sustain

ALK’s topchef: “Det er en meget kortsigtet og egoistisk debat, vi har i øjeblikket”

Skal topcheferne mere på banen i samfundsdebatten – og holde hinanden i ørerne?

Af - 13. juni 2019

Folketingsvalget blev Danmarks første klimavalg. Men bortset fra det, havde erhvervslivet ikke meget at råbe hurra for i en valgkamp med større fokus på at bruge penge end på, hvordan de bliver tjent. Det må erhvervslederne tage på deres egen kappe, mener chefredaktør på Børsen Niels Lunde i en leder tirsdag.

Hvis landets topchefer vil gøre sig håb om at blive hørt i det nye politiske landskab, der nu tegner sig, skal de stille sig selv et vigtigt spørgsmål, mener Niels Lunde:

Tavshed er en uholdbar position

“Det er vigtigt, at erhvervslivets ledere forstår dybden i udfordringen. Hvorfor skal politikerne lytte til jer? Hvad bidrager I med?”, skriver han og tilføjer, at der er behov for en ny vision for, hvordan erhvervslivet skaber værdi for samfundet, og at det kræver troværdighed:

“Når almindelige mennesker hører om høje cheflønninger, hvidvask, udbytteskat og et absurd incitamentsprogram i Nets, så nytter det ikke, at resten af erhvervslivet forholder sig tavst. I nogle tilfælde må I stå op og forsvare, hvad der foregår, i andre tilfælde må I tage afstand. Tavshed er en uholdbar position.”

Nej tak til at kommentere på chef-kollegaerne
Men hvad mener erhvervslivet selv?

Er der behov for en ny vision for dets bidrag til samfundet?

Bør erhvervsledere kommentere på negative sager, kollegaer i andre virksomheder har?

Og er der behov for at kommunikere på en ny måde i en ny virkelighed, hvor klimakrisen og kravet til etik og samfundsansvar er presserende?

De spørgsmål stillede vi en topchef; Carsten Hellmann, adm. direktør i ALK, en kommunikationschef; Martin Broberg fra Nestlé og direktøren for en mellemstor virksomhed med en stærk grøn profil; Anders Barsøe fra Letz Sushi.

Vi vil alle sammen gerne have et stærkt velfærdssamfund

Carsten Hellmann, adm. direktør, ALK
Er der behov for en ny vision for, hvordan erhvervslivet skaber værdi for samfundet? Og er I gode nok til at formidle jeres eget bud på den?

– Ja, der er behov for, at vi begynder at tale om andet end, hvor hurtigt vi kan spise den mad, der er i køleskabet, og i stedet begynder at tale om, hvordan vi får ny mad ind i køleskabet. Vi vil alle sammen gerne have et stærkt velfærdssamfund, der hjælper de svage i samfundet, har god sammenhængskraft og udvikles til også at være der for fremtidige generationer.

– Det er en meget kortsigtet og egoistisk debat, vi har i øjeblikket, og som erhvervsledere har vi en forpligtelse til at nuancere den debat: Hvordan sikrer vi, at vi også har noget at leve af herhjemme i fremtiden? Hvordan vinder vi kapløbet med udlandet, så vi rent faktisk kan levere velfærden. Omfordeling alene skaber ikke velstand eller sikrer fremtidig velfærd. Man kan ikke leve af luft, vindfrikadeller og røde flag.

Vi må ind i kampen og forklare det bedre og tydeligere

Vil du kommentere på andre erhvervslederes enten positive eller negative sager?

– Nej, det synes jeg ikke er min opgave. For mig er det vigtigt, at folk forstår den virkelighed, danske erhvervsvirksomheder er en del af. Der er kinesiske, tyske, engelske og franske selskaber, der prøver at slå os hver dag. Vores opgave som virksomhed er at vinde i den konkurrence. Politikerne skal hjælpe til med at det er muligt. Og når vi vinder, skaber vi værdi i form af arbejdspladser, skatteindtægter, vækst og den velstand, alle taler om, og vi må ind i kampen og forklare det bedre og tydeligere.

Er der simpelthen brug for kommunikationsmæssig nytænkning fra erhvervslivets side?

– Selvfølgelig. Erhvervslivet kunne vinde mange meter ved at droppe det sædvanlige teknokratsprog og begynde at tale på en måde, så folk kan forstå os.

Der er stadig for få virksomheder, der bidrager til den offentlige samfundsdebat

Martin Broberg, kommunikationschef, Nestlé
Er der behov for en ny vision for, hvordan erhvervslivet skaber værdi for samfundet? Og er I gode nok til at formidle jeres eget bud på den?

– Der er stadig for få virksomheder, der bidrager til den offentlige samfundsdebat, selv om de på mange områder har stor viden og meget at byde på. Virksomheder er desværre kun sjældent med til at sætte dagsordener i samfundsdebatten. Det har man som større virksomhed et ansvar for, mener jeg.

