Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Sustain

Ambus topchef vil have flere kvinder i store selskabers bestyrelse

Nu engagerer adm. direktør for Ambu Juan José Gonzalez sig i kønsdebatten.

Ambu, der producer medicinsk udstyr til bl.a. hospitaler, var blandt ti navngivne virksomheder, som tidligere på året fik kritik for at være for testosterontunge i toppen.

Siden kampagnen blev skudt i gang, har Ambus adm. direktør Juan José Gonazalez sagt ja til et møde med Kvinder i Bestyrelser (KiB), som står bag den.

Det er der kommet konkrete forslag ud af, fortæller Gitte Maya Elsing, bestyrelsesformand for KiB.

Juan José Gonzalez støtter nemlig et forslag om, at KiB udfærdiger et charter, der skal forpligte de største virksomheder til mere diversitet og underskrives af CEOs for alle C25-virksomhederne.

Medarbejderne skal vælge kvinder til bestyrelsen
Selv har topchefen også et konkret forslag til, hvordan der kommer flere kvinder i bestyrelser.

– Jeg mener at vi skal gå efter at op mod halvdelen af medarbejderrepræsentanterne i de store selskabers bestyrelser er kvinder. Det vil være en måde at forcere kvinders karrierer og give kvinderne værdifuld erfaring, siger han ifølge en pressemeddelelse fra KiB.

Medarbejderne har ret til at vælge et antal medlemmer, som svarer til halvdelen af de øvrige medlemmer af bestyrelsen, så det forslag kan få en reel effekt, mener Gitte Maya Elsing.

– Når først kvinderne er inde i bestyrelsen, selvom det er medarbejderrepræsentanter, kan der blive en anden dynamik, der gør det nemmere for den næste at komme ind, siger hun.

Juan José Gonzalez understreger da også i meddelelsen, at selskabet stræber mod ligelig kønsfordeling.

– Vi er godt på vej med 50-50 fordeling af kvindelige og mandlige medarbejdere. Blandt vore ledere er kun 37 pct. kvinder, og vi har som mål at løfte det til mindst 40 pct. inden for de kommende år. Så det står ikke så slemt til, selv om vi endnu ikke er i mål, siger Juan José Gonzalez.

Næste skridt for KiB er at kontakte andre C25 selskaber med henblik på at få underskrevet et charter for at understøtte lovforslaget om offentlige leder- og bestyrelsesposter. Planerne om et C25 charter er pt et work in progress, da mødeaktiviteten er blevet indstillet på grund af corona-virussen, fortæller Gitte Maya Elsing.

Konference skal skabe opbakning til lovforslag om offentlige opslag af topjob
Ligeledes er der sat parentes om konferencen ‘Alle vinder’ i Landstingssalen på Christiansborg, som KiB også står bag og som Juan José Gonzalez har sagt ja til at introducere.

Konferencen har blandt andet til formål at få opbakning til et lovforslag om, at alle leder- og bestyrelsesposter skal slås op offentligt. Konferencen skal efter planen finde sted i maj, men kan blive udskudt med mindre regeringen snart giver grønt lys for store forsamlinger.

Selvom de stillinger blev offentlige, er der jo ikke noget som forhindrer, at bestyrelsesformanden fortsat vælger sin favorit til en given post. Så hvor stor effekt tror I, at det kan få reelt?

– Det er korrekt, der er intet til hinder – og dog. Følgende scenarie kan forestilles: Til stillingen modtages ansøgninger fra 20 relevante og kompetente ansøgere – mænd og kvinder, lyder det fra Gitte Maya Elsing, som tilføjer:

– Jeg tænker, at der skal noget til, for at bestyrelsesformanden egenhændigt, uden om ejer, foran de andre bestyrelsesmedlemmer, vælger sin egen kandidat, som kan være en af ansøgerne. Vi kan for det første håbe, at bestyrelsesformanden med 19 nye ansøgere får øjnene op for nyt talent og for det andet hører vi oftest, at det er svært at finde kandidaterne, med det menes som regel kvinder, og at det bliver ”undskyldningen” for at vælge en mand. Men den undskyldning kan ikke længere bruges, når der kommer kvindelige ansøgere.

Generelt oplever hun en ægte interesse og vilje fra øverste lag til at vælge kvinder, som hun formulerer det.

