Tre tunge organisationer slog i sommer et slag for, at danske virksomheder inkluderer 15 ESG-nøgletal i deres årsrapport. ESG dækker over virksomhedernes miljø- og klimapåvirkning samt deres sociale og ledelsesmæssige forhold.
Men også McKinsey er en stærk fortaler for ESG. I en ny artikel gør konsulentvirksomheden det klart, at der er store økonomiske fordele at hente.
ESG-orienterede investering har nemlig oplevet intet mindre end en “meteorisk stigning” på 68 procent til 30 trillioner dollar siden 2014. Det skyldes både et stigende pres fra forbrugerne, lovgiverne og langsigtede investorer og direktører, ifølge McKinsey.
Som flere af Sustain Reports kilder løbende påpeger, er der stigende finansiel logik i at tage højde for ESG-faktorer som virksomhed. Det beskytter eksempelvis mod regulering fra lovgiverne og fremtidssikrer virksomheden, så den ikke er afhængig af naturressourcer der ikke længere er tilgængelige.
Men hvordan giver det helt konkret nu-og-her værdi for en virksomhed at have fokus på ESG? Det har McKinsey sat sig for at undersøge og kommer via egne undersøgelser frem til fem områder, som bør være en del af enhver leders “mentale tjekliste”.
LÆS OGSÅ: Ørsted-direktør: ESG-rapportering starter internt
5 måder ESG skaber værdi på
1. Fremmer toplinjevækst / øger omsætningen
Om ens virksomhed leverer varer eller services til forbrugere eller professionelle, kan mere bæredygtige produkter tiltrække kunder. 70 procent af forbrugerne er tilmed villige til at betale mere for bæredygtige produkter, ifølge en McKinsey-undersøgelse. De giver også lettere adgang til flere markeder, fordi lovgivere er venligere stemt over for virksomheder, der har styr på ESG. Bagsiden af medaljen er, at historier om brud på menneskerettigheder eller produkter, der ikke er bæredygtige kan have negative effekter.
2. Reducerer udgifterne
Når en virksomhed bruger mindre vand og energi, producerer mindre affald og eventuelt også gør sig mindre afhængig af udsatte råmaterialer, minimerer det udgifterne. McKinsey går dog ikke nærmere ind i. hvad tilbagebetalingstiden er for investeringer i bæredygtige tiltag som dem.
3. Minimerer indgreb i form af regulering og lovgivning
I mange brancher er en høj andel af overskuddet i risikozonen for at blive ramt af regulering. For bank-, bil-, fly- og techbranchen anslår McKinsey eksempelvis, at det drejer sig om 50-60 procent af overskuddet, mens risikoen er lavest for medicinalvirksomheder med en andel på 25-30 procent. Derfor giver det god økonomisk mening at komme regulering i forkøbet ved egne tiltag inden for ESG-området.
4. Øger medarbejderproduktiviteten og tiltrækker talent
Ansvarlige virksomheder har nemmere ved at tiltrække de bedste talenter. Medarbejdernes produktivitet og motivation bliver desuden øget af at have et purpose. Og medarbejderglæde er ikke noget at kimse af. De virksomheder som er på Fortune’s “100 Best Companies to Work For”-liste genererer nemlig 2,3-3,8 procent højere aktieudbytte årligt i forhold til lignende virksomheder.
5. Optimerer investeringer og anlægsinvesteringer
Investeringer i mere bæredygtige løsninger som vedvarende energi, scrubbers (på skibe) og reduktion af affald kan give et bedre afkast på den lange bane. Reglerne ændrer sig og forbud, der gælder alt fra engangsplastik til dieseldrevne biler i byområder, kan lige pludselig blive dyrt for virksomheder, hvis ikke de er forberedt. For selvom de investeringer det kræver at opdatere driften kan være substantielle, kan den dyreste løsning vise sig at være, at man intet gør, lyder advarslen fra McKinsey.
Læs hele gennemgangen af, hvordan McKinsey mener, at ESG giver økonomisk mening for virksomheder her.
LÆS OGSÅ: 29-årig ESG-manager vinder pioner-pris for ansvarlige investeringer
Forsiden lige nu:

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.

Nye bevillinger skal finde konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer
Fra konstruktiv klimajournalistik til indsats for hjemløse. Fem nye forskningsprojekter har modtaget bevillinger fra Velux Fondens HUMpraxis-program.

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
