Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Sustain

Better Energy CEO: Virksomheder har et ansvar for at købe ny grøn strøm

Dansk solenergi-selskab har fået ny kapitalindsprøjtning på 225 mio. kr.

Danske Better Energy, der leverer solenergi til blandt andre Bestseller og Chr. Hansen, har fået en ny minoritetsaktionær i form af den franske kapitalfond Omnes, som har købt knap 20 pct. af selskabet for 225 millioner kr.

Og det er ikke bare en hvilken som helst kapitalfond med masser af penge. Omnes har nemlig som erklæret formål at investere i vedvarende energiproducenter, og har Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som en af sine kerne-investorer.

– EIB’s involvering skyldes, at Omnes er med til at facilitere skabelsen af ny grøn energi med deres kapitalfond, siger Rasmus Lildholdt Kjær, CEO for Better Energy.

Behov for nye vedvarende energianlæg
“Ny” grøn energi er kodeordet for ham og noget han opfordrer virksomheder til at tage ansvar for. Det er ingrediensvirksomheden Chr. Hansen et eksempel på, når hele den danske del af selskabet får dækket sit energibehov med to nye solcelleparker, som står klar i april 2020.

Strømmen skal være grøn, men den skal også være ny

Og ikke overraskende mener han, at flere virksomheder burde følge i de fodspor. Motivationen er dog ikke alene at fremme Better Energys forretning, men at nå målet om at nå de danske og globale klimamål, understreger han.

– Det er en gamechanger, at vi nu kan levere grøn strøm til priser, der er lavere end for fossil energi også uden statsstøtte, siger Rasmus Lildholdt Kjær og tilføjer:

– Strømmen skal være grøn, men den skal også være ny. Der skal simpelthen opføres nye vedvarende energianlæg og tilføres ny grøn strøm til elnettet, hvis vi skal nogen vegne. Mange virksomheder tror fejlagtigt at de bidrager til den grønne omstilling ved at bruge gammel grøn strøm, altså vedvarende energi, der er opført allerede, indgår i den eksisterende elforsyning og har modtaget statsstøtte ved etablering.

Investeringer i vedvarende energi skal komme tidligere
Men den model øger ikke det samlede udbud af grøn strøm, lyder Rasmus Lildholdt Kjærs kritik.

– Reelt sætter de den grønne omstilling på pause. Ved at bruge den eksisterende grønne strøm i elforsyningen tager du den bare fra nogle andre og resultatet er det samme. Der kommer ikke mere grøn strøm og mindre CO2. Du bruger bare den strøm skatteyderne har betalt for at opføre over statsstøtten.

I Danmark skal vi som bekendt nå en 70 procents reduktion af CO2 i 2030. Det kræver ud over en grøn omstilling af vores eksisterende forsyning også en fordobling af Danmarks energiforsyning i forhold til i dag, hvis det stigende energibehov fra elbiler og datacentre skal dækkes og hvis der skal grøn energi ind i andre sektorer som landbruget, den tunge industri og transporten, ifølge Rasmus Lildholdt Kjær.

Det kræver ikke alene stor udbygning af grøn energi, men også investeringer. Og de må gerne må rulle ind på et tidligere tidspunkt, mener Rasmus Lildholdt Kjær.

– Vi har både i Danmark og globalt mange store institutionelle investorer, som investerer i sol, landvind og havvindmølleparker. Men typisk sker det først efter, at anlæggene er færdigbyggede og i drift. Hvis vi skal have øget tempoet for udbygningen af grøn energi kræver det, at investorerne kommer tidligere ind i processen og investerer i selve forretningsmodellen, ligesom Omnes gør i vores, siger han.

Udbygningen skal drives af dem, der forbruger strømmen

Udbygning af grøn energi skal op i et nyt tempo
Du taler om, at vi ikke skal bruge den “gamle” grønne strøm fra eksempelvis de vindmøller, der allerede er opført. Men de udbygges jo løbende, så ved at aftage energi derfra, er man vel også med til at fremme, at der løbende kommer mere grøn energi ind i forsyningssystemet?
G

– Alt grøn strøm i Danmark fra både sol, landvind og havvindmølleparker er frem til 2019 opført via statsstøtte. Det har været godt og vigtigt for at fremme teknologierne, men vi skal nu op i et helt andet tempo, og udbygningen skal drives af dem, der forbruger strømmen. En fuld udbygning kræver forskellige produktionsprofiler, og der komplementerer vind og sol hinanden godt. Men vi skal selvfølgelig også finde løsninger på lagring af energi, power-to-x, hvor energi omdannes til grønne brændsler, samt motivere forbruget til finde sted, når der er mest grøn energiforsyning.

Selvom kritikerne af solenergi fremhæver, at anlæggene optager værdifuld plads i naturen, er der løbende forsøg med nye placeringer af dem, som eksempelvis langs motorvejen. Og selvom hav- og landvind løber med meget af omtalen, vil solenergi i 2030 udgøre cirka en tredjedel af det grønne energimiks, ifølge fremskrivninger fra Energistyrelsen.

– Bestseller, Chr. Hansen og Google har i Danmark været forgangsvirksomheder for at købe ny grøn strøm, men mange andre er i samme proces ved vi, så jeg forventer, at vi i 2020 fortsætter det høje tempo. Der skal i bund og grund være mange virksomheder, der tager et ansvar ligesom dem.

Det svarer til, at man ikke tager ansvar for den grønne omstilling

Omstilling til grøn energi sker kun en gang
Hvad er årsagerne ifølge dig til at virksomhederne ikke vælger løsninger som jeres, mener du?

– Det er ikke alle virksomheder, der er på samme omgangshøjde. Vi hører også nogle gange argumentet om, at når grøn energi hele tiden bliver billigere, hvorfor så ikke bare vente til prisen er endnu lavere? Men det svarer til, at man ikke tager ansvar for den grønne omstilling. Samtidig er det også en mulighed, man misser. Det er jo vigtigt at huske, at omstillingen til grøn energi er noget vi som samfund kun gør en gang. Tænk som virksomhed at misse muligheden for at deltage i den.

Konsekvensen af kapitaltilførslen for Better Energy er blandt andet, at selskabet i højere grad kan beholde ejerskabet af de solenergianlæg, man opfører, frem for at videresælge dem for at skaffe kapital til nye investeringer, som hidtil har været modellen.

Better Energy har siden 2015 øget omsætningen fra 24,1 mio. kr. til 424 millioner kroner i 2018. Alene siden 2017 er omsætningen øget med 82 millioner kroner. Samme vej er det gået for driftsresultatet. Her realiserede Better Energy 7,8 mio. kr. i 2015, mens man for 2018 kunne runde de 101 millioner kroner.

Forsiden lige nu:

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen

Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.