Med regeringens høje klima-ambitioner er Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsberg, fortrøstningsfuld når det kommer til at få cirkulær økonomi på den politiske dagsorden.
Torsdag tog miljøminister Lea Wermelin da også på “tour de cirkulær økonomi” til fem danske virksomheder, som har gjort cirkulær økonomi til kernen i deres forretningsmodel.
Dermed ser det ikke ud til, at de 27 anbefalinger om cirkulær økonomi Flemming Besenbacher blev sat i spidsen for at lave af den forrige regering ryger i glemmebogen hos den nye.
Og han også er optimistisk, når det kommer til fremtiden for cirkulær økonomi i virksomhederne. Men kadencen skal op.
Vi har bedt Flemming Besenbacher gøre status over et begreb, der lyder godt i teorien, men i praksis er vanskeligt at gennemføre. Selv hvis viljen er til stede. Strukturerne, der skal muliggøre cirkulær økonomi, kræver nemlig blandt andet politiske sværdslag om kommunernes selvbestemmelse.
Regeringens ambitioner på klimaområdet kan være med til også at sætte mere fokus på cirkulær økonomi
Hvad ser du som de største barrierer for cirkulær økonomi generelt – både når det gælder det lovgivningsmæssige og økonomiske i form af investeringer?
– Grundlæggende handler det om at skabe en bredt funderet forståelse af, hvad cirkulær økonomi er, og hvorfor det er nødvendigt at omstille samfundet fra en lineær til en cirkulær økonomi. Erkendelsen skal på plads før, vi virkelig kan forvente handling fra alle sider.
Affaldssystemet skal ensrettes
Heldigvis er der, ifølge Flemming Besenbacher, en stigende interesse for cirkulær økonomi både i det private, det offentlige og i befolkningen. Men der er stadig et stykke vej.
– En undersøgelse lavet af Epinion for Miljøstyrelsen i 2017 viste, at kun 29 pct. af danske SMV’er (små- og mellemstore virksomheder, red.) kender til begrebet, men omvendt tror jeg, at regeringens ambitioner på klimaområdet kan være med til også at sætte mere fokus på cirkulær økonomi.
Og det er der behov for. “Lovgivningsmæssige barrierer” står nemlig i vejen for omstillingen, mener Flemming Besenbacher. En af de store hurdler gælder offentlige indkøb.
– Jeg kunne tænke mig, at man ved opførslen af nye offentlige byggerier og indkøb kræver, at man tager udgangspunkt i de totale livscyklusomkostninger, hvor drifts- og anlægsbudgetter tænkes sammen. Som vi skrev i anbefaling 17 i rapporten fra Advisory Board, så fokuseres der i dag ofte kun på anskaffelsesprisen, og derved indregner man ikke de økonomiske gevinster, der kan være i at bygge cirkulært og med højere kvalitet. Den nye regering har luftet tanker i den retning, og det er en god begyndelse, der kan skabe bedre og mere cirkulær renovering og nybyggeri.
I dag håndterer kommuner deres affald vidt forskelligt, og det nærmest umuliggør private investeringer i genanvendelse
En af de andre store udfordringer Flemming Besenbacher peger på berører hans eget domæne i form af drikke- og fødevareindustrien, som han dog mener foran de fleste andre sektorer.
– Et rigtig godt eksempel er ændringen af udløbsdatoen, hvor man for nyligt lancerede mærkningen ”ofte god efter” som supplement til datomærkningen ”bedst før” for en række varer som mælk, chokolade og øl. Carlsberg er nemlig med i initiativet og har allerede sendt den første øl på gaden med den nye cirkulære datomærkning.
– Til sidst må jeg også bare pege på vores affaldssystem. I dag håndterer kommuner deres affald vidt forskelligt, og det nærmest umuliggør private investeringer i genanvendelse. Der er brug for lovgivning, så vi kan få ensrettet vores affaldshåndtering på nationalt niveau. Det var også en af de 27 anbefalinger, som vi kom med i Advisory Board for cirkulær økonomi.
LÆS OGSÅ: Novos nye strategi: Vi diskuterede meget, om vi kan opnå nul impact
Cirkulær økonomi kræver et nyt mindset
Kan man også pege på nogle organisatoriske og kulturelle barrierer for cirkulær økonomi?
