer, siger han.

Ifølge Martin Holst Lange er både Novo Nordisk og stort set alle andre firmaer i medicinalbranchen i en eller anden grad baseret på resultater fra den offentlige forskning, og selvom meget forskning i dag bedrives af de private firmaer selv, skal morgendagens gennembrud også komme fra den frie forskning, mener han. Ligesom Anders Hoff fremhæver han forskningen i RNA.

– RNA-baseret teknologi er rigtigt spændende inden for de sygdomsområder, vi bevæger os i. Det er noget, vi vil investere meget i.

Efterspørgsel på offentlige investeringer

Martin Holst Lange og Novo Nordisk efterspørger desuden flere offentlige investeringer i grundforskningen, hvis Danmark skal bevare sin førerposition i at forbedre sundheden for hele verdens borgere.

– Vi ser tydeligt inden for vores branche, at de lande, der investerer i grundforskning, har en fremtrædende rolle i at udvikle fremtidens lægemidler. Og der kan vi godt sakke bagud, hvis vi fortsat kun investerer én procent af BNP. Det skal være højere, mener han.

Selvom vi lever i en mere og mere globaliseret verden, hvor viden fyger på tværs af landegrænser, er det vigtigt for patientforeninger som Kræftens Bekæmpelse, at der bliver lavet kvalitetsforskning på dansk jord.

– Det er enormt vigtigt for vores troværdighed, at vi har stærke forskningsmiljøer i Danmark. At vi på den måde har adgang til den seneste viden, som vi kan formidle til patienterne. Vi oplever en stor værdi i, at der kommer god forskning fra Danmark – det gør det tryggere og lettere for patienterne, at det er nært, og at de endda kan tale med den læge eller professor, der har forsket i en ny type behandling, de kan blive tilbudt, siger Mef Nilbert.

Gunnar Gislasson oplever også, at hans medlemmer i den grad efterspørger støtte til og interesse for forskningen. Hjerteforeningen bruger omkring 60 procent af sit budget på at støtte forskning, og det er godt givet ud, mener han.

– Vi har rykket os rigtig meget på den behandling, vi giver, fordi den nu er baseret på evidens. Vi har i Danmark været dygtige til at tilegne os forskningsresultater og få dem implementeret i behandlingen. Det er en succeshistorie uden lige, siger han.

Direktør: Lungeområde er blevet underprioriteret

En anden, der kender værdien af god grundforskning er Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen. Men modsat Mef Nilbert og Gunnar Gislasson skyldes det ikke store succeser, bedre behandlinger og faldende dødelighed. 

Men tværtimod, at man kan se, hvad man ikke får.

– Fra politisk side har der aldrig været sat ret mange penge af til lungeforskning. Og som ung, ambitiøs forsker søger man jo derhen, hvor man kan få forskningsmidler. Det betyder, at vi har meget dårlig mulighed for at mobilisere forskere på vores område, og det er helt forfærdeligt, for forskningen er afgørende vigtig for at komme store folkesygdomme som astma og KOL til livs, siger Anne Brandt.

Grundforskningen er det første led i en proces, der fører til bedre behandlinger. Laves der ikke grundforskning på lungeområdet, sker de vigtige opdagelser, som kan føre til strategisk forskning i virksomhederne og nye behandlinger og lægemidler, ikke. Og hvor både Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse altså kan glæde sig over faldende dødelighed på deres områder, så er det helt anderledes på lungeområdet.

– Vi har en meget høj overdødelighed på KOL i Danmark sammenlignet med andre lande. Det er en sygdom, der er blevet stigmatiseret, fordi det rammer rygere, men den og mange andre lungesygdomme har ikke altid noget med rygning at gøre, siger Anne Brandt.

Vigtigt samarbejde mellem offentlig og privat

I Danmark er det sådan, at omkring to tredjedele af forskningen foregår i private virksomheder, og det stiller store krav til den forskning, der foregår på universiteterne, som ofte vil have ansvaret for at finde frem til de store grundlagsskabende gennembrud, som virksomhederne derefter kan gå videre med.

– Fordelen ved grundforskningen er, at den kan koncentrere sig om nogle ting, der ligger meget langt fra markedet. Derfor vil deres resultater ofte fungere som et fundament, som virksomhederne kan bygge videre på, fortæller Anders Hoff, der er chef for forskning og innovation i LIF, som er brancheorganisation for forskende lægemiddelvirksomheder i Danmark.

Det er altså det fundament, Anne Brandt savner i lungeforskningen, og som Mef Nilbert og Gunnar Gislasson sætter stor pris på inden for deres områder. Og selvom mange private organisationer og firmaer også bedriver grundforskning på et vist niveau, er det ifølge Anders Hoff helt afgørende for udviklingen af ny behandling, hvilke områder, universiteterne fokuserer på.

– Vi kan ikke klare den uden grundforskning. Vi har brug for, at universiteterne lægger fundamentet og skaber nogle grundlæggende gennembrud, siger han.

Grundforskning viste sig værd under coronakrisen

Et nyligt eksempel på et sådant gennembrud, der har fået en stor betydning, er vaccinen mod coronavirus fra Pfizer/BioNtech, som bygger på grundforskning i anvendelsen af mRNA imod kræftsygdomme. Der har været mange udfordringer for den forskning, men nu viser det sig, at man også kan bruge mRNA til en masse andet end kræftbehandling, og det var helt afgørende for den hurtige udvikling af vaccinen.

Også i Danmark sker der grundforskning, som fører til store gennembrud i medicinalbranchen. Anders Hoff fremhæver forskning fra Københavns Universitet i sultreceptorer, som har skabt stor fremgang i behandlingen af fedme. Forskningen viste, at receptorerne, som signalerer sult til kroppen, hos nogle mennesker kører på for højt niveau, og derfor overspiser de.

– De receptorer blev opdaget i grundforskningen i 1980’erne, og så kan virksomhederne arbejde videre med det og udvikle egentlige produkter baseret på den viden, universiteterne har skaffet frem, siger han.

Tags:

Science Report