Det kræver planlægning, men det er besværet værd. Sådan siger Esben Laulund, underdirektør for Research & Development i Chr. Hansen, om at lade en flok studerende kæmpe om at finde den bedste løsning på at mindske madspild.
Han deltog i innovationskonkurrence på Nordeuropas største messe for fødevareteknologi, FoodTech i november. Her skulle “team Chr. Hansen” finde en løsning på at minimere madspild. Fire studerende fra Tyskland, Norge, Ungarn og Holland løb af med sejren.
Hvorfor deltager Chr. Hansen i en innovationskonkurrence for at få løst en udfordring med madspild?
– For det første synes vi, at det er alletiders at engagere studerende og at interagere med dem. Innovationskonkurrencer fungerer også som en mulig fødekæde for unge talenter, vi kan ansætte. Det er en fantastisk mulighed for os at se de studerende arbejde med nogle af vores problematikker i forhold til for eksempel bæredygtighed i en anden kontekst end en traditionel jobsamtale.
– Derudover er det også et spørgsmål om, at vores virksomhed bliver kendt blandt de studerende og så selvfølgelig at få nogle løsninger, som vi ikke selv har tænkt på. Unge mennesker har jo en anden vinkel på tingene, end os der er ældre og mere traditionelt tænkende.
Vinderprojekt minimerer madspild
Har en konkurrence reelt ført til en ansættelse hos jer?
– Ja, sidste år ansatte vi for eksempel en medarbejder på baggrund af en konkurrence. Vi ved også, at flere studerende er blevet opmærksomme på os på grund af konkurrencerne og derfor søger job hos os. Og vi ønsker jo at tiltrække de bedste af de bedste.
Hvilke udfordringer løser det aktuelle vinderprojektet?
– Mange har stadig den opfattelse, at den bedste bakterie er en død bakterie, selvom mange bakterier er gode for os og slet ikke kan undværes. Vi arbejder jo med at rendyrke og masseproducere bakterier, så de kan bruges af landbrugssektoren til at lave fødevarer. Og det vinderprojektet løste var, dels hvordan man overvinder den skepsis nogle forbrugere har over for bakterier, dels hvordan man bruger bakterier til at konservere fødemidler. Det kan forlænge fødevarekvaliteten af for eksempel en salami eller en yoghurt. For det er jo konsumenten, der skal spise produkterne i stedet for at de bliver spist af skadelige mikroorganismer og ender i skraldespanden. På den måde hjælper projektet også til at minimere madspild.
Læg mærke til hvor hurtige de studerende er til at fange essensen af en problemstilling
Hvad leder du efter, når du skal vælge en vinder blandt de studerende?
– Når man skal vælge den rette vinder i en konkurrence som denne her, handler det om at lægge mærke til, hvor hurtige de studerende er til at fange essensen af den problemstilling de har fået, og hvor hurtige de er til at formulere en løsning på den. Det er jo ofte sådan i erhvervslivet, at noget lige pludselig opstår, som man bliver nødt til at finde en løsning på med det samme, så det er en god øvelse.
Stor brandingmæssig værdi i at deltage i konkurrencer med fokus på bæredygtighed
Evaluerer I efterfølgende projekterne for, om det var ressourcerne værd at deltage i?
– Får vi noget ud af det i forhold til en ny løsning er det godt, men rent brandingmæssigt har det også stor værdi. Den er bare svær at opgøre i kroner og øre. Vi mener helt klart, at vores deltagelse betyder meget for Chr. Hansens image.
Hvad er dit bedste råd til andre virksomheder, der overvejer, om det er besværet værd at deltage i konkurrencer, der for eksempel løser udfordringer inden for bæredygtighed?
– Jeg synes de skal gå ind i det. Det kræver noget i forhold til planlægning og i forhold til at stille de rigtige opgaver, men det er en god måde at få testet produkter eller strategier, som man vil have ud på markedet.
I 2017/2018-regnskabet havde virksomheden, der blev etableret i 1874, en omsætning på knap 8,2 mio. DKK og et resultat af primær drift på knap 2,4 mio. DKK
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
