Ankomsten til Aarstidernes hovedkvarter i Humlebæk er våd, selvom solen skinner. Et slør af vand lægger sig over grusvejen, fordi et sprinkleranlæg sørger for at vande de biodynamisk certificerede grøntsager på marken ved siden af.
For enden af vejen ligger en gammel gård, som i dag danner ramme om en gårdbutik, fælleshaver og et stuehus, hvor Annette Hartvig, adm. direktør for Aarstiderne, har kontor.
Skulle man være i tvivl om, at forretning kan kombineres med formålet om bringe økologisk mad til masserne, får hun hurtigt overbevist om det modsatte.
– Vi er ofte blevet mødt med opfattelsen af, at vi nærmest er en NGO. Det tror jeg er en positiv ting, men det kan godt skabe lidt forvirring. Aarstiderne er en virksomhed, som lever på markedsvilkår og Aarstiderne har altid levet efter at ”penge ødelægger alt, og mangel på penge resten”. Helt fra starten har de to grundlæggere Thomas Harttung og Søren Ejlersen haft stort fokus på både ideologi og dækningsgrader siger Annette Hartvig Larsen og tilføjer:
Jeg tror bæredygtige virksomheder skal være dobbelt så dygtige som konventionelle for at lykkes
– Det er nok samtidigt hemmeligheden om, hvordan Aarstiderne kom over gabet mellem god idé og bæredygtig forretning uden at brænde en masse penge af. Vi redder ikke høstudbyttet med kemikalier, for vi er økologer, og vi har heller ikke udviklet forretningen på store indskud af ekstra kapital. Jeg tror bæredygtige virksomheder skal være dobbelt så dygtige som konventionelle for at lykkes. Vi vil ikke bare sprøjte os til en større høst.
Økologi er kun et af succesparametrene
Det forretningsdrevne fokus på økologi betyder, at alle dele af virksomheden med en omsætning på omkring 700 mio. kr. skal fungere.
– Vi har netop vundet en pris for bedste kundeservice, og jeg synes, det er fantastisk, at vi ikke kun er en virksomhed, som leverer økologiske fødevarer, men at vi også skal være virkeligt dygtige til distribution, økonomi, kommunikation og kundeservice.
Hvis jeg leverer noget, du har behov for, cirkulerer energien, og det er der noget langtidsholdbart over
Er det vigtigt for dig som adm. direktør, at folk ikke kun vælger Aarstiderne for at “støtte den gode sag”?
– Selvfølgelig har vi ikke noget imod, at folk er kunder, fordi de synes, det er en god sag. Men jeg har jeg det super godt med, at vores virksomhed lever, hvis du også gider at købe vores varer i morgen og til fuld pris. Også med de nærdødsoplevelser og sommerfugle i maven, det kan give, siger Annette Hartvig Larsen.
– Vores gårde er biodynamiske certificerede og hele den tankegang om kredsløb trives også i forretningen, at penge er en energistrøm, vi udveksler. For hvis jeg leverer noget, du har behov for, cirkulerer energien, og det er der noget langtidsholdbart over.
Syv år med ubrudt vækst frem til 2018
Efter syv års ubrudt vækst faldt Aarstidernes resultat med cirka 25 mio. kr. til 14,7 mio. kr. i 2018, som er det seneste offentliggjorte regnskab, mod 40,4 mio. kr. året før. Det skyldtes en blanding af en varm sommer med lavere efterspørgsel på måltidskasser og en snefyldt vinter, som skabte forsinkelser udbringningen, ifølge Finans.dk. 2019-resultatet er endnu ikke offentliggjort.
Selvom Annette Hartvig i dag er leder af cirka 250 fuldtids ansatte, har hverken hun eller stifterne af virksomheden en traditionel CBS-baggrund.
– Jeg er landbrugsuddannet som agronom ligesom Thomas Harttung. Søren Ejlersen er uddannet kok. Vi siger, at vi er en virksomhed af landmænd og kokke. Det er med den baggrund, vi gik ind i det, men vi lærte at drive forretning – at være købmænd ellers var vi ikke her i dag.
