Et bredt flertal i Folketinget har afsat 850 millioner kroner til udviklingen af danske Power-to-X-projekter i Danmark og EU.
Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.
– Med en fælles, europæisk indsats kan vi for alvor få teknologien op i skala og ned i pris og sætte fart på den grønne omstilling af for eksempel skibs- og luftfarten, der ikke umiddelbart kan elektrificeres direkte, siger klimaminister Dan Jørgensen.
Læs også: Erhvervspartnere og CIP går sammen om Europas største power-to-x projekt
Han ser stort potentiale i produktionen af grøn brint – både for at skabe CO2-reduktioner og for at skabe grønne arbejdspladser.
Regeringen har indgået aftalen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.
– Virksomhederne er klar, og en af styrkerne ved IPCEI er netop virksomhedspartnerskaberne nationalt såvel som på tværs af grænser. Hvis vi skal være i front på den grønne dagsorden i Europa, er deltagelse i IPCEI uhyre vigtigt, siger Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti.
Løsninger til gavn for Europa
Ifølge ministeriet bliver de 850 millioner kroner afsat til et såkaldt IPCEI, ”der har til formål at understøtte store, transnationale udviklingsprojekter, som kan komme hele Europa til gavn”. Denne løsning skal blandt andet være med til at sænke omkostningerne ved projektet.
Læs også: Nyt Center for Energilagring skal skubbe grønt eksporteventyr
Torsdag præsenterede Dansk Industri deres plan for, at Danmark kan nå målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Blandt initiativerne er etablering af store Power-to-X-projekter.
– Erhvervslivet har længe råbt på, at vi politisk skal bakke op om Power-to-X med konkret handling. Vi øger sandsynligheden for, at Power-to-X både bliver en stor gevinst for klimaet og et grundlag for endnu et dansk erhvervseventyr. Konkurrencen på det her område er nemlig hård. Det er ikke en scene, vi har for os selv, som vi har haft det med vindmøllerne. Andre store lande rykker også på Power-to-X, og derfor er det vigtigt, at vi fra dansk side får sat skub i udviklingen, siger tidligere minister, Tommy Ahlers (V).
Danmark har indstillet seks projekter til støtte gennem det såkaldte IPCEI. Klimaministeriet forventer, at EU i løbet af juli træffer en endelig afgørelse om, hvilke projekter der skal støttes.
Deltagerne skal både modtage statsstøtte og selv bidrage økonomisk til projekterne.
Projekterne kan spænde over hele værdikæden for brint og PtX-produkter.
Danmarks finansiering til IPCEI for brint er en kombination af nye midler samt omprioritering af eksisterende midler. Der er blandt andet afsat 610 millioner kroner af nye midler og 240 millioner kroner af eksisterende midler.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
