Når ledere og medarbejdere fra landets største børsnoterede virksomheder ytrer sig om verdensmålene, har de i år primært haft fokus på verdensmål, som har med klima, bæredygtig energi og ansvarligt forbrug og produktion at gøre.
Det er næppe helt overraskende idet C25-indekset tæller virksomheder som Ørsted og Vestas samt at mange af virksomhederne har offentliggjort ambitiøse planer for at reducere CO2-udledningerne.
– Når vi ser på omtalen i redaktionelle medier og på sociale medier, har C25-virksomhederne primært fokus på klima og ansvarlig produktion. Fra 1. januar til 18. februar har 23 pct. af de redaktionelle omtaler af C25-virksomhederne og 19 pct. af omtalerne på sociale medier handlet om klima, siger Maria Bach, seniorrådgiver i Infomedia.
Et lignende billede gør sig gældende for generelle medieomtaler af verdensmålene, som ikke omhandler C25-virksomhederne.
De tal er udtryk for et fald sammenlignet med 2. halvår 2019, hvor dagsordenen om klima var endnu mere dominerende, fortæller Maria Bach.
– Her var cirka en tredjedel af omtalen af C25-virksomhederne og verdensmål koblet til mål omkring klima både i redaktionelle og i sociale medier. Det samme var tilfældet for generelle medieomtaler af verdensmålene.
Det skyldes blandt andet annonceringen af regeringens klimapartnerskaber og nye klimamål fra virksomheder. Men det har måske resulteret i en “klimapause” i starten af 2020. I år er det nemlig indtil videre en dagsorden med mere fokus på menneskelige forhold end på klima og ansvarlig produktion, som har domineret, ifølge Maria Bach.
– Verdensmålene om ligestilling og afskaffelse af fattigdom og ulighed fylder 36 pct. af omtalerne på sociale medier, men kun 11 pct. af omtalerne af C25 og verdensmål i samme medier.
– Det tyder på, at der enten ikke er så mange danske virksomheder, der faktisk arbejder for disse mål, eller at de er sværere at italesætte, fordi det ikke handler om konkrete tiltag i produktionslinjen, men om mennesker. Når politikerne og befolkningen derimod taler så meget om blandt andet ligestilling og arbejdsforhold, kan det tyde på, at der er en samtale at tale ind i, og derfor et positioneringspotentiale som virksomhed, hvis du har integreret disse mål i strategien, siger Maria Bach.
Dagsordenen om tre “bløde verdensmål” er i høj grad politisk drevet, som følge af blandt andet Oxfam-Ibis-rapporten om global ulighed, der blev udgivet tidligere på året og i øvrigt fik en del kritik for sin metode, ifølge Maria Bach.
Hun understreger dog, at hun godt kan følge, hvis C25-virksomhederne ikke som sådan melder sig ind i debatten om at afskaffe fattigdom, fordi det umiddelbart ligger et stykke fra de fleste virksomheders formål. Professor Steen Hildebrandt har været inde på en lignende pointe i sin kommentar til en artikel om “verdensmålene ingen vil røre ved”.
Ikke desto mindre mener Maria Bach, at der formentlig er gevinster at hente for virksomhederne i at deltage i en bredere samfundsdebat, end den der mere snævert har med deres eget formål at gøre.
– I Infomedia er vi snart på vej med vores årlige CEO Super Brand-undersøgelse. Den viser, at CEOs kan påvirke eget brand positivt ved at være mere debatskabende. At deltage i den offentlige debat påvirker befolkningens opfattelse af som den aktive CEO, som tager ansvar der er større end blot virksomhedens bundlinje. Det er ikke kun positivt for CEO’ens og virksomhedens brand, men kan også være vigtigt i forhold til rekruttering og motivation af medarbejdere fordi du kommer tættere på din CEO.
– Faren ved at være mere debatskabende er selvfølgelig, at nogle vil spørge: hvad gør I selv? Men så længe du har klare svar på og en strategi for, hvad du gør for eksempelvis at fremme ligestillingen i sin egen virksomhed, så mener jeg ikke, at der er grund til at holde sig tilbage.
CEO Superbrands 2019 bliver udgivet i uge 10.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