Så tager man uddannelsen og finder ud af, at landbruget er blevet industrialiseret og ånden er en helt anden
Annette Hartvigs plan var da også en helt anden end at stå i spidsen for en virksomhed.
– Jeg tog agronomuddannelsen ligesom resten af min familie og var på vej ind i landbrugets rådgivningstjeneste. Jeg var vokset op med, at arbejdet med landbrug er det mest spændende man kan lave, men så tager man uddannelsen og finder ud af, at landbruget er blevet industrialiseret og ånden er en helt anden. Jeg syntes at stoltheden og håndværket var væk.
“Vanvittigt projekt” at sælge økologi i 1999
I stedet havnede Annette Hartvig Larsen som underviser og senere leder på en efteruddannelse under landbrugets interesseorganisation, som i dag kaldes Landbrug & Fødevarer.
Og derfra kom hun til Aarstiderne. Det så i starten ud som et noget umuligt projekt, men med to meget entusiastiske grundlæggere i Thomas Harttung og Søren Ejlersen. Det var derfor med en vis skepsis, at Annette Hartvig Larsen sagde ja til først at sidde i bestyrelsen, for lige at se det hele an, og sidenhen som direktør i 2003.
For til sidst oversteg lysten til at få den gode idé til at flyve bekymringerne for, at det aldrig ville lykkes at skabe en bæredygtig forretning på salg af økologiske varer over internettet, forklarer hun.
– Det her var jo startet i 1999, så det var et vanvittigt projekt at tro, at man kunne leve af økologi og så endda sælge det på internettet.
Selvom der ikke bruges gift eller sprøjtemidler i Aartidernes produkter, kan det sagtens blive bedre på vej mod den helt gennemgrønne virksomhed.
CO2-balance i 2020
I løbet af 2020 er målet, at Aarstiderne skal være i CO2-balance. Lanceringen af budskabet skete i december 2019, men planen for, hvordan det præcist skal ske er blevet forsinket på grund af coronapandemien.
Midlerne er at nedbringe emissionerne både i virksomheden selv hos leverandørerne, samt at lagre kulstof tilbage i naturen svarende til den restmængde, Aarstiderne og forsyningskæden udleder.
Når det gælder vores egne bæredygtighedsmål ved jeg, at der aldrig er én løsning, som klarer det hele
Det sker ud fra det selvopfundne koncept en ‘Planetar® virksomhed‘, som er kendetegnet ved fem principper, som blandt andet gælder at hjælpe kunderne til at være en del af løsningen.
– Når det gælder vores egne bæredygtighedsmål ved jeg, med min uddannelse i biologien, at der aldrig er én løsning, som klarer det hele. Når man gør noget godt et sted, så kommer man nemt til at gøre skade et andet sted i kæden. Derfor handler det om at afveje, hvad der giver mening både i forholdt til bæredygtighed og i forhold til økonomi, siger Annette Hartvig Larsen og tilføjer:
– Vi kunne godt i morgen forbedre nogle ting omkring vores emballage, men med risiko, for at handle kortsigtet. Det handler om at holde fast i, at vi ved, hvor vi skal hen, selvom man nogle gange må tage nogle omveje for at også økonomien kan følge med. Det kan da godt give noget frustration, at alt ikke er præcis som vi gerne vil have det med det samme.
Fordelen ved mange konkurrenter
Til gengæld oplever Annette Hartvig Larsen, at det hele tiden bliver lettere at holde balancen og kombinerer økologisk og økonomisk bæredygtighed, fordi udviklingen går i den retning. Men, som mange andre virksomhedsledere, efterspørger hun en højere grad af standardisering for det ikke-finansielle regnskab.
– Det ville være godt, hvis regnskabssystemet for den økologiske del var lige så nagelfast som for den økonomiske. Det ville betyde større transparens hos virksomhederne og dermed øge presset på en hurtigere udvikling tror jeg, siger Annette Hartvig Larsen.
