100 små og mellemstore virksomheder fra 14 forskellige kommuner i Region Hovedstaden har i alt, siden 2015, været med i projektet ‘Bæredygtig Bundlinje’, som er drevet af Gate 21.
Formålet har været at få virksomhederne til at bidrage til en mere bæredygtig fremtid og samtidig få forretning ud af det. Og det er lykkes, ifølge direktør for Gate 21 Poul Erik Lauridsen:
– Det er muligt at engagere små og forskelligartede virksomheder. Også nogle der ikke før har haft fokus på cirkulær økonomi og grøn omstilling, sagde han med en brusende Østersø som bagtæppe, da afslutningen på projektet blev fejret på Docken i København torsdag.
Her kunne Poul Erik Lauridsen, samtidig annoncere, at Erhvervsstyrelsen finansierer Bæredygtig Bundlinje 2. Den nye runde af projektet får fokus på hotel- og restaurationsbranchen samt byggeriet.
De første frø er plantet: Bæredygtig Bundlinje har hjulpet 100 virksomheder med deres grønne omstilling. Til sammen kan de spare mere end 3.000 tons CO2 – og det er kun begyndelsen 🌱#bæredygtigbundlinjelive #dkgreen @steen2620 @koebenhavner @FrErhverv @Gate21dk @GreaterCph pic.twitter.com/M8hfN62CTo
— Poul Erik Lauridsen (@pelauridsen) 21. marts 2019
Svært at måle hvad grøn omstilling koster
Men hvad har virksomhederne konkret opnået i forhold til den grønne omstilling, og har den styrket deres bundlinje?
Det får man ikke et samlet beløb for i kroner og øre i rapporten om erfaringerne og effekterne fra projektet.
Mens der for alle virksomheder er sket forbedringer inden for den grønne omstilling, som typisk resulterer i besparelser i form af strøm eller emballage, har tiltagene også krævet investeringer.
“Det er vanskeligt at sætte tal på, hvor store investeringer der kræves, og hvor lange tilbagebetalingstider investeringerne har,” hedder det i rapporten. Det varierer nemlig kraftigt fra virksomhed til virksomhed.
Grundlæggende har virksomhederne dog i gennemsnit fået rådgivning fra en ekstern konsulent til en værdi af 35.000 kr. Det dækker alt fra energitjek til vurdering af emballager og affald, logistikoptimering eller vurdering af relevante miljømærker eller miljøcertificeringer, oplyses det i rapporten.
Flest har arbejdet med energi, færrest med Verdensmål
I alt har de 100 virksomheder fundet mulige besparelser fra energi og materialer på i alt 3.128 ton CO2. De 100 virksomheder har desuden i alt beskrevet 190 bæredygtige indsatser i deres forretningsplaner, og 75 procent af dem har arbejdet med mere end et tiltag.
Flere end halvdelen af virksomhederne har arbejdet med deres “cirkulære potentiale”, hvor det er blevet undersøgt, om de kan forlænge deres produkters levetid, mindske spild i produktionen eller øge genbruget eller genanvendelsen af deres produktet.
Flest virksomheder har arbejdet med energi i bygninger og færrest har arbejdet med FN’s Verdensmål. På top tre over hvad virksomhederne har arbejdet med ligger desuden plastemballage og papir- og papemballage.
Selvom håndfaste data over, hvordan den grønne omstilling konkret har gavnet bundlinjen kan være svært at gøre op, har arbejdet gavnet forretningen.
Det vurderer i hvert fald adm. direktør for SV. Michelsen Chokolade, Daniel Paetsch, over for Sustain Report.
– Vi fik fairtrade-certificeret al vores chokolade som den første chokoladeproducent i Danmark, og vi kan sagtens klare ting som at få et energitjek selv. Men Bæredygtig Bundlinje har hjulpet os med at få struktur på, hvordan vi også kunne få en mere bæredygtig emballage. Det handler jo meget om at få de rigtige leverandører og samme høje kvalitet, og det ville have været et stort arbejde uden hjælp, siger Daniel Paetsch.
SV. Michelsen satte fokus på emballage
SV. Michelsen valgte at sætte fokus på dels det klimamæssige fodaftryk af de forskellige emballager, dels på hvordan emballagen kan genbruges.
– DTU og Teknologisk Institut har samarbejdet om at skille vores emballager ad for at se på, hvad CO2-aftrykket var for hver af vores emballager, og hvordan de kunne blive mere bæredygtige.
Har I kunnet se en klar effekt på jeres bundlinje af de initiativer – den kræver jo også investeringer og fordyrer måske produktionen?
– Vi kan ikke fra dag 1 se, at det er noget, der giver os store besparelser, men projektet har fået os til at se på vores virksomhed og på vores produkter med nye øjne. Vi tror jo også på, at det er strategisk rigtigt for os på lang sigt, siger Daniel Paetsch.
Andre virksomheder i projektet tæller Skodsborg Kurhotel, som blandt andet har arbejdet med at bruge fiskeben til at producere biogas. Kurhotellet har desuden reduceret sine energiudgifter fra køkkenapparater med syv procent ved at arbejde med deres stand-by forbrug.
Mål effekterne af de grønne forretningsplaner
Ifølge rapporten har DTU udviklet et værktøj, der kan måle effekten af grønne forretningsplaner. Find værktøjet her og døm selv.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
