Råd nummer et, når man skal lave en bæredygtig konference, er ofte at droppe plastikflaskerne med vand. På Københavns kommende bæredygtige luksushotel “vil der ikke stå to plastikflasker med vand til gæsterne på værelset” men være “en opfordring til at drikke postevand”. Og senest har rejseselskabet Tui meldt ud, at dets hoteller reducerer brugen af plastikflasker.
I det hele taget er plastik kommet højere på den offentlige dagsorden end nogensinde før hjulpet på vej af EU’s forbud mod en række engangsplastik-produkter og med den tidligere regerings plasthandlingsplan.
Plastikflasker er et symbol på plastforurening over hele verden
Så hvor svært er det at være i branchen for salg af vand i plastikflasker lige nu?
Det har vi spurgt marketingchef Henrik Pasgaard om i Danone-ejede Aqua d’Or. At dømme ud fra selskabets 2018-regnskab er svaret dog “ikke så svært endda”. Her lød overskuddet før skat nemlig på cirka 14 mio. kr.
– Plastikflasker er et symbol på plastforurening over hele verden. Selvom 93 procent af plastikflaskerne bliver indsamlet i Danmark, respekterer vi, at det forholder sig sådan. Det betyder, at der er forventning fra forbrugerne om, at vi tager action. Hoteller og konferencer er ikke en stor del af vores forretning, men vi indgår gerne i dialog, siger Henrik Pasgaard og tilføjer:
– Vi ser ikke vandhanevand som en konkurrent til vores produkt, og vi prøver heller ikke at få folk til at drikke vand af flaske. Men når 50 procent af vand på flaske købes on the go, og det er et sundt alternativ til sodavand og andre sukkerdrikke.
Vi har har presset os selv til det yderste for at leve op til kravene
I april lancerede Aqua d’Or den første plastikflaske af 100 procent genanvendt plastik i Danmark (rPET). I 2021 skal Alle Aqua d’Ors øvrige flasker med andre produkter også fremstilles af 100 procent genanvendte materialer.
Initiativet skyldes blandt andet den målgruppe, som netop vand målretter sig imod.
– Vores forbrugere har høje krav til den sundhedsmæssige værdi af vores produkt og til, hvordan vi indgår i økosystemet af genanvendelse. Det ser jeg ikke som noget skræmmende, men som en motivation. Det er fair, at man stiller de krav, og derfor har vi presset os selv til det yderste for at leve op til dem.
Som en understregning af pointen om forbrugerforventningerne lød en kommentar til Aqua d’Ors initiativ på sociale medier: “Det var på tide, vi lever altså i 2019”.
I 2022 har Aqua d’Or desuden den ambition, at 100 procent af det materiale, der anvendes til flaskerne skal indsamles.
Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at få indsamlet de sidste syv procent af plastikflaskerne, som i dag ryger i skraldespanden
Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at få indsamlet de sidste syv procent af plastikflaskerne
De målsætninger giver minimum to udfordringer: Forbrugerne skal opdage initiativet og kreditere for det med deres pengepung. Og der skal indsamles nok plast ind af tilstrækkelig god kvalitet.
Dels for at sikre at der er nok genbrugsplast til produktionen af flasker, dels for at prisen på genbrugsplast skal falde. Den er nemlig “eksploderet”.
Er jeres initiativ nok? Der er jo konstant nye opfordringer til at reducere plastik både når det gælder virksomheder og forbrugere?
– Vi bemærker selvfølgelig, at der er initiativer vedrørende at tage plastikflasker helt væk. Derfor vil vi gerne hjælpe vores kunder med at få indsamlet de sidste syv procent af plastikflaskerne, som i dag ryger i skraldespanden i stedet for til genbrug, siger Henrik Pasgaard.
140 millioner plastikenheder ryger til forbrænding frem for at blive genbrugt hvert år
Det ligger der nemlig et større potentiale i, end de syv procent umiddelbart lyder af.
– Følger man Dansk Retursystems beregninger, svarer det til 140 millioner enheder, som bare ryger til forbrænding frem for at blive genbrugt hvert år. Da vi lancerede vores nye flaske af genbrugsplast, gjorde vi det med et møde, hvor vi inviterede WWF, Plastic Change, Dansk Naturfredningsforening, kunder, konkurrenter, influencers samt Dansk Retursystem for at benytte anledningen til at tale om, hvordan vi løser udfordringen med cirkulær økonomi. For gør vi det ikke sammen, kommer vi aldrig i mål.
På Instagram har Aqua d’Or sat gang i kampagnen ‘Proud to Pant’, der sætter fokus på at indsamle plastikflasker. Her går smukke unge kvinder rundt med net fyldt med plastikflasker, der skal til genbrug, frem for en tarvelig plastikpose, der måske har stået lidt for længe.
