‘- Hvis der skal laves en klimamærkning, skal det være et ministerium, der sætter sig for bordenden og laver det.
Sådan lyder det fra Salling Groups største konkurrent Coop, efter at det Salling-ejede Netto meddelte, at håbet for dets nye klimamærke er, at det kan bredes ud til resten af detailhandlen.
– Det her er utroligt kompliceret, og det tror jeg også, at Netto har erfaret, lyder det fra Coops CSR-direktør, Signe Frese, som understreger, at Coop meget gerne ser, at der kommer en mærkeordning, hvis den altså vel og mærke er udviklet af staten.
Hun mener desuden, at Nettos mærkning er for generel og ikke tager højde for, at eksempelvis forskellige mælk kan have forskellige klimaaftryk.
Netto er enige med Coop – “En mærkningsordning skal statskontrolleres”
Hos Netto forklarer man dog, at det lige nu handler om at samle data, der skal vise, hvordan et klimamærke vil kunne udvikles.
– Vi er i udgangspunktet meget enige med Coop. Vi mener fortsat, at enhver ny mærkningsordning har størst chance for succes, hvis den både er statskontrolleret og bredt accepteret på tværs af markedets øvrige aktører. Gode eksempler tæller blandt andet Økologimærket. Derfor har vi også været i tæt dialog med Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen fra starten af projektet, siger Nettos strategichef Nikolaj Holm Hansen som svar på Coops udmelding.
Læs også: Netto tester klimamærke, der skal gøre det nemmere at vælge varer med lavt klimatryk
I Nettos helt tidlige spørgeundersøgelser viser det sig, at 25 procent af forbrugerne fortæller, at de ændrede indkøbsadfærd efter at have bemærket mærkningsordningen ‘Skyen’ i butikken.
85 procent af de adspurgte kunder oplyser, at de synes, at klimafokuseret skiltning er en god idé. Netto understreger, at der er tale om indledende observationer, og at de endelige konklusioner først kommer senere i projektet, som ventes efter tre til seks måneder.
I det første uger, siden pilotprojektet begyndte i april, har Netto solgt 6,5 procent mindre oksekød i de to testbutikker i Horsens og på Amager mod 1,5 procent mindre i sammenlignelige butikker med samme demografiske grundlag, men hvor der altså ikke er klimamærkning.
Fødevarestyrelsen: Fagfolk er ikke enige om, hvordan klimaaftryk opgøres
Hos Fødevarestyrelsen ønsker de ikke at udtale sig om det enkelte mærke, men styrelsen mener, at det er fint med mærkning, så længe den ikke er vildledende, og så længe den er veldokumenteret.
– EU-kommisionen har som en del af deres ‘Fra jord til bord’-strategi besluttet, at de vil se på en fælles ramme, og eventuelt kan det også indebære et fælles mærke. Det ligger dog ikke klart endnu. Men det er selvfølgelig noget, vi støtter op om fra Danmarks side, siger Maria Henriksen, der er juridisk fuldmægtig for Kemi og Fødevarekvalitet hos Fødevarestyrelsen.
Hun tilføjer:
– Udfordringen er lige nu, at fagfolk ikke er enige om en fælles opgørelsesmetode på det område, så det kan være svært for forbrugeren at gennemskue den ene opgørelsesmetode frem for den anden, og det giver de enkelte virksomheder en svær opgave i at skulle formidle det.
Maria Henriksen fortæller desuden, at de hos Fødevarestyrelsen allerede har haft en tilføjelse af et nyt afsnit i høring til styrelsens mærkningsvejledning, som netop omhandler, hvordan man skal håndtere det, hvis man ønsker at mærke med, at man gør noget godt for klimaet.
Det nye afsnit, der er tiltænkt at skulle vejlede virksomheder og restauranter, ventes at blive offentlig i løbet af sommeren.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
