90 procent af verdens topledere mener, at klimaforandringerne vil påvirke deres forretning negativt. Derfor siger over 90 procent af dem, at de allerede har sat gang i bæredygtighedsinitativer eller er på vej til det.
Det viser Deloittes årlige undersøgelse blandt 2.000 globale ledere, hvoraf 50 er fra Danmark, som blev offentliggjort under det Verdensøkonomiske topmøde i Davos denne uge.
Halvdelen af lederne ser desuden “håndtering af klimaet som denne generation af lederes vigtigste ansvar”. Dermed har de “markant ændret deres fokus på klima- og miljøudfordringen og ser det nu som en topprioritet i det 21. århundrede”, skriver Deloitte i en pressemeddelelse.
Den karakteristik kan Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand i Carlsberg Group og Carlsbergfondet, godt genkende.
– Det anerkender jeg fuldstændigt. Tag nu lille Carlsberg. Hvis du skal brygge øl, så skal du bruge byg, humle, vand og gær. Mere ekstremt vejr kræver bygsorter, der er meget mere klimatolerante, og det forsker vi i. Vi har masser af grundvand i Danmark, men Carlsberg har også bryggerier i områder med vandmangel. Derfor investerer vi i anlæg, der kan skabe rent vand af procesvand, siger Flemming Besenbacher til Borsen.dk.
Ressourceknaphed bekymrer
De pointer stemmer godt overens med, hvad lederne i undersøgelsen peger på, at de har mest fokus på, når det gælder samfundstemaer. Øverst på dagsordenen står nemlig ressourceknaphed (68 pct. af danske ledere og 61 pct. af globale) samt klima og bæredygtighed (50 pct. af danske og 54 pct. af globale ledere).
Til sammenligning angiver kun 16 procent at sundhed og sygdomsforebyggelse er vigtigst, mens kun 15 pct. peger på sult og fødevareknaphed. En række eksperter, heriblandt Flemming Besenbacher og professor Katherine Richardson, understreger dog det problematiske i at fokusere ensidigt på klima.
Topledernes fokus på klima og ressourceknaphed skyldes primært hensynet til at sikre den fremtidige forretning. Det gælder særligt de danske ledere (64 pct. versus 42 pct. af de globale ledere). Også relationerne til omverdenen spiller ind på topledernes klimafokus. Det gælder 48 pct. af danske og 39 pct. af globale ledere.
Lidt over halvdelen af de danske ledere (58 pct.) mener desuden, at håndtering af klimaforandringerne er det vigtigste ansvar for den nuværende generation af ledere. Det samme tal for globale ledere er 48 pct.
For blot to år siden troede kun 10 pct. af lederne i en lignende undersøgelse, at deres virksomhed overhovedet kunne påvirke miljømæssig bæredygtighed i betydelig grad.
– Det er et jordskred, at lederne nu udtrykker så markant øget bekymring for effekterne af klimaforandringerne og knapheden på ressourcer. De ser det i stigende omfang som et medansvar at finde løsninger på samfundsproblemer men også som en forretningsmæssig nødvendighed og mulighed, siger Anders Dons nordisk CEO for Deloitte i meddelelsen.
Globale topledere overser kobling mellem teknologi og klimaforandringer
Når det gælder midlerne til at imødegå klimaforandringer og omstille forretningen, vurderer Deloitte, at “teknologi har tabt pusten”.
Koblingen mellem teknologi og løsninger på samfundsproblemer som klimaforandringerne er nemlig ikke højt prioriteret hos toplederne. Kun 17 pct. af dem vurderer det som en prioritet at foretage teknologinvesteringer i industri 4.0, hvilket blandt andet dækker over udvikling inden for digitalisering, robotteknologi, sensorer, Big Data, energilagring og lignende.
– I betragtning af ledernes øgede fokus på medansvar for klima og ressourcer, så kunne man have forventet, at de i højere grad ville prioritere investeringer i, hvordan industri 4.0-teknologier kan hjælpe til at skabe løsninger. Men overraskende få ledere virker til at omfavne det fulde potentiale i den nye teknologi, så her bør vi som ledere og rådgivere have et stort opmærksomhedspunkt omkring at få øje på flere muligheder, siger Anders Dons.
Læs hele undersøgelsen ’Industry 4.0 Readiness 2020’.
Fakta om undersøgelsen
Målet med Deloittes ’Industry 4.0 Readiness’-undersøgelse er at afdække, hvordan verdens topledere på tærsklen til den fjerde industrielle revolution – kendetegnet ved bl.a. automatisering, kunstig intelligens, digitalisering og ’internet of things’ – forholder sig til de fire temaer: strategi, samfundsansvar, medarbejdere og teknologi. Eksempelvis, hvordan udnytter lederne avancerede teknologier til at drive deres virksomheder fremad parallelt med, at de tager samfundsansvar bl.a. for klimaet. De mere end 2000 ledere i undersøgelsen kommer fra store virksomheder, der omsætter for over en milliard dollar.
Kilde: Deloitte
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
