Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Sustain

Bæredygtige investeringer skal vende mode-branchens milliardtab

Covid-19 har ført til tab af milliarder i den danske modebranche.

Modebranchen mister 10-15 procent af sin omsætning grundet Covid-19, hvilket svarer til 4,5-7 milliarder, når året er gjort op.

Men selvom den danske modebranche har lidt et stort økonomisk tab, er der alligevel noget positivt at tage med. Pandemien har nemlig fungeret som et forstørrelsesglas over flere af de dårligdomme, som branchen har været plaget af i flere år.

Bæredygtighed, digitalisering og eksport er trekløveret, der skal genoprette den danske modebranches konkurrenceevne internationalt, fortæller Marie Busck, CSR- og bæredygtighedschef i brancheforeningen Dansk Mode & Tekstil.

Man kan simpelthen købe tøj så billigt nu, at prisen for et stykke tøj ikke svarer til værdien af et stykke tøj ud fra et ressource perspektiv.

Udfordring med bæredygtighed i modeindustrien
Modebranchen er kendetegnet ved rigtig mange udfordringer med bæredygtighed, hvilket blandt andet skyldes, at produktionen af tekstiler er en lang og kompleks proces med mange underprocesser, fortæller Marie Busck.

Ifølge FN udleder modeindustrien nemlig mere CO2 end fly- og shippingbranchen tilsammen, mens den står for 20 procent af verdens spildevand. Det er blandt andet med til at tøj og tekstiler udgør den fjerdestørste miljøbelastning i Europa næstefter fødevarer, bolig og transport sektoren.

Modebranchens store udfordringer skal ifølge Marie Busck findes tre forskellige steder: i selve produktionen af tøjet, i overproduktionen af tøjet og begrænsninger ved genanvendelse af tøj.

Bomuldsproduktionen kan eksemplificere den bæredygtige udfordring. Før en T-shirt ligger foldet og klar i butikken skal den nemlig igennem flere produktionsled, og det er netop i disse forskellige led, at der sker en stor klima- og miljøbelastning. Dårlige arbejdsforhold, børnearbejde og underbetaling er nogle af de menneskelige udfordringer, mens stort forbrug af vand, strøm og skadelige pesticider er med til at forværre miljøet.

– En anden stor udfordring er overproduktion af tøj. Man kan simpelthen købe tøj så billigt nu, at prisen for et stykke tøj ikke svarer til værdien af et stykke tøj ud fra et ressource perspektiv. Og bl.a. derfor køber vi mere og mere tøj, hvilket har skabt et massivt ressourcespild, forklarer Marie Busck.

Kun 1-2 procent af alle tekstiler bliver ligeledes genanvendt, mens mere end 80 procent af tekstilerne bliver brændt. Marie Busck siger derfor, at modebranchen mangler den rigtige genanvendelsesteknologi, som kan håndtere de store mængder af tekstiler.

For at komme netop disse udfordringer til livs, mener Marie Busck, at forbrugerne skal ændre adfærd, lovgivningen reguleres og teknologiens til genanvendelse skal udvikles. Men Covid-19 har allerede sat gang i mere digitale løsninger, som kan hjælpe modebranchen i en mere bæredygtig retning.

Covid-19 har belyst modebranchen dårligdomme

Covid-19 har nemlig fået belyst de dårligdomme, der længe har været i modebranchen i et kommercielt og bæredygtigt perspektiv. Digitale løsninger skal nu hjælpe med at facilitere en bæredygtig omstilling. Eksempelvis er der en stigende interesse for 3D produktdesign, og det betyder, at prøver ikke fysisk skal fragtes frem og tilbage, men at man nu kan gøre det digitalt.

– Ud over at det er billigere og hurtigere, så er det også mere bæredygtigt, forklarer Marie Busck.

– Et andet eksempel er modeugen, der løb af stablen i denne uge. Her foregik det delvist digitalt. Parallelt med de fysiske shows, har man også lavet digitale shows og på den med er man med til at udvikle, hvordan man kan vise og handle med tøj digitalt. Derudover er ugen blevet mere bæredygtig, fordi der er blevet sparet en del transport.

Organisationen bag modeugen annoncerede tilbage i januar en bæredygtig handlingsplan, der både satte fokus på, at modeugen skulle blive mindre forurenende og samtidig satte krav til modevirksomhederne, der deltog. De ville nemlig skubbe modeverdenen til et øget fokus på en grønnere omstilling.

Så kan det godt være, at det kræver en investering at omstille sig og blive mere bæredygtigt, men det er simpelthen en måde at overleve på.

Større krav til bæredygtighed

Der er ligeledes kommet større krav gennem lovgivning og fra kunder og forhandlere. Zalando, Ellos, Asos og Magasin er nemlig begyndt at kræve, at man skal kunne dokumentere, at man arbejder systematisk med bæredygtighed for at få solgt sit tøj dér.

En ny undersøgelse fra januar 2020 foretaget af YouGov viser også en stigende interesse for etiske og bæredygtigt produceret mode i Europa. Her fjerde europæer har nemlig reduceret sit tøjkøb af etiske grunde.

– Hvis vi vil overleve som dansk branche og stadigvæk have relevans og vækste, så skal vi være gode til at imødekommende de bæredygtige krav, fortæller Marie Busck.

Men kan jeres medlemsvirksomheder overskue det, når de er så pressede som nu?

– Vores medlemsgruppe favner både virksomheder, som har arbejdet med bæredygtighed i mange år og dem, som lige er gået i gang. Min vurdering er, at de virksomheder, som har haft bæredygtighed på dagsordenen i længere tid, og har det integreret i den måde de arbejder på, godt kan overskue det. Når det er sagt, er det en dagsorden, der går meget stærkt lige nu, og derfor kan det være overvældende med forskellige krav fra forskellige sider.

– Så kan det godt være, at det kræver en investering at omstille sig og blive mere bæredygtigt, men det er simpelthen en måde at overleve på, uddyber Marie Busck.

Hvordan ser fremtiden så ud?

– Endemålet er at omstille branchen, og den måde vi fremstiller og bruger tøj på, til en cirkulær økonomi. Det handler om, at produktionen har mindst mulig negativ belastning for mennesker og miljø og er i en god kvalitet, hvor tøjet holder og kan repareres og siden kan indsamles til genanvendelse. Men det kræver bl.a., at vi har teknologier, der kan genanvende de forskellige typer tekstilaffald vi har.

Forsiden lige nu:

Norden har brug for en fond til beredskabsforskning

De sidste års mange kriser viser med al tydelighed, hvor stort behovet er for en nordisk fond til beredskabsforskning. Det vil også være et naturligt skridt i udviklingen af det samarbejde, som allerede foregår i Norden inden for samfundssikkerhed og beredskab, fremhæver Arne Flåøyen, direktør i Nordforsk, i dette debatindlæg.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.