Andre industrier har ikke været lige så aktive som vores med at opfordre til at indsamle plastik
En anden udfordring gælder manglen på plastik af så høj kvalitet, at det kan anvendes til drikkevarer, som Coca-Colas sustainability director tidligere har omtalt.
– Nogle synes jo, at vi i drikkevare-industrien er skurkene, men vi leverer faktisk det, man kalder højkvalitets-plastik. Andre industrier har ikke været lige så aktive som vores med at opfordre til at indsamle plastik og til at benytte en god kvalitet. Så dem kan vi være til inspiration for, og vi opfordrer til et samarbejde med fødevareindustrien.
– Når folk køber vand på farten, køber de også ofte en sandwich eller lignende i plastfolie, som har samme høje kvalitet som plastikflaskerne. Så der er synergieffekter, som vi kunne udnytte bedre, men det kræver et nyt recycling set-up med kommunerne, så folk også kan affaldssortere, når de er på farten.
En af udfordringerne for fødevareindustrien, når det eksempelvis gælder genbrug af emballage er, ifølge den selv, at de mange forskellige indsamlingsmetoder i kommune gør det svært at rådgive kunderne korrekt.
Bliver prisen på genbrugsplastik ved med at eksplodere, skal vi revurdere vores priser
Nødvendigheden af at få mere plast ind i genbrugsloopet gælder dog ikke kun de miljømæssige effekter. Det er også afgørende for at drive prisen på genbrugsplastik ned. Den er nemlig i dag dyrere at anvende ny plastik, fortæller Henrik Pasgaard.
– Bliver prisen på genbrugsplastik ved med at eksplodere, skal vi revurdere vores priser. Det kræver, at forbrugere forstår, at vores flasker er lavet af 100 procent genbrugsplastik, og at de er villige til at betale mere for det ligesom de gør for økologi.
Selvom plastik ikke kan undværes i dag eller i nærmeste fremtid, arbejder moderselskabet Danone, ligesom LEGO og andre selskaber på at finde alternativer.
– Måske har vi allerede om fem år produkt, der er bedre, end det vi har i dag. Det arbejder vi med Danone om både i forhold til bioplast, og andre typer plast. Så Danone (der opkøbte aktiemajoriteten i danske Aqua d’or i 2010, red.) bidrager med teknisk kompetencer, materialer og deres innovationsafdeling. Men vi giver også erfaringer tilbage til dem. For eksempel har de haft flere folk på besøg hos Dansk Retursystem for at se på, om de kan foreslå et dansk set-up til den franske regering. Så det går begge veje, men det er klart, at det er en hjælp for os, at vi har en stor organisation i ryggen.
Der er 50 procent mindre CO2-udledning i genbrugsplast versus ny plast
De miljømæssige effekter af overgangen til genbrugsplast vil også pynte på Aqua d’Ors CO2-regnskab, der med regeringens nye målsætning om 70 procent CO2-reduktion i 2030, er blevet endnu vigtigere.
– Der er 50 procent mindre CO2-udledning i genbrugsplast versus ny plast, så det er klart, det største område, vi kan sætte ind på for at nedbringe vores CO2-udledning.
Var du forberedt på, at plastik ville rykke så højt op på klimadagsordenen?
– Jeg startede for lidt over et år siden, hvor der var lidt fokus på det, og vi har i mange år arbejdet med genbrugsplast. Men det er helt sikkert kommet til vores opmærksomhed meget hurtigt siden da. Pludselig har vi alle set billeder fra den store verden, hvor plastikforurening er et stort problem.
– Selvom vi i Danmark har så stærkt et retursystem, gør det selvfølgelig indtryk. Lykkedes det os ikke at indsamle de sidste omkring fem procent af plastikflasker i Danmark, vil vi i samarbejde med Danone bruge vores ressourcer til at samle plastik ind andre steder ved at hjælpe med at etablere sorteringscentre i eksempelvis Filippinerne, siger Henrik Pasgaard.
Forsiden lige nu:

Aarhus Universitet lander banebrydende samarbejdsaftaler om arbejdskraft og iværksætteri
Aarhus Universitet har i denne uge underskrevet samarbejdsaftaler med Ikast-Brande kommune og Samsø kommune. Aftalerne skal styrke indsatserne inden for arbejdskraft, iværksætteri, klima, bæredygtighed og socialøkonomi.

Novo Nordisk Fonden uddeler 10 mio. kr. til ukrainske forskere
Novo Nordisk Fonden har givet 10 mio. kr. til stipendieprogrammer, der gør det muligt for ukrainske forskere at få ansættelse ved en forskningsinstitution i Polen eller Danmark. Foto: Novo Nordisk Fonden.

Forskning afslører: Trafikstøj øger risikoen for sygdomme mere og før, end vi troede
Professor Mette Sørensen deler ny forsknings afsløringer af, hvordan trafikstøj øger risikoen for sygdomme i en langt højere grad, end vi tidligere troede.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
