Tidligere på måneden offentliggjorde Carlsberg sin sustainability-rapport for 2019 i forbindelse med årsregnskabet.
Den byder blandt andet på nye tiltag i form af scenarieanalyser for, hvad klimaforandringerne kommer til at betyde for Carlsbergs forretning. Men også en analyse af hele værdikæden og øget fokus på diversitet hører til initiativerne i 2020, fortæller Carlsbergs Director of Sustainability, Simon Boas Hoffmeyer.
Et af målene i bæredygtighedsstrategien Together Towards Zero omhandler et 2030-mål om at reducere CO2-udledningen i koncernens værdikæde med 30 pct. Og netop værdikæden, der hører til i Scope 3, eller det yderste led af virksomhedernes CO2-udledninger, er kommet kraftigt i fokus i mange af de seneste bæredygtighedsstrategier.
Vestas vil skære 45 pct. af CO2-udledningen for deres direkte leverandører væk i 2030, mens Ørsteds mål er at halvere CO2-udledningen fra leverandørkæden i 2032, samt at selskabets samlede klimaaftryk skal være CO2-neutralt i 2040.
CO2 må øges lidt for at skabe mindre emballage
Jeres reduktionsmål for CO2-aftrykket i værdikæden er jo fastsat tilbage i 2017, da I lancerede strategien. Er de stadig ambitiøse nok set i lyset af nogle virksomheder melder meget kraftigere reduktionsmål ud?
– Lige nu har vi ikke planer om at ændre vores 30 pct. reduktionsmål i værdikæden. Alle virksomheders værdikæder er forskellige, derfor giver det ikke mening at sammenligne de reduktionsmål virksomheder i forskellige brancher sætter. På vores bryggerier er vi for eksempel afhængige af en tredjedel el men af to tredjedele termisk energi (varmeenergi, red.), så vi har nogle helt andre udfordringer, end virksomheder, der har størstedelen af deres CO2-udledninger fra strøm, siger Simon Boas Hoffmeyer.
Carlsbergs værdikæde består af mange forskellige udledninger, hvoraf den største kommer fra emballage (40 pct.) Logistik tegner sig for 14 pct. og køling for 9 pct. Andre udledninger kommer med 17 pct. fra landbrug, 6 pct. fra maltning og 14 pct. fra selve brygprocessen.
Selvom vi i en periode øger CO2-udledningen lidt mens produktet testes, sker det for at vinde på et andet vigtigt parameter
Udledningerne fra emballagen har Carlsberg taget hul på med arbejdet for at skabe en ølflaske af papir samt med lanceringen Snap Pack sidste år, der erstatter plastikemballagen på six packs med en særlig lim, der holder dåserne sammen. Øldåserne skal dog omkring Polen for at blive limet sammen, og det har affødt kritik i Jyllands-Posten.
– Det at vi producerer på en central europæisk lokation, når vi tester Snap Pack på flere markeder, er fra mit perspektiv ikke en dårlig beslutning. Snap Pack er en innovation, og der eksisterede kun én maskine på det tidspunkt. Selvom vi i en periode øger CO2-udledningen lidt mens produktet testes, sker det for at vinde på et andet vigtigt parameter, som reduktion af emballage, siger Simon Boas Hoffmeyer og tilføjer:
– Det ændrer ikke på, at vi har et mål om 30 pct. CO2-reduktion i værdikæden inden 2030. Mit arbejde er, at vi hele tiden balancerer de forskellige hensyn. Hvis alt skal være perfekt fra begyndelsen, kan man lige så godt lade være med at innovere eller forsøge nye ting, for det er umuligt, siger Simon Boas Hoffmeyer.
Nyt roadmap skal give reduktioner i værdikæden
I 2020 har Carlsberg planer om at få et opdateret overblik over udledningerne i værdikæden, hvilket sidst skete for tre år siden.
– Vi arbejder på et roadmap, der hjælper med at opnå signifikante reduktioner i hele værdikæden. I 2020 laver vi desuden en fuld værdikædeanalyse, der inkluderer hele scope 3 baseret på data fra 2019. Det kan jo være, at der er dele der går rigtig vej, og dele hvor vi skal sætte mere ind.
– Tiltag som at indføre lav-CO2 køleskabe og forsøge at få forbrugerne til at købe den gode gamle genbrugsflaske er begge eksempler på aktiviteter der nedbringer vores værdikædeaftryk.