– Ja, det kan man da selvfølgelig. Der er jo et helt andet mindset bag cirkulær økonomi. Det er baseret på de 4 R’er: Reduce, reuse, recycle og rethink. Som jeg sagde før, så er vores samfund bygget op om en lineær økonomi, og det gælder også for vores organisationer og kultur. Vi skal lære hele tiden at tænke cirkulært, dvs. med genanvendelse for øje, når vi designer, producerer, forbruger osv.
– De organisatoriske og kulturelle barrierer er også et problem, fordi de besværlig gør ”rethink” – altså evnen til at tænke ud af boksen. Men vi er nødt til at være innovative og finde nye løsninger for at kunne lykkedes med omstillingen til cirkulær økonomi. Vi skal tænke på tværs af sektorer og industrier, af interne afdelinger og andre organisatoriske skel.
Virksomheder skal i langt højere grad omstille sig og tage initiativer, der styrker genanvendelse og genbrug
Men hvordan er det så gået siden lanceringen af de 27 anbefalinger om cirkulær økonomi fra 2017. Er der reelt sket noget på de cirka to år der er gået?
– Det var en stor glæde for mig på Danmarks vegne, at anbefalingerne sidste år blev omsat til en national strategi for cirkulær økonomi, og der er nu også nedsat en national tænketank for madspild og fødevaretab. Vi har også fået en plasthandlingsplan. Dertil glæder det mig, at regeringen har bebudet, at man vil undersøge, om man kan ensarte vores system for affaldshåndtering.
– I Tyskland har man netop offentliggjort en rapport, der belyser, hvordan landet kan omstille sig til en cirkulær økonomi, og her har man kigget særligt mod Danmark, så vi tjener også som inspiration for andre lande, endda så store som Tyskland. Der er heldigvis mange flere eksempler, så det er rigtig godt.
Ikke desto mindre afslørede Ingeniøren for nylig, at Vestforbrændingen ikke, som oplyst, genanvender 75 procent af den indsamlede plastik, men blot 31 procent.
Hvor skadelig mener du, at afsløringer som den er for opbakningen til- og forståelsen af cirkulær økonomi?
– Det er jo en ærgerlig sag, men jeg vil ikke kommentere på den specifikt. Jeg konstaterer blot det akutte behov for en enstrenget dansk affaldsstrategi.
Cirkulær økonomi skal højere op på virksomhedernes dagsorden
Hvad tror du, der skal til for, at cirkulær økonomi bliver en reel folkesag, som slår igennem i alle samfundets dele?
– Jeg mener, at kendskabet til begrebet skal øges. Det kræver, at miljø, klima og cirkulær økonomi integreres i de relevante fag på skoleskemaet, og at virksomheder og offentlige institutioner i langt højere grad begynder at omstille sig og tage initiativer, der styrker genanvendelse og genbrug af produkter.
– Det er både godt for klimaet og for bundlinjen, og når folk derigennem ser, at cirkulær økonomi er ren win-win, så er jeg sikker på, at det bliver en folkesag. Og så må man ikke glemme, at cirkulær økonomi i og for sig bare er sund fornuft. Selvfølgelig skal man da genanvende og genbruge alt det, man kan.
Selvom Flemming Besenbacher ikke vil udtale sig konkret om, hvilke virksomheder der halter efter på den cirkulære økonomi, vil han gerne fremhæve nogle positive eksempler.
– Jeg oplever, at virksomheder i stigende grad tænker i genanvendelse i dag, men det er selvfølgelig først og fremmest de store, internationale koncerner som for eksempel Arla og Carlsberg, der har kræfterne til det. Der ligger et vigtigt arbejde i at få de små og mellemstore virksomheder med, da de udgør ca. 99 pct. af alle danske virksomheder.
– Et glimrende forgangseksempel er Plastix, der genanvender bl.a. efterladte fiskenet og skaber nye plastråvarer. Mange kender helt sikkert også Too Good To Go, der er en app, hvor forbrugere til en reduceret pris kan købe det mad, som restauranter, bagerier og supermarkeder ikke har fået solgt inden udløbsdatoen og på den måde reducere madspild. Virksomheden har fået stor succes og har nu ni millioner registrerede brugere på app’en, og den er allerede ude i ti lande og på vej ind i fire nye.
Også en app, som de fleste børnefamilier vil kende, har fanget Flemming Besenbachers opmærksomhed.
