Lydløs levering af øl til restauranter, barer og andre af Carlsbergs kunder bliver realiteten i 2020. Det sker, når 20 elektriske lastbiler fra Renault Trucks bliver leveret til Carlsberg Groups schweiziske dattervirksomhed, Feldschlösschen.
Initiativet er et led i Carlsbergs 2030-ambitioner om 30 pct. CO2-reduktion i hele værdikæden herunder transport i 2030.
– Vi er meget begejstrede for kontrakten i hele bryggerikoncernen, men selvfølgelig mest i Schweiz, hvor vores Feldschlösschen bryggeri tester de nye e-lastbiler. Det er så vidt vi ved den første aftale af denne størrelsesorden i Europa, hvilket viser, at e-lastbiler nu er både en kommerciel og klimavenlig kendsgerning til gavn for alle parter, siger Thomas Stalder, Head of Customer Supply Chain i Feldschlösschen, et datterselskab i Carlsberg Group, i en pressemeddelelse.
De 20 D Wide Z.E.-lastbiler fra Renault Trucks skal med daglige ture på 100-200 km forsyne Feldschösschens kunder i Schweiz fra bryggeriets 15 schweiziske logistiklokationer. De bliver genopladet på bryggerierne med vedvarende energi, oplyser Carlsberg.
At teste levering med e-lastbiler er formentlig rettidig omhu. I hvert fald står muligheden for, at kommunerne kan indføre strammere krav til miljøzoner i byer, med henblik på at begrænse CO2-
udledningen højt på KL’s dagsorden, ifølge dens seneste klimaplan.
I et netop udkommet rapport fra den grønne tænketank Concito om ‘Dekarbonisering af Vejgodstransport‘, fremhæves elektrificering som den mest sandsynlige løsning på CO2-neutral transport. Det kan dog ikke stå alene, hvis godstransporten i Danmark skal bidrage til ambitionen om at reducere CO2-udledningerne med 70 pct. i 2030. Derfor peger Concito blandt andet på tiltag som tidsbegrænset tilskud til nul-emissions lastbiler.
Ifølge Renaults oplysninger kan selskabets sortiment af elektriske lastbiler på mellem 3,1 og 26 tons dække både de nuværende og fremtidige krav, som stilles af virksomheder og andre med aktiviteter i byområder. Køretøjerne er også bygget til indsamling af affald og til distribution, idet de kan køre lydløst rundt på alle tider af døgnet.
Problemerne med CO-udledningen fra godstransporten bliver større, når vægten af hvad der skal transporteres øges i takt med afstandene, der skal tilbagelægges. I DSV Panalpina, hvor man netop har landet Vestas som en af sine største kunder, er man derfor også optaget af andre teknologier end eldrevne lastbiler.
– Alt er i spil fra alternative brændstoffer og transportformer til at optimere måden, vi planlægger ruter på. Det er klart, at der ikke kun er en løsning, så det er en stor udfordring, sagde Flemming Ole Nielsen, Executive Vice President, IR, Corporate Marketing & Communication i DSV Panalpina i et interview med Sustain Report.
Regningen for de investeringer, som det vil kræve er han ikke i tvivl om, hvor han skal sende hen.
– Der er ingen tvivl om, at det her vil gøre transporten dyrere, og den udgift må nødvendigvis ligge hos transportkøberne.
Forsiden lige nu:

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.

DTU-rektor med på holdet, der skal sætte EU’s retning for forskning og innovation
EU’s kommissær for forskning og innovation, Ivana Ivanova, har udpeget rektor på Danmarks Tekniske Universitet, Anders Bjarklev, til at være én af 15 eksperter, som skal komme med anbefalinger til EU’s fremtidige indsats inden for forskning og innovation.

Sådan tackler fondene den stigende magt
I SPORENE PÅ MAGTEN. I takt med at de danske fondes magt og muligheder skyder i vejret, arbejder fondene på tiltag, der sikrer fair forskning. Fem fokuspunkter brænder igennem.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
