Bæredygtig ledelse og arbejdsliv har altid været en interesse for Katrine Sperling, som er kommunikationschef hos Novo Nordisk. I 2020 blev hun ramt af stress, som blev startskuddet på en ny måde at anskue arbejdslivet på – først hos hende selv og siden i hendes afdeling.
Katrine Sperling startede, efter sin sygemelding, gradvist med at arbejde igen. Optrapningen gav hende tid til at reflektere over det bæredygtige arbejdsliv og hvordan hun kunne skabe et arbejdsliv på en mere balanceret måde, end det hun havde været vant til.
I Novo Nordisk er Katrine Sperling ansvarlig for en afdeling med omkring 50 medarbejdere samtidig med at hun orkestrerer den globale kommunikation i virksomheden. Da Katrine Sperling vendte tilbage fra sit stressforløb, udviste hun en ændret arbejdsgang og en ny energi, som blev bemærket af hendes medarbejdere. “Der var noget lys der var tændt inden i mig igen, der var en ild der brændte og der var nogle øjne der strålende på en måde som de ikke havde set i mange år, og der var en enormt stor nysgerrighed blandt alle medarbejdere i afdelingen”, siger Katrine Sperling. Nysgerrigheden var starten på en ændring i hele afdelingen og blev et fælles projekt blandt medarbejderne.
Indretningen af arbejdslivet blev ændret. Ikke kun i forhold til kontorindretningen men også i forhold til planlægningen af selve arbejdsdagen. Ifølge Katrine Sperling, skal vi indrette vores arbejdsliv, så performance og trivsel går hånd-i-hånd, da balancen i det gode arbejdsliv er en forudsætning for at kunne performe bedre.
Katrine Sperling mener også, at man som leder har et særligt ansvar, for at gå forrest. Det er ikke nok blot at tale om det balancerede arbejdsliv, man er også nødt til at udvise det som leder.
Forsiden lige nu:

SEGES-topchef vil levere viden om bæredygtighed med både armslængde og armkrog
Uafhængighed, et stærkt fagligt miljø, en god virksomhedskultur og muligheden for at levere viden, der kan understøtte landbrugets grønne omstilling var afgørende for, at Tom Heron takkede ja til topposten i SEGES Innovation.

Eske Willerslev: Iskerner og hundelort kickstartede verdenskendte opdagelser
DERFOR BLEV JEG FORSKER: NASA ringede og ville have fat i professor Willerslev. Titlen havde den specialestuderende ikke endnu, men et forskningsgennembrud af dimensioner banede vejen for forskerkarrieren.

Merværdien af nordiske forskningsprojekter trumfer de nationale
Nordisk forskningssamarbejde giver dobbelt op på merværdi for samfund og forskning, viser ny impactrapport. Derfor bør man satse på flere og større nordiske calls, mener direktør i NordForsk.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.