En af de udgifter Aarstiderne i øjeblikket har, gælder et nyt forsøg med en el-lastbil. Derfor er den positive side af den øgede konkurrence, som Aarstiderne nu får fra både etablerede som nye spillere mål måltidskassemarkedet fra Simple Feast til Coop, at udviklingen måske rykker hurtigere.
– Hvis flere virksomheder og mange andre også går den vej, betyder det måske, el-lastbiler der kan køre længere og laste mere kommer hurtigere på markedet.
Jeg har masser af gange fået råd om, hvordan vi kunne øge overskuddet ved at alle vores produkter ikke behøvede at være økologiske
Selvom Aarstidernes CO2-udledning blev næsten fordoblet fra 3.606 ton i 2014 til 5.731 ton i 2018, voksede omsætningen i samme periode med 77 pct. fra cirka 350 mio. kr til omkring 618 mio. kr i 2018. Mængden af CO2 virksomheden udleder, hver gang den omsætter for 1.000 kr., er derfor faldet med 10 pct. fra 2014 til 2018, ifølge virksomhedens opgørelse.
Afvejningen mellem bæredygtighed og økonomi
Muligheden for at skære hjørner i afvejningen mellem bæredygtighed og økonomi er konstant til stede.
– Jeg har masser af gange fået råd om, hvordan vi kunne øge overskuddet ved at alle vores produkter ikke behøvede at være økologiske, og at det ville være billigere at få nogle af dem leveret med fly. Men siden 2003 har vi haft en politik om ikke at købe noget, der har været ombord på et fly, siger Annette Hartvig Larsen og tilføjer:
– Vi holder fast i de økologiske principper og er kundernes garant for, at de kan stole på deres leverancer. Og når der så en sjælden gang alligevel er noget, der ikke lever op til kraverne, så bliver det kommunikeret til kunderne med det samme. Transparens har været meget vigtig for os fra starten. Som kunde skal du kunne stole på os, og du skal kunne spørge om alt.
Og skulle Annette Hartvig alligevel mærke fristelsen til at springe over hvor gærdet er lavest, hjælper det at være placeret på en mark i Humlebæk.
– Det er svært, når man er herude, så tæt på naturen, at miste sansen for, hvad det handler om, siger hun.
Kannibalisering giver plads til nye virksomheder
Hvad er fremtidsperspektivet for Aarstiderne – hvor er I om 20-30 år?
– Vi er stadig på vej mod missionen at genskabe den tætte forbindelse mellem dyrkningen af jorden og de gode måltider. Det nyeste skridt i den retning er, at vi har oprettet et nyt datterselskab, Fælleshaverne, som skal lave fælleshaver rundt om i landet. Det har vi lavet i samarbejde med en tech-iværksætter, Thomas Høgenhaven.
– Han har ikke en grøn baggrund, men som til gengæld kan give projektet rækkevidde og som ligesom os, tror på idéen også selv om den kan virke som et langskud. Da vi startede Aarstiderne sagde vi, at vi ville gøre økologien kontemporær og tilgængelig for almindelige urbane mennesker, som ikke bor på landet. Nu gør vi det samme med plantedyrkningen.
Det er jo i virkeligheden hard core business teori, at man skal turde kannibalisere på sin egen forretning
Fælleshaverne gik med Annette Hartvig Larsens ord meget godt i januar og februar, men så kom coronaen. Det affødte til gengæld konceptet ‘Carlas digitale planteskole’, hvor man kan bestille frøposer og grej til at komme i gang med at dyrke grøntsager, hvad end det er i en have, altan eller på et tag.
Er I ikke bange for at gøre jer selv overflødige, hvis folk begynder at dyrke deres egne grøntsager?
– Nej, det er jo i virkeligheden hard core business teori, at man skal turde kannibalisere på sin egen forretning, for det opstår der bare nye virksomheder ud af siger Annette Hartvig Larsen.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