– I Nestlé Danmark har vi for eksempel specialviden om ligestilling, for det har vi opnået på alle lederniveauer, og her har vi ofte kommunikeret om vores vej dertil, så andre arbejdspladser også kan opnå lige mange kvinder og mænd i lederstillinger, som vi har opnået – uden brug af politikker eller kvoter. Og vi har væsentlig viden om ungdomsarbejdsløshed, som stadig er et stort problem i Danmark. Her har vi argumenteret for, at arbejdspladser kigger for meget på erfaring, når de ansætter, og at det rammer de nyuddannede hårdt. De unge har meget andet at byde på, og det kan nogle gange kompensere for den manglende erfaring. Det har vi i hvert fald mange, mange gode erfaringer med i Nestlé Danmark.

Det ville ramme erhvervslivets samlede omdømme, hvis dets topledere gik efter hinanden

Vil du kommentere på andre erhvervslederes enten positive eller negative sager?

– Jeg mener godt, at man i nogle tilfælde kan være konstruktiv og anvise løsninger, men at vi skal agere som dommere over hinanden i erhvervslivet, synes jeg ikke er en vej at gå. Jeg synes eksempelvis ikke, at det er særlig kønt, når fodboldtrænere skændes offentligt med hinanden, før deres to hold skal spille kamp imod hinanden. Det ville ramme erhvervslivets samlede omdømme, hvis dets topledere gik efter hinanden på den måde. Virksomhederne skal derimod samarbejde bedre med hinanden og i dialog med NGO’er og andre interessenter om de store emner og løse fælles udfordringer sammen som for eksempel bæredygtighed.

Er der simpelthen brug for kommunikationsmæssig nytænkning fra erhvervslivets side?

– Ja, det er der. I det seneste årti har mange kommunikationsafdelinger fokuseret for meget på intern kommunikation – også fordi det er det nemmeste sted at opnå resultater for en kommunikationschef. Men det er så gået hårdt ud over disse virksomheders eksterne kommunikation. Dermed har de mistet mange strategiske kommunikationsmuligheder, der ellers kunne have gavnet deres omdømme, evne til at tiltrække de bedste medarbejdere, relation til kunder, salgstal, offentlighedens viden om deres bæredygtighedsindsats osv. osv. Kommunikationsafdelinger er mange steder blevet en for intern funktion, som desværre ikke skaber nok værdi for virksomheden.

Der er brug for at virksomhederne tager reelt ansvar frem for en målsætning om “mission zero” i 2050

Anders Barsøe, direktør, Letz Sushi
Er der behov for en ny vision for, hvordan erhvervslivet skaber værdi for samfundet? Og er I gode nok til at formidle jeres eget bud på den?

– Jeg mener klart, at der er brug for at virksomhederne tager ansvar, hvis de skal have en berettigelse i fremtiden. Og med det mener jeg reelt ansvar, og ikke en målsætning om “mission zero” i 2050 eller lignende. Det er en gratis omgang bygget på, at alt stadig er fint i 2050. Vi er nogle stykker, der allerede nu er bevidste om, at Paris-aftalen er et minimum at have som målsætning i forhold til klima. Dernæst bør man arbejde målrettet og strategisk med inklusion og en forøgelse af arbejdsstyrken i stedet for at lukke grænserne eller måske ligefrem at depotere nogle.

Vores størrelse i betragtning vil jeg mene, at vi kæmper kampen i vægtklasser en del over vores egen. Vi forsøger at trænge igennem, og gøre en forskel, men når det er sagt, er der helt sikkert virksomheder som Simpel Feast der karikererer deres budskab mere og dermed trænger endnu bedre igennem.

Det er næsten gratis at lange ud efter NETS, med mindre man vil ofre en del af sin egen lønpose

Vil du kommentere på andre erhvervslederes enten positive eller negative sager?

– Det er et komplekst spørgsmål, da der kan læses mange motiver ind i at gøre det, hvorfor de fleste ledere nok afholder sig fra det. Der er sager, der stikke ud, som for eksempel NETS’ lønningsniveau på ledelsesgangen, som der er bred konsensus om i befolkningen er hjernedødt. Men det betyder dermed også, at det næsten er “gratis” at lange ud efter NETS, med mindre der er en direktør, som vil ofre en del af sin egen lønpose for at være et forgangseksempel.

– En anden udfordring er, at der i mange virksomheder er en kommunikationsdagsorden med et budskabshiraki, hvor det at pege fingre af andre ikke er skemalagt. Der er med andre ord vigtigere ting for virksomhederne at kommunikere i forhold til at drive deres forretning. Ikke dermed sagt at det er sådan det skal være, det er blot den virkelighed vi agerer i som virksomheder.

Er der simpelthen brug for kommunikationsmæssig nytænkning fra erhvervslivets side?

– Ja, det er der nok. Jeg synes dog, jeg ser et skifte, der har bevæget sig over mod at være “purpose”-drevet. Og vi er flere, der nu tager det videre og kommunikerer en reel samfundsambition. Hos os er det for eksempel at redde verdenshavene for at sikre sushi til næste- og fremtidige generationer.

Tags: