I forbindelse med COP25, FN’s klimakonference, i Madrid har mere end 500 B Corps-virksomheder fra 86 industrier fordelt på 30 lande forpligtet sig til at være emissionsfri i hele værdikæden i 2030.
13 af de virksomheder er danske.
Målet er at indfri Parisaftalens målsætning om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.
Det er første gang, at så stort et antal virksomheder forpligter sig så markant til at nå en netto-udledning på nul i 2030. Det er derfor også den mest ambitiøse, virksomhedsdrevne klimahandlingsplan hidtil set.
Flere store virksomheder har meldt sig på banen og forpligtet sig til aftalen, herunder Patagonia, The Guardian og The Body Shop, mens det danske bidrag tæller virksomhederne:
Skagerak, Coffee Collective, Skandinavisk, Organic Basics, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, Kaffe Bueno, Goodwings, Baisikeli, The Body Shop International, Tania Ellis Social Company, BetterGreen, MäRK og Generøs.
Ligesom resten af B Corp-virksomhederne har de danske bidragere forpligtet sig til en CO2-neutral værdikæde, hvor de hvert år vil rapportere deres fremskridt for at nå målet.
– Vi står ansigt til ansigt med menneskehedens til dato største udfordring. Det, der er på spil med klimaændringerne, er ikke planeten eller naturen. Det er livsgrundlaget for os mennesker og en lang række andre arter. Vi har valgt at gribe bolden med B Corp-bevægelsen og udnytte det lille vindue der stadig er åbent. Og ja – med et Net Zero-mål vil der være omkostninger, men de er til en vis grad overskuelige, det er omkostningerne ved business as usual til gengæld ikke, siger Peter N. Dupont, CEO, Coffee Collective om baggrunden for at forpligte sig til aftalen i en pressemeddelelse.
For Jesper Panduro, ejer og CEO, Skagerak, er tilgangen den samme, og for dem er arbejdet allerede begyndt.
– Vi har forpligtet os fordi det er det et vigtigt mål, som vi alle skal hjælpe med at løse – for planeten og mennesker. Det er vores ambition at opnå Net Zero så hurtigt, som det kan lade sig gøre, og vi arbejder allerede på projekter, der enten reducerer vores emissioner eller optager CO2. Jeg forventer at vores tankegang og mindset i løbet af kort tid ændres, så vi alle naturligt tænker over Net Zero i vores dagligdag.
B Corp-bevægelsen
B Corp-bevægelsen er samlingspunktet for alle virksomhederne og har til formål at redefinere det, der skaber succes i erhverslivet, herunder at skabe en positiv samfundsforandring til fordel for verden og bundlinjen.
– B Corp-bevægelsen har siden grundlæggelsen handlet om lederskab. Den er drevet af modige erhvervsledere, der har aflagt et vedtægtsfunderet løfte til verden om at være bedre virksomheder og bygget forpligtelsen til alle interessenter ind i virksomhedens juridiske DNA, siger Nille Skalts, Grundlægger af den danske B Corp-bevægelse, og fortsætter:
– Vi håber at denne forpligtelse til at være emissionsfrie ikke kun i egen forretning men i hele værdikæden inden 2030 vil være inspiration til virksomhedsledere verden over om at følge efter og at de løsninger vi skaber, kan hjælpe andre på samme rejse. Lad os samarbejde for en bedre fremtid.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