Logistik er et af de områder, som i stigende grad kommer i fokus som CO2-synder for virksomhederne, og Carlsberg tester netop nu el-lastbiler af en stærkere kaliber end hidtil af i Schweiz, hvor 20 el-lastbiler er kommet på vejene.
– Man ikke før kunnet lave el-lastbiler, der kunne klare 26 tons og som havde en ordentlig rækkevidde til kommercielt brug. Vi har testet små 9 tons lastbiler i flere år. Det er også derfor, Renault (der leverer lastbilerne, red.) kalder det en historisk aftale, fordi vi er den største større aftager af de her nye trucks, siger Simon Boas Hoffmeyer.
Når vi taler om bæredygtighed, vil jeg hellere tale om investeringer end om omkostninger
Han er dog ikke meget for at afsløre, hvad perspektiverne for testen i Alpelandet er, men el-lastbiler er relevante i markeder, hvor Carlsberg selv ejer lastbiler, og det gælder eksempelvis for Danmark.
– Vi offentliggør ikke udrulningsplaner, før vi har lagt os fast på dem. Men for det første har Renault ikke skaleret produktionen tilstrækkeligt op endnu, for det andet skal vi også lære noget af det testforsøg, vi nu har i gang. Lastbilerne har en rækkevidde på 100-200 km, så chaufførerne skal vænne sig til at køre dem.
Hvor stor en investering vil det være for jer at få mere af logistikken over på el-lastbiler?
– Vi offentliggør heller ikke tal for, hvad det koster os. Når vi taler om bæredygtighed, vil jeg hellere tale om investeringer end om omkostninger, for der er så mange afledte effekter ud over de monetære, at det ikke altid kan reduceres til et simpelt regnestykke.
Mere ny, grøn og egenproduceret strøm
Grøn strøm er et andet vigtigt fokusområde for Carlsberg. På Gruppens 29 bryggerier i Vesteuropa kommer 100 procent af elektriciteten fra vedvarende energi i form af solcelleanlæg og certifikater.
Har I helt styr på de certifikater set i lyset af den kritiske serie i dagbladet Politiken om svindel med virksomhedernes CO2-kvoter?
– Vi gør ikke brug af CO2-offsetting, da vi til at starte med fokuserer på reduktion af energiforbruget, eliminering af kul, grøn strøm. CO2-offsetting, kan også være sværere at forklare til forbrugerne, da den CO2 man off-setter kan kommer fra helt andre kilder end dem man udleder. Som det har vist sig i Politikens artikler, kan det også være svært at følge og påvise den reelle effekt, men mindre off-settingen kommer fra meget solide og tredjeparts verificerede projekter med reel reduktion.
– Men når det kommer til elektrificering, accepterer vi som et af vores redskaber at købe certifikater. Det er en hel del nemmere at tracke en kilowatt time og om den reelt er blevet produceret, siger Simon Boas Hoffmeyer og tilføjer, at Carlsbergs certifikater bliver købt gennem en norsk leverandør, som selv køber dem fra registre, som drives af de nationale regeringer.
– Det kan vi kun gøre i de lande, hvor der er sådan et register, men det giver os et overblik over præcis hvilken solcelle- eller vindpark, elektriciteten er produceret på. Når det er sagt, mener vi ikke at certifikater er endemålet.
Selvfølgelig skal vi over tid mere over i PPA og øget egenproduktion
Derfor har Carlsberg fokus på en kombination af de tre typiske måder at skaffe grøn elektricitet. Ud over certifikater er det de såkaldte PPA’er, eller power purchase agreements. Her laver en virksomhed en aftale med en udbyder af solcelleparker eller vindmølleparker om at aftage den grønne strøm i en bestemt periode, hvis udbyderen bygger og driver anlægget.
– Den sidste version er, at man selv bygger og driver for eksempel solcelleanlæg, som vi også gør i for eksempel Kina, Indien, Schweiz og Litauen. Vi mener, at den fornuftige strategi er et miks af de tre modeller, for der er steder i verden, hvor det endnu ikke er muligt at separere den grønne strøm fra den sorte. Men selvfølgelig skal vi over tid mere over i PPA og øget egenproduktion, i den grad det er muligt regulatorisk og fysisk, da disse tilfører ny grøn strøm til el-nettet, siger Simon Boas Hoffmeyer.
