SDG Invest er på kort tid krøbet op på tredjepladsen over de bedste aktiefonde i Danmark, der investerer globalt, målt på afkast, ifølge Morningstar. Det til trods for at kravene til virksomhedernes bæredygtighed er tårnhøje for at de kan blive en del af porteføljen.
Argumenterne om at aktivt ejerskab i eksempelvis olie-, våben- og tobaksindustrien er mere ansvarligt end at frasortere dem, preller nemlig fuldstændig af på medstifter og partner Anne-Louise Thon.
Hun peger på, at en af årsagerne til det høje afkast skyldes investeringerne i Unilever. Selskabet har haft en god start på 2019, og det er blandt andet på grund af en øget satsning på bæredygtige produkter, som desuden vokser hurtigere end andre produktkategorier.
SERIE: Hvordan måler vi bedst på bæredygtighed?
Det vrimler med forskellige måder at måle, hvor bæredygtig en virksomhed er. Men hvad er fordelene og ulemperne ved nogle af de forskellige metoder? Er det realistisk med en universel bæredygtighedsstandard? Og er det overhovedet ønskeligt? Det taler vi i denne serie om med nogle af dem, som har fingrene nede i bolledejen.
Kun 59 ud af de 65.000 børsnoterede selskaber på verdensplan er indtil videre kommet igennem nåleøjet hos SDG Invest.
Det skyldes, at man udelukkende investerer i globale virksomheder, der aktivt arbejder med FN’s Verdensmål. Først screenes virksomhederne for deres finansielle styrke, så laves en negativ ESG-screening, som frasorterer tobak, porno, fossile brændstoffer med mere, og til slut laver SDG Invest sin egen bæredygtighedsberegning.
Den måler ikke kun på kvantitative data, som CO2-udledning og ansvarlig skat, men også på kvalitative data som purpose, fortæller Anne-Louise Thon.
En høj bæredygtig standard kan ikke gælde alle
Men kan den bæredygtigheds-måling SDG Invest bruger blive en universel standard for måling af bæredygtighed?
Næppe, lyder svaret. Men det er heller ikke nødvendigvis ønskeligt.
– Idealet ville selvfølgelig være fælles standarder for, hvad der gør en virksomhed bæredygtig. Men er det afgørende for os at være en del af en fælles standard? Nej, for den ville altid være nødt til at få de andre, mindre bæredygtige virksomhed med, for at få buy-in og volumen. Og så vil den laveste fællesnævner blive udgangspunktet for målingen, siger Anne-Louise Thon.
Du kan ikke lave en universel regnskabsformular for bæredygtighed
Hun stiller sig kritisk over for tankegangen om, at bæredygtighed kan måles på linje med finansielle data, hvilket ellers ofte fremhæves som et ønskværdigt mål.
– Man skal forstå, at bæredygtighed ikke bare er et tal. Derfor kan du ikke lave en universel regnskabsformular for det her. Der er så mange holdninger blandt investorer og virksomheder til, hvor langt man skal gå.
Krav til ansvarlighed er konstant i forandring
Derudover ændrer kravene til ansvarlige virksomheder sig hele tiden.
– Selvfølgelig kan vi altid tage udgangspunkt i science based targets for CO2-reduktion med mere. Men der vil altid komme nye krav til overholdelse af menneskerettighederne, som ILO lige har opdateret (FN’s faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål, red.), og som vi nu arbejder på at inkorporere i vores score. Der vil også altid opstå nye sager som #metoo.
Og det er ikke alt man kan måle, mener Anne-Louise Thon.
– Hvordan vil du måle på menneskerettigheder? Det er jo langt nemmere at måle på CO2-reduktion, men mennesker er jo lige så vigtige. Jeg tror aldrig, at vi bliver 100 procent stærke i at måle virksomhedernes impact på menneskerettighederne.
FN’s Global Compact har et princip om, at ansvarlige virksomheder skal sikre, at de ikke gør sig skyld i brud på menneskerettighederne. Det giver dog ikke nogen pejling om, hvordan man måler på, hvilke virksomheder, der fremmer menneskerettigheder.
Vores investorer har ingen tolerance for farven grå
Virksomhedernes tro på bæredygtighed varierer meget
Purpose eller formål er et andet eksempel, der er svær at sætte på en formel.
