Vi nødt til at indse, at vi kommer til at leve vores liv på en anden måde, siger dagens gæst i Bæredygtig Business, Mickey Gjerris.
Det taler Steffen Max Høgh i dag med teolog, bioetiker, forfatter og foredragsholder Mickey Gjerris om. Blandt andet kan du høre om hans bog, ”Upraktisk håndbog i lysegrønt håb”, hvor han argumenterer for, at vi skal skifte mindset, for at kunne handle på den viden, vi har om klima og biodiversitet. Gjerris hjælper læserne – og lytterne af podcasten Bæredygtig Business – med at forstå, hvordan de skal forholde sig til det, der er ved at ske.
-Vi har alle en ”økologisk skygge”. Med det mener jeg, at det vi gør, påvirker andre. Så hvis du gør gode ting, og råber højt om det, kan du påvirke andre til også at gøre gode ting, siger Mickey Gjerris, der her taler både til privatpersoner og til virksomheder og ledere.
Ikke plads nok til alle de træer
Der er også kritik af virksomheder, der ’planter træer’ for at opveje de dårlige ting, deres produkter gør:
-Virksomheder skal stoppe med at tro, at de kan ophæve deres udledninger, altså ’blive CO2-neutrale’ ved at plante nogle flere træer, for der er simpelthen ikke plads til at plante alle de træer på planeten, siger han. Men der er behov for virksomheder med de store visioner.
Læs også: Goodwings markedsfører klimakreditter med kontroversiel og fejlbehæftet forskning
Hvordan får vi så håb, når det hele virker umuligt og håbløst? Ved at redefinere begrebet håb, mener Mickey Gjerris.
-Hvad er det, vi håber på? At vi får løst problemerne? Eller skal vi have gode og meningsfulde liv, hvor vi forsøger at bidrage til at mindske problemerne, mens vi er her? Det sidste giver masser af håb, siger han.
Lyt til podcasten her.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.