En virksomhed kan sagtens have høj ansvarlighed og et højt afkast.
Det mener 29-årige ESG-manager for ansvarlige investeringer ved MP Pension, Charlotte Sølling, og det har hun troet på lige siden, hun åbnede første bog på sin uddannelse.
Det er også, hvad der i dag har givet hende den prestigefyldte pris ’SDG Pioneer’ fra Global Compact Network Denmark (GCDK). Dét – og hårdt arbejde med Verdensmålene hver eneste dag.
– Det har været så fantastisk at vinde prisen, og jeg er meget stolt. Jeg blev indstillet til nomineringen af min chef, og det er jo et kæmpe skulderklap. Så jeg er simpelthen så glad, siger Charlotte Sølling.
Prisen uddeles til unge medarbejdere verden over, som gør en særlig indsats for at nå ét eller flere af verdensmålene i deres arbejde hos en virksomhed, der er medlem af GCDK. Og det gør Charlotte Sølling.
– Jeg arbejder med ansvarlige investeringer i MP Pension, og mit fokus er at skabe bro mellem investeringer, ansvarlighed og de 17 Verdensmål. Det gør mit team og jeg igennem screeninger af vores investeringer for at se, om der er brud på vores politik. Herefter tager vi stilling til, om vi skal prøve at vende retningen for selskabet, siger hun.
– Jeg får lov til at sidde med hel palet af virksomheder, hvor jeg arbejder med bæredygtighed på mange forskellige områder. Den ene dag er det klima, den anden dag er det våben, og næste dag kan det være menneskerettigheder. Der er ikke to dage, som er ens, og det tiltaler mig rigtig meget, siger Charlotte Sølling.
Vi mangler retningslinjer for, hvad bæredygtighed er
Bæredygtighed er ikke kun klima og grøn teknologi. Det kan f.eks. også være diversitet i en bestyrelse eller ordentlige vilkår for ens medarbejdere, fortæller Charlotte Sølling.
Hun har nogle politikker i sit arbejde, som langt hen ad vejen viser, hvad en bæredygtig investering for pensionsselskabet er. Men hun savner, at der kommer nogle klare retningslinjer for både branche og virksomheder.
– Vi screener virksomhederne ud fra data, men det er svært at finde noget sammenligneligt data for os investorer. Det er nemlig så diffust, hvad selskaberne oplyser om bæredygtighed, og hvordan de data bliver behandlet, sammenlignet og fortolket, siger hun og uddyber:
– Det er et område, som godt kunne trænge til en kærlig hånd med mere stringent data. Derfor glæder vi os til, at der kommer en taksonomi fra EU, som kan gives os en fælles forståelse for, hvad der menes, når noget er “grønt”, Charlotte Sølling.
Verdensmålene er et godt redskab til dialog
Ud fra en screening hvert kvartal kan Charlotte Sølling se, om de selskaber, de har investeret i, bryder nogle af MP Pensions ansvarlighedspolitikker. De er lavet ud fra internationale standarder samt FN’s Global Compact, som spiller godt sammen med Verdensmålene.
Der kan være mange årsager til, at et selskab bryder med en af deres politikker, og hun tror på, at den bedste måde at forbedre bæredygtigheden på er ved at indgå i dialog.
– Hvis MP Pensions politikker er blevet brudt, kan det være i forskellige grader. Vi forsøger som udgangspunkt at stoppe overtrædelserne igennem dialog. Vi tror nemlig på, at dialogen med dem virkelig kan føre til noget. Vi vælger først at ekskludere selskabet, hvis vi igennem dialogen ikke tror på, at der kommer en forandring, siger hun.
Det er i dialogen, at verdensmålene har været et godt pejlemærke, fortæller Charlotte Sølling. Det kan bidrage til, at både investorer og virksomheder har et fælles standpunkt, når de taler bæredygtighed og verdens udfordringer.
– Verdensmålene hjælper til, at vi kan tale om udfordringerne på en helt anden måde. Vi kan dykke ned i de overordnede mål, men også i selve delmålene. Her kan vi udvælge enkelte verdensmål og fokusere på, hvordan de lever op til dem. Det er nemmere end at skulle tale om bæredygtighed i store linjer, for det kan blive meget ’fluffy’. De 17 Verdensmål gør det mere konkret, siger hun.
Vi skal samarbejde, hvis der skal kraft bag
I sine to år hos MP Pension har Charlotte Sølling allerede set store forandringer i pensionsbranchen på bæredygtighedsfronten. Udover, at der er kommet flere som hende, der arbejder med ansvarlige investeringer, så er der i højere grad åbnet op for samarbejde fremfor konkurrence.
– Vi er i branchen gået fra at se bæredygtighed som en konkurrencefordel, hvor det handlede om, hvem der var mest ansvarlige, og som havde mest at tilbyde, til at se større potentiale i at samarbejde. Hvis vi samarbejder på kryds og tværs investorer imellem, også internationalt, har det større effekt, siger hun.
Og det er netop effekten af et stort samarbejde, som er særlig vigtig for Charlotte Sølling.
– Jeg ser virkelig samarbejdet som vejen frem. Jeg ser især stort potentiale i ”Climate Action 100+”-netværket på klimaområdet, som er et af de største investorinitiativer i verden. Her prøver vi sammen at presse de største CO2-udledere til at omstille sig til den globale klimaaftale fra Paris, siger hun.
For jo større man er, desto mere ansvar har man også. Og det mener Charlotte Sølling også, at de har som pensionskasse.
– Vi må tage et ansvar for vores samfund, og her er det vigtigt at holde fast i den dobbelthed, som der også er. Altså, at det er godt at gøre for samfundet, men det er også godt at gøre for afkastets skyld. De to ting skal gå hånd i hånd. Og så er det også det rigtige at gøre for vores medlemmers afkast, siger hun og uddyber:
– Ansvarlighed kan ikke længere betegnes som en efterspørgsel. Det er blevet et krav – og det kommer særligt fra de unge, som jo om få år også bliver pensionskunder.
Forsiden lige nu:

Aarhus Universitet lander banebrydende samarbejdsaftaler om arbejdskraft og iværksætteri
Aarhus Universitet har i denne uge underskrevet samarbejdsaftaler med Ikast-Brande kommune og Samsø kommune. Aftalerne skal styrke indsatserne inden for arbejdskraft, iværksætteri, klima, bæredygtighed og socialøkonomi.

Novo Nordisk Fonden uddeler 10 mio. kr. til ukrainske forskere
Novo Nordisk Fonden har givet 10 mio. kr. til stipendieprogrammer, der gør det muligt for ukrainske forskere at få ansættelse ved en forskningsinstitution i Polen eller Danmark. Foto: Novo Nordisk Fonden.

Forskning afslører: Trafikstøj øger risikoen for sygdomme mere og før, end vi troede
Professor Mette Sørensen deler ny forsknings afsløringer af, hvordan trafikstøj øger risikoen for sygdomme i en langt højere grad, end vi tidligere troede.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