– Vi har en score, der måler hvor purposedriven en virksomhed er. For troen på indsatsen for bæredygtighed er meget forskellig fra virksomhed til virksomhed. Og vores investorer har ingen tolerance for farven grå. Det vil sige, at vi er nødt til at begynde med den ypperste standard, man kan have, og så lægger vi barren nedad derfra, siger hun.
– Mange investorer, fonde og banker går den anden vej. De siger, vi kan godt have en investering med inden for olie, fordi den har en god ESG-score.
ESG dækker over standarder for miljø, det sociale område og god selskabsledelse. Der findes dog ikke fælles, globale standarder for, hvad det vil sige. En olievirksomhed kan i nogle tilfælde godt få en god ESG-score, hvis den har en plan for reduktion af CO2-udledning, investerer i indfangning CO2 eller lignende.
Nogle af vores investorer er endda lidt kritiske over, at vi er i farma
Det er dog ikke noget, der imponerer Anne-Louise Thon.
– Vi har afskåret de sektorer, fordi vi ikke tror på dem. Det gælder ikke kun olie, men også våbenindustrien, banksektoren og alkoholproducenter. Vi mener ikke, at de bidrager med noget samfundsnyttigt. Så for os drejer det sig ikke om, at have de bedste med inden for en dårlig industri.
– Nogle af vores investorer er endda lidt kritiske over, at vi er i farma, altså medicinalindustrien. Men det skyldes, at vi er overbeviste om, at de gør mere godt end skidt. Men vi vælger proaktivt, at vi kun vil være i farma som bidrager positivt med nødvendige produkter og som gør verden bedre.
Det måler SDG Invest blandt andet ved at se på, om medicinalselskabet har særlige prisstrategier til udviklingslandene, samt om de prioriterer genanvendelighed og innovation inden for bæredygtighed.
– Derfor ville vi heller aldrig støtte en dødssprøjte, for vi går ikke ind for dødsstraf, og derfor kan vi ikke være aktionær i sådan en virksomhed.
Aktivt ejerskab er ikke effektivt nok
Men er det ikke vigtigt at bakke op om de eventuelt skadelige industrier, som eksempelvis arbejder for at forbedre sig? Philip Morris har eksempelvis for nylig rejst rundt i medierne, inklusiv Sustain Report, og fortalt om, at de gerne vil stoppe salget af cigaretter op til en mulig fusion. Budskabet er, at de har behov for investorernes opbakning til at lave omstillingen til andre, mindre skadelige produkter.
Jeg har nultolerance over for industrier, som tager livet af folk
– Det er jeg fuldstændig ligeglad ned. Jeg har nultolerance over for industrier, som tager livet af folk. Philip Morris’ produkt dræber mennesker og koster vores samfund ubeskriveligt mange penge. Dem har jeg ikke ondt af. De har tjent så mange penge på at få os til at ryge, så hvis ikke de har råd til at lave den omstilling uden investorkapital, har de kørt en rigtig dårlig forretning.
– Vi har det på samme måde med våben. Det gik op for os, at en af de virksomheder, vi investerer i leverer til våbenindustrien. Selvom det kun udgør 0,05 procent af deres omsætning, hvilket er peanuts for en large cap aktie (hvor den samlede værdi, hvis alle aktier blev købt overstiger 1 mia. euro, red.), har vi nultolerance.
– Vores investorer forventer, at vi tager stilling til de her ting på deres vegne og tager den moralske high ground. Verden har ikke brug for flere undskyldninger fra virksomheder. Man kan jo se på Ørsted, at det kan lade sig gøre at omstille sig i bæredygtig retning. De buldrer derudaf og tiltrækker de dygtigste talenter og skaber høje afkast.
Novo Nordisks nye bæredygtighedsmåling er god, men ikke bedst
SDG Invest er dog langt fra ene om at sætte barren højt for bæredygtighed. Også nogle virksomheder er helt fremme i skoene. Det gælder blandt andre Novo Nordisk, som bruger målemetoden Future Fit Business Benchmark og benyttes desuden af Ørsted og Mærsk samt en række andre internationale virksomheder.
I et interview med Sustain Report sagde Susanne Stormer, VP of Sustainability i Novo Nordisk om baggrunden for det:
– Med Future Fit starter man med målet, og så regner man bagud. Det er ikke nok at gøre mindre skade. Det gælder om ingen skade at gøre og i bedste fald at bidrage positivt til planeten og samfundet. Hvis for eksempel bygningen vi sidder i her (koncernhovedsædet i Bagsværd, red.) producerede mere vedvarende energi, end vi selv skulle bruge, ville det være et positivt bidrag til det mål.
