Når ledere og medarbejdere fra landets største børsnoterede virksomheder ytrer sig om verdensmålene, har de i år primært haft fokus på verdensmål, som har med klima, bæredygtig energi og ansvarligt forbrug og produktion at gøre.
Det er næppe helt overraskende idet C25-indekset tæller virksomheder som Ørsted og Vestas samt at mange af virksomhederne har offentliggjort ambitiøse planer for at reducere CO2-udledningerne.
– Når vi ser på omtalen i redaktionelle medier og på sociale medier, har C25-virksomhederne primært fokus på klima og ansvarlig produktion. Fra 1. januar til 18. februar har 23 pct. af de redaktionelle omtaler af C25-virksomhederne og 19 pct. af omtalerne på sociale medier handlet om klima, siger Maria Bach, seniorrådgiver i Infomedia.
Et lignende billede gør sig gældende for generelle medieomtaler af verdensmålene, som ikke omhandler C25-virksomhederne.
De tal er udtryk for et fald sammenlignet med 2. halvår 2019, hvor dagsordenen om klima var endnu mere dominerende, fortæller Maria Bach.
– Her var cirka en tredjedel af omtalen af C25-virksomhederne og verdensmål koblet til mål omkring klima både i redaktionelle og i sociale medier. Det samme var tilfældet for generelle medieomtaler af verdensmålene.
Det skyldes blandt andet annonceringen af regeringens klimapartnerskaber og nye klimamål fra virksomheder. Men det har måske resulteret i en “klimapause” i starten af 2020. I år er det nemlig indtil videre en dagsorden med mere fokus på menneskelige forhold end på klima og ansvarlig produktion, som har domineret, ifølge Maria Bach.
– Verdensmålene om ligestilling og afskaffelse af fattigdom og ulighed fylder 36 pct. af omtalerne på sociale medier, men kun 11 pct. af omtalerne af C25 og verdensmål i samme medier.
– Det tyder på, at der enten ikke er så mange danske virksomheder, der faktisk arbejder for disse mål, eller at de er sværere at italesætte, fordi det ikke handler om konkrete tiltag i produktionslinjen, men om mennesker. Når politikerne og befolkningen derimod taler så meget om blandt andet ligestilling og arbejdsforhold, kan det tyde på, at der er en samtale at tale ind i, og derfor et positioneringspotentiale som virksomhed, hvis du har integreret disse mål i strategien, siger Maria Bach.
Dagsordenen om tre “bløde verdensmål” er i høj grad politisk drevet, som følge af blandt andet Oxfam-Ibis-rapporten om global ulighed, der blev udgivet tidligere på året og i øvrigt fik en del kritik for sin metode, ifølge Maria Bach.
Hun understreger dog, at hun godt kan følge, hvis C25-virksomhederne ikke som sådan melder sig ind i debatten om at afskaffe fattigdom, fordi det umiddelbart ligger et stykke fra de fleste virksomheders formål. Professor Steen Hildebrandt har været inde på en lignende pointe i sin kommentar til en artikel om “verdensmålene ingen vil røre ved”.
Ikke desto mindre mener Maria Bach, at der formentlig er gevinster at hente for virksomhederne i at deltage i en bredere samfundsdebat, end den der mere snævert har med deres eget formål at gøre.
– I Infomedia er vi snart på vej med vores årlige CEO Super Brand-undersøgelse. Den viser, at CEOs kan påvirke eget brand positivt ved at være mere debatskabende. At deltage i den offentlige debat påvirker befolkningens opfattelse af som den aktive CEO, som tager ansvar der er større end blot virksomhedens bundlinje. Det er ikke kun positivt for CEO’ens og virksomhedens brand, men kan også være vigtigt i forhold til rekruttering og motivation af medarbejdere fordi du kommer tættere på din CEO.
– Faren ved at være mere debatskabende er selvfølgelig, at nogle vil spørge: hvad gør I selv? Men så længe du har klare svar på og en strategi for, hvad du gør for eksempelvis at fremme ligestillingen i sin egen virksomhed, så mener jeg ikke, at der er grund til at holde sig tilbage.
CEO Superbrands 2019 bliver udgivet i uge 10.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