– Et sidste godt eksempel på en mindre virksomhed, der med succes har baseret sin forretningsmodel på cirkulær økonomi, er Reshopper, som også har skabt en app, men her er ideen er, at børnefamilier kan købe og sælge brugte børnetøj- og ting af hinanden.
Ansvar for cirkulær økonomi forpligter som bestyrelsesformand
En ting er, hvad alle andre skal gøre. Men hvad fik Flemming Besenbachers egne øjne op for cirkulær økonomi? Og hvad er hans ansvar i den magtfulde position, han indtager?
Wakeup-call’et kom for alvor da han blev udnævnt som formand for udvalget for cirkulær økonomi i 2016, lyder det.
– Der gik det virkelig op for mig, hvor store muligheder, der er for Danmark og danske virksomheder ved at blive et foregangsland inden for cirkulær økonomi. Jeg ser cirkulær økonomi inden for rammerne af FN’s 17 Verdensmål og forsøger at bruge verdensmålenes momentum som løftestang for kampen for en mere cirkulær økonomi. Det er ikke varm luft. Det er sund fornuft.
Jeg har altid ment, at virksomheder ikke blot skal skabe profit
Den pointe understreges blandt andet af en rapport fra organisationen Ellen MacArthur Foundation, der nærmest er blevet en tænketank og kursusvirksomhed for cirkulær økonomi.
Rapporten estimerer, ifølge Flemming Besenbacher, at en omstilling til cirkulær økonomi inden 2035 kan medføre til en stigning i BNP på mellem 0,8-1,4 procent. Den kan desuden skabe 7000-13.000 job og reducere det danske CO2-aftryk med 3-7 procent.
Når det gælder han eget ansvar for at bidrage til den cirkulære økonomi, lyder det:
– Jeg har altid ment, at virksomheder ikke blot skal skabe profit, men også værdi for de ansatte og for samfundet. Som nogle måske har hørt mig sige før, så mener jeg nemlig, at virksomheder i dag skal fokusere på tre P’er ud over Profit, nemlig People, Purpose og Planet. Jeg er professor og har min plads i bestyrelsen for Carlsberg, fordi Carlsbergfondet er hovedaktionær og med en bestemmende aktiepost har den afgørende indflydelse på bryggeriet.
– Min baggrund er anderledes end de fleste bestyrelsesformænd, fordi jeg er forsker, så jeg tænker nok lidt anderledes. Jeg tror, alle virksomheder bliver nødt til at arbejde på nye mere bæredygtige måder, og det resulterer i nye produkter og processer, som kan give en konkurrencefordel og samtidig reducere udgifter på længere sigt, fordi man genbruger og genanvender materialer. Jeg er overbevist om, at det er godt for bundlinjen, og jeg ved, at det er godt for miljøet.
Jeg har altid givet fuld opbakning til ledelsen i Carlsberg til at tænke mere bæredygtigt
Af samme grund har ledelsen i Carlsberg Flemming Besenbachers opbakning til diverse bæredygtige tiltag, understreger han.
– Jeg har altid givet fuld opbakning til ledelsen i Carlsberg til at tænke mere bæredygtigt og mere cirkulært i virksomhedens produktudvikling. Det har resulteret i mange gode tiltag f.eks. omdannes spildevand til biogas, som så bruges til ølbrygning på 19 af Carlsbergs bryggerier, og 96 procent af kornet fra Carlsbergs produktion bruges som foder eller gødning. Man forsker også i mere klimatolerant byg. Sidste år lukkede man ni kulbryggerier. Man vil halvere vandforbruget inden 2030, og sådan kunne jeg blive ved.
Når man hører dig tale om cirkulær økonomi, virker du jo som en mand med en mission, hvordan oplever du, at budskabet bliver modtaget – trænger det igennem?
– Ja, jeg er en mand med en mission. I januar i år modtog jeg den prestigefyldte Fortune Award for Circular Economy Leadership 2019 for mit engagement i at fremme cirkulær økonomi i Danmark og internationalt. Det er jeg selvfølgelig rigtig stolt af, men det gør også, at jeg føler mig forpligtet til at fortsatte arbejdet med at fremme cirkulær økonomi. Egentlig prøver jeg bare at efterleve brygger Jacobsens motto ”Semper Ardens”, som betyder altid brændende, altid passioneret. Derfor forsøger jeg altid at gøre det lidt bedre hver dag.