Virksomhederne kan jo efterleve det eller lade være
Future Fit tager desuden udgangspunkt i de videnskabelige som IPCC-rapporten fra FN’s Klimaråd anbefaler. Og ifølge Susanne Stormer har investorerne taget godt imod det.
Hvad siger du til en tilgang som Future Fit, når det gælder måling af, hvor bæredygtig en virksomhed er?
– Future Fit er en super dygtig konsulentvirksomhed i London. De har lavet nogle gode målestandarder, som minder om vores på nogle punkter. Det er et fint framework og meget bedre end andre frameworks, men virksomhederne kan jo efterleve det eller lade være. Det er ikke bredt anerkendt endnu. Men jeg kimser aldrig af initiativer, der arbejder for en bæredygtig verden.
Forretningsforståelsen mangler ofte i bæredygtighedsdebatten
Kommer samfundet og planeten først, eller gør forretningen?
Susanne Stormer er inde på, at Future Fit går skridtet videre end eksempelvis shared value-begrebet, som Nestlé, som I investerer i, arbejder med. Hvor mener du grænsen går for virksomheders bæredygtighedsindsats – kommer den før de forretningsmæssige interesser?
– Forretningsforståelsen mangler ofte i bæredygtighedsdebatten, for mange bæredygtighedseksperter er cand.mag’ere. Men virksomheder gør jo meget godt i sig selv. Vi har brug for de pengestrømme og den skat, de genererer. Vi kan jo ikke leve af FN. Jeg har det fint med, at en virksomheder tjener mange penge, for så får mine investerer et større afkast.
Virksomhederne skal gøre det, de er bedst til uden at gå på kompromis med ansvarligheden
– Men man kan godt spørge, om vores samfundsøkonomi generelt er skruet forkert sammen. Måler vi på de forkerte ting? Et begreb som doughnut-økonomien, som Oxford-økonomen Kate Raworth har udviklet, er meget idealistisk. Men vi må bare erkende, at kommunismen fejlede, og der er en menneskelig faktor, som hedder greed, og den vil nok altid eksistere.
– Virksomhederne skal gøre det, de er bedst til uden at gå på kompromis med ansvarligheden. De kan finde ud af så mange andre ting, at de selvfølgelig også kan finde ud af at få styr på forholdene i leverandørkæden, miljø, menneskerettigheder osv., siger Anne-Louise Thon.
En mere holistisk tilgang er nødvendig
Derfor mener hun ikke, at det er et realistisk scenarie, som Kate Raworth anbefaler, at verdensøkonomien omlægges, så den økonomiske vækst sættes i forhold til grænserne for, hvad planeten kan bære.
– Når det er sagt, synes jeg ikke, at en aktie burde falde voldsomt, fordi en virksomhed ikke opjusterer 14 procent men måske kun med 12 procent i et kvartalsregnskab. Der er jo stadig tale om en opjustering, selvom den ikke er så høj som forventet. Det er en markedsmekanisme, der er meget voldsom. Og den evige upgrade til den seneste iPhone og high fashion, som kun holder en sæson, kan blive for meget. Men det må ikke kamme over i, at vi ikke må have det sjovt med at se pæne ud og have pæne ting.
– Vi skal bare have en mere holistisk tilgang til, om vi som virksomheder skaber værdi ud over den finansielle værdi. Og det gør man, hvis man inkorporerer bæredygtighed. Tænder virksomhederne ikke på det, så skal de tvinges til det.
Flere virksomheder skal være bæredygtige, så jeg kan investere i dem, så verden bliver god.
Men havde alle investorer lige så høje krav som jer, ville mange virksomheder vel mangle kapital?
– Hvis for eksempel pensionskasserne kun ville investere i virksomheder, der levede op til vores krav, ville flere virksomheder omstille sig, og så kunne man redde verden hurtigere. Men de investerer jo stadig i våben, olie og tobak.
Hvordan ser fremtiden ud for SDG Invest?
– Jeg har to missioner i mit liv: flere virksomheder skal være bæredygtige, så jeg kan investere i dem, så verden bliver god. Og vi skal have flere investorer med, så virksomhederne lytter mere til os, siger Anne-Louise Thon.
SDG Invest har over 400 investorer, som har lagt alt fra 10.000 til 50 mio. kr. i investeringsfonden, der nu har passeret 300 mio. kr. i samlet størrelse.
