– Det er ikke uden grund, at en stor del af EU-lovgivningen på sustainability-området har gjort den finansielle sektor til en central spiller – blandt andet med et ønske om at lede mere kapital i retning af bæredygtige investeringer.
Sådan lyder det fra den 30-årige Camilla Kirkegaard Jensen, der er indstillet til ‘Årets Sustainability Håb’ ved Sustain Awards 2021. Hun er CSR-officer hos landets tredjestørste bank, Sydbank.
Læs også: Skal du med til Sustain Awards 2021?
Camilla Kirkegaard Jensen har en baggrund som jurist, og hendes chef, Flemming Ramberg Mortensen, der er områdedirektør for Sekretariat, digitalisering & strategi, begrunder sin indstilling med, at CSR-officeren ikke falder for de nemme løsninger:
– Camilla er ikke fortaler for, at banken skal bruge energi på diverse frivillige tilslutninger for syns skyld, men derimod prioriterer hun ressourcer og indsatser, der kan gøre en reel forskel. Man vil derfor ikke se Camilla klæde sig med ”lånte fjer”, og hun er konstant opmærksom på risikoen for greenwashing. Hun er derimod fortaler for det ”lange seje træk” henimod en bæredygtig forretningsdrift, siger Flemming Ramberg Mortensen.
Sustain Reports prisoverrækkelse Sustain Awards, løber af stablen 14. oktober på Langelinie Pavillonen i København. Her vil en række inspirerende talere, en stærk jury og stolte vindere igen i år indtage scenen for at gøre os alle sammen klogere på, hvad virksomheder kan gøre for at bidrage til den bæredygtige og grønne omstilling.
Læs også: Hvem er ‘Årets Sustainability Håb’ 2021?
Redaktionen på Sustain Report har rakt ud til de indstillede kandidater, så du i de kommende uger kan lære mere om deres arbejde, og finde ud af hvad der rører sig i hovedet på de unge håb.
Og denne gang har vi altså talt med Camilla Kirkegaard Jensen.
Hvad arbejder du primært med i dag inden for sustainability?
– Jeg arbejder som bankens CSR-officer, og jeg ser min primære opgave i at være ansvarlig for, at Sydbanks forretningsområder flytter sig i forhold til sustainability-området og bankens opstillede mål. Det betyder blandt andet, at jeg er facilitator for bankens generelle arbejde med CSR/ESG, herunder mødeleder for bankens CSR-styregruppe, ansvarlig for udarbejdelse CSR-rapporten og ansvarlig for gennemgangen af bankens ESG-ratings.
Hvad er din drivkraft, når det gælder sustainability som karrierevej?
– Udover muligheden for at gøre en forskel på sustainability-området, giver min stilling mig mulighed for at kombinere mine interesser for sustainability, forretningsdrift og regulering. Særligt reguleringen på sustainability-området er i en hastig udvikling, hvilket kræver, at jeg også selv konstant udvikler min viden. Det er drivende for mig, at jeg konstant skal holde mig opdateret for at følge med området.
Hvilken konkret forskel vil du gerne gøre med dit arbejde inden for sustainability?
– Udover det oplagte – nemlig at gøre en samfundsforskel – har sustainability for mig også et kommercielt perspektiv. Det er min tanke, at driften af en ordentlig, konkurrencedygtig virksomhed kræver, at virksomheden har prioriteret sustainability. Jeg håber derfor, at resultatet af arbejdet udmønter sig i en positiv forretningsmæssig gevinst for banken i form af en øget konkurrenceevne og god position på området samtidig med, at arbejdet generelt har medført en positiv bæredygtig forskel.
- De endeligt nominerede samt vinderen afsløres den 14. oktober til Sustain Awards 2021.
- Foruden ‘Årets Sustainability Håb’ kåres også ‘Årets Sustainability Leder’, ‘Årets Omstilling’ og ‘Årets Purpose’.
- Vil du indstille en kollega til ‘Årets Sustainability Håb’? Du kan stadig nå det inden 10. september.
- Læs her hvordan: Hvem er ‘Årets sustainability håb’ 2021?
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
