Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Sustain

Arla Foods: Her er vores største sustainability-udfordringer

Virksomheden har et ønske om at blive klimaneutrale i 2050.

Da Innovationsfonden for nyligt afholdt en klimadag, hvor dens ‘klimaløsningspanel’ præsenterede fem løsningsforslag til, hvilke klimaområder fonden skal investere i fremadrettet, holdt flere topledere fra erhvervslivet oplæg om deres sustainability-strategier.

Blandt dem var executive vice president for marketing, innovation, kommunikation og bæredygtighed i Arla Foods, Hanne Søndergaard.

Hun fortalte om virksomhedens planer for, hvordan man hopper med på bæredygtighedsbølgen. 

Og det hele starter med Arlas ejere – landmændene. 

– Vi er meget opmærksomme på det ansvar, som vi har, og det er vores landmænd også. Og der er to årsager til, at vi har landmændene med på den her rejse, siger Hanne Søndergaard.

Arla Foods er ejet af omkring 9.900 landmænd fordelt på tværs af syv forskellige lande. 

– Den ene årsag er, at de også har børn, som taler med dem om, hvor de er henne som forbrugere, mennesker, og hvad der bekymrer dem. De kan godt se, at hvis de skal have et fremtidigt marked for deres produkter, er der ingen anden vej end at læne sig ind i den her debat, siger Hanne Søndergaard og fortsætter: 

– Den anden årsag er, at de går på marken eller er afhængige af marken hver eneste dag, og den klimaforandring, der sker, kan de også mærke.

Vi kan gøre en kæmpe forskel
Arla Foods har to roller på markedet, påpeger Hanne Søndergaard.

De er udbydere af ernæring til verdens population, så de har fat i ernæringsopgaven, men nu skal de også til at have fat i deres anden rolle, som drejer sig om at løse klimaopgaven. 

– For os handler det om, hvordan vi får de her to opgaver hægtet sammen, så vi får løst begge på én gang. Så begge opgaver ligger stærkt placeret i vores agenda, siger hun.

Virksomheden har også sat sig nogle klare mål for klima og sustainability i år.

– Vi har sagt, at vi skal være klimaneutrale i 2050, og vores landmand har også sagt, at vi skal lære at forholde os til, at vi ikke ved, hvordan vi skal komme hele vejen, siger Hanne Søndergaard.

En af prioriteterne har været at lave planer, der går på tværs.

– 86 procent af vores CO2 kommer fra landbruget. Så en stor del af det, vi arbejder med, er, hvordan vi får det til at blive en del af dagsordenen ude på landbruget og ude på gården, siger Hanne Søndergaard og fortsætter:

– Men vi kigger også på vores operation, logistik, madspild, emballage og sundhed. Og så ser vi på, hvordan kan vi få det længere ud, så vi har projekter i gang i både Nigeria og Bangladesh om, hvordan man etablerer bæredygtigt landbrug på de markeder, som er store markeder for os.

Hos Arla Foods er man nemlig godt klar over, at de er en af de aktører, der har mulighed for at gøre en særligt stor forskel. 

– Det er helt klart for os, at vi kan have en kæmpe stor impact. Vi er lige så stor en del af impacten, som vi er af diskussion, så vi har et ansvar, som vi er meget bevidste om, siger Hanne Søndergaard.

Vi skal have klimatjekket landmanden
Vi har ofte hørt det, og Hanne Søndergaard påpegede også, at Danmark har et af de mest effektive landbrug i verden. Vores klimapåvirkning er cirka halvdelen af verdensgennemsnittet pr. liter mælk, fortæller hun.

Og det skaber muligheder.

– Inden for vores egen population af landmænd kan vi se, at den bedste landmand er cirka 30 procent bedre end vores gennemsnit. Det vil sige, at vi har allerede selv svaret på 30 procent af rejsen til nul. Og det kræver, at hver enkelt landmand kommer i gang med den her rejse, hvilket er det, som “klimatjekket” skal hjælpe dem med, siger Hanne Søndergaard.

Det er et af Arla Foods helt nye initiativer, hvor de implementerer et “klimatjek” på alle deres landmænds gårde, så den enkelte landmand får en plan for, hvad man kan gøre.

Og de har mange flere ønsker til, hvad der skal ske i fremtiden, så landbruget – og dermed Arla Foods – kan blive mere grønt. 

– Vi tror meget på, at der er behov for at få skabt et ressourcestærkt landbrug for at kunne arbejde med klimaudfordringen. Vi tror meget på, at data og teknologi om landbruget bliver særdeles vigtigt for landmændenes evne til at forudsige, hvad der sker både på dyrevelfærd og klima, så de kan arbejde med det, siger Hanne Søndergaard og fortsætter:

– Vi tror også på, at det er rigtig vigtigt, at vi får noget teknologi på banen, der hjælper med den her nærhed, som landmanden skal have i forhold til det lokale samfund. Og så er der hele bunden i det her, som handler om, hvordan vi løser nogle af udfordringerne, som vi har på gården. 

Vi er åbne overfor ny teknologi
Nogle af udfordringerne, der skal tages fat på hos landmanden, handler blandt andet om arbejdet med jorden.

– Hvordan får vi et arbejde med jorden, som gør, at vi får en sikring af kvaliteten af jorden, som giver mindre udledning, mere CO2-optag og bedre udbytte også. Mindsket udslip og bedre dyrevelfærd er for os også en del af fremtidens landbrug, siger Hanne Søndergaard.

Derfor er der også en stor del af arbejdet, der handler om at få mere forskning og udvikling på området. Her er det både data og hele uddannelsessiden om landbruget, der er vigtigt, siger Hanne Søndergaard.

Og så selvfølgelig udledningen af metan.

– Når vi snakker CO2, er det meget metan, der er vores udfordring. Det handler meget om foder, men det kan også være genetik. Og her er der er jo forskere, som også mener, at vi har løsningen meget tæt på os om metanproblematikken, som kan skabe en helt anden situation, end den vi har i dag, siger Hanne Søndergaard og fortsætter:

– Og så er der selvfølgelig hele dyrevelfærdsområdet, og hvordan vi også hjælper landmanden her – udover med genetik, men også til at få data og teknologi i spil, der gør, at hele pasningen af dyr kan blive så effektiv og dyrevenligt som overhovedet muligt.

Generelt er Arla Foods meget åbne overfor, hvor teknologien skal føre dem hen, og hvilke muligheder det kan lede til på flere områder.

– Vi er også meget åbne for, at vi skal fremtidssikre vores virksomhed, og det er vores landmænd også. Nogle kunne måske tro, at vi har den her debat internt om, at vi skal passe på mælken. Og selvfølgelig skal vi også det. Men den fordel, vi har med mælken, er, at den har så høj en ernæringsværdi. Så vi står med en stærk råvare i forhold til hele ernæringsproblematikken. I nogle sammenhænge kan mælken komme i spil, hvis kødet bliver taget ud, fordi det er så stærk en proteinkilde, siger Hanne Søndergaard og tilføjer:

– Og hvis man går helt ud i fremtiden, kan man jo tale om, hvordan vi producerer protein uden dyr eller uden køer i vores tilfælde. Det er noget, vi følger meget nøje, fordi det er jo ikke sikkert, at det bliver en erstatning af vores industri. Det kan være, at det bliver et komplement.

Forsiden lige nu:

Johan Olsen modtager hæderspris 

– Han forener et aktivt forskerliv og et musikerliv i bandet Magtens Korridorer med en bred populær forskningsformidling, siger professor Anja C. Andersen.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Click to comment

Leave a Reply