Scenarieanalyser er næste skridt i TCFD-arbejdet
Når det gælder målingen af CO2-emissioner i scope 1 og 2 og i forhold til analyser af scope 3 har anbefalingerne i TCFD fungeret som inspiration for Carlsberg i mange år, fortæller Simon Boas Hoffmeyer.
Rammeværket TCFD, Taskforce on Climate-related Financial Disclosures, er som navnet antyder især henvendt til investorer, så de har en mulighed for at kanalisere deres penge over i virksomheder, som er fremtidssikrede i den forstand, at de har blandt andet har solide planer for at nedbringe deres afhængighed af fossile brændstoffer.
Hvad der sker der med vores forretning og værdikæder, hvis vi for eksempel rammer en global temperaturstigning på fire grader?
Også scenarie-analyser er et vigtigt element i TCFD, og det vil Carlsberg tage fat på, fortæller Simon Boas Hoffmeyer.
– Nu sætter vi fokus på den del, der omhandler scenarieanalyse. Det vil sige, hvad der sker der med vores forretning og værdikæder, hvis vi for eksempel rammer en global temperaturstigning på fire grader og vandstandene stiger? Scenarieanalyserne påvirker, hvordan vi selv anskuer vores risici, men TCFD er jo investorrettet, så det også bliver nemmere for investorerne af afdække risici i deres porteføljer.
Når det gælder den globale opvarmning og målet om ikke at bidrage til den, har Carlsberg nået en vigtig milepæl, ifølge Simon Boas Hoffmeyer.
– Sidste år dekoblede vi vores vækst fra vores emissioner, det vil sige, at vi stabiliserede udledningen af CO2-udledninger, selvom vi øgede produktionen. I år reducerede vi så udledningen med en stabil volumen-udvikling, hvilket er et super vigtigt skridt på vores vej mod nul CO2-emissioner. Totalt siden 2015 har vi reduceret vores relative udledning per liter produceret øl med 30 pct, og vores absolutte emissioner med 25 pct., eller 208.000 tons CO2.
Diversitet og inklusion er måske vigtigere i 2020 end i 2016
Selvom klimaet er det helt store emne både for virksomhedernes bæredygtighedsmål, kravler diversitet og inklusion også op på listen over vigtige agendaer.
Det er til gengæld ikke et område, som anses for at have stor vigtighed, ifølge Carlsbergs væsentlighedsanalyse i 2019-rapporten.
Er det stadig tidssvarende for jer set i lyset af den aktuelle samfundsdebat, og at I kun har 33 pct. kvindelige ansatte?
– Da vi lavede væsentlighedsanalysen i 2016 kom det emne ikke ud, som et af de mest væsentlige emner for os at fokusere på. Men det kan sagtens være, at billedet ser anderledes ud, når vi laver vores nye analyse i 2020.
– Vi har selvfølgelig politikker for at tiltrække flere kvinder, lederskabsprogrammer med fokus på at tilgodese det underrepræsenterede køn med mere. Andelen af kvindelige medarbejdere er også voksende. Men vi må erkende, at der i visse af vores markeder ikke er adgang til en ligeligt fordelt mængde mænd og kvinder til bestemte jobs, såsom lastbilkørsel i Rusland.
Vi øger diskussionen om diversitet og inklusion i 2020
I 2020 udruller I træning i at undgå ubevidste fordomme – kan du sige mere om det?
– Med alle de diskussioner der er om diversitet og inklusion, føler vi også behovet for at tage samtalen med vores medarbejdere om, hvordan vi kan gøre det endnu bedre. Så det øger vi diskussionen om i 2020. Når det er sagt er vi et meget diverst selskab rent landemæssigt. Alene i Corporate Affairs, hvor jeg sidder er vi 11 forskellige nationaliteter.
I var vel nogle af de første til at sætte ambitiøse bæredygtighedsmål for 2030 tilbage i 2017. Føler I jer lidt løbet over ende af alle de andres udmeldinger nu?
– Vi føler os ikke løbet over ende. Vi synes det er fantastisk, at flere virksomheder er kommet med på vognen, og vi er stolte over at være med til at drive den omstilling. Det er ikke en konkurrence om have de mest ambitiøse mål, men om at sætte sig mål både, fordi det er det rigtige at gøre, og fordi det er den mest profitable måde at drive sin forretning på.
– Men man skal ikke glemme, at der er mange virksomheder, som stadig ikke har ambitiøse klimamål, så vi har brug for al den hjælp, vi kan få for at leve op til Paris aftalen, siger Simon Boas Hoffmeyer.