– Der er selvfølgelig nogle der siger det og ikke mener det, det hører vi også. Men det virker som om det bliver færre. Og ingen vil vel gennem en ”shitstorm”, hvis det bliver opdaget.

I Lederne, som er interesseorganisation for ledere, er viceadm. direktør Bodil Nordestgaard Ismiris dog ikke ubetinget positiv over for forslaget, selvom hun slår fast, at det er afgørende at udnytte den talentmasse, som kvinder udgør, hvilket ikke sker i dag.

 Men det vil være en forkert vej at gå at gribe ind i ledelsesretten på det private arbejdsmarked ved at pålægge virksomhedsledere, at de skal offentliggøre rekrutteringer på alle leder- og bestyrelsesniveauer, mener hun og tilføjer:

– Der er situationer, hvor det af forskellige forretningsmæssige grunde, for eksempel konkurrencehensyn, investeringer i nye områder eller endnu ikke offentliggjorte organisatoriske ændringer, er vigtigt at kunne rekruttere de pågældende ledelseskræfter med større diskretion.

I stedet opfordrer man i Lederne til, at man på de enkelte virksomheder arbejder for at sikre en rekrutteringsproces, der fører til, at der præsenteres kandidater af begge køn, og at ansættelsesudvalget er mangfoldigt sammensat, uanset om processen er offentlig eller ej. For handling er nødvendig, understreger Bodil Nordestgaard Ismiris.

 Vi kommer nok ikke uden om, at der i en del virksomheder desværre er nogle mønstre, som gør, at man i alt for høj grad rekrutterer de samme profiler til lederposterne. Og det er åbenbart en profil, som i langt de fleste tilfælde passer bedst på mænd. Derfor skal vi være meget opmærksomme på, at vi ikke rekrutterer topledere efter en snæver maskulin skabelon.

Den stereotype skabelon passer nemlig ikke til de krav, der stilles til moderne ledelser.

– Med den kompleksitet vi oplever i dag, har vi brug for topledere, der er inkluderende, nysgerrige og som kan udøve bæredygtig ledelse – det vil sige. navigere i et felt, hvor verdensmålene sætter retningen, digitaliseringen er et middel og diversitet en forudsætning for, at vi kan levere de bedst tænkelige løsninger. Og det job kan ikke kun klares med afsæt i maskuline egenskaber.

Selvom virksomhederne kan gøre mange ting selv for at få flere kvinder til tops, ligger ansvaret dog ikke kun hos dem. Også politikerne må mere på banen, mener Bodil Nordestgaard Ismiris.

– Mødrene tager næsten ti gange så meget orlov med barselsdagpenge, som fædrene gør. Og undersøgelser viser desværre, at den lange barselsorlov lægger grundstenen til en alvorlig dæmper på kvindernes karriereudvikling i mange år efter orloven. Fra samfundets side er det helt afgørende, at barselsorloven bliver fordelt mere ligeligt mellem mænd og kvinder, så kvinderne ikke bliver bremset i karrieren. Derfor ønsker Lederne, at de offentligt betalte barselsdagpenge under forældreorloven bliver fordelt ligeligt mellem forældrene.

Men det er også nødvendigt at tage fat allerede i uddannelsessystemet. Derfor bør regeringen have mål for andelen af kvinder og mænd på bestemte uddannelser, mener man i Lederne.

 Skævheden er værst helt i toppen, men det begynder jo allerede i de første ledelseslag, hvor vi får alt for få kvindelige talenter ind. Det skyldes blandt andet et meget kønsopdelt arbejdsmarked og uddannelsessystem, hvor der er for få kvinder på nogle af de tekniske uddannelser, som genererer ledere til en række private virksomheder. Lederne mener derfor, at regeringen bør formulere nationale måltal for andelen af kvinder og mænd på erhvervsuddannelserne samt de såkaldte STEM-uddannelser, lyder det fra Bodil Nordestgaard Ismiris.

I december 2019 fik Ambu sin første kvinde i bestyrelsen, Britt Meelby Jensen. Det var en af de sidste handlinger som bestyrelsesformand, som Jens Bager foretog, før han overlod posten til Lars Rasmussen.

Forsiden lige nu:

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC

Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.