Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Sustain

Coops banklån bliver afhængige af grønne mål

Coop forpligter sig til at reducere CO2-udledning med 75 procent.

Coop forpligter sig til at reducere CO2-udledning med 75 procent.

Coop, moderskibet bag blandt andet Kvickly og Brugsen, har indgået en såkaldt ESG-aftale omkring sine banklån, som betyder, at koncernens lån bliver billigere, jo mere grøn Coop bliver i de kommende år. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Aftalen, der omhandler en milliard kroner af kreditaftalen med et konsortium af banker, anført af Nordea og med SEB, DNB og Nykredit Bank, betyder blandt andet, at Coop forpligter sig til at skulle reducere CO2-udledningen af sine driftsaktiviteter med 75 procent i 2025, sammenlignet med 2018.

– På baggrund af vores mangeårige arbejde med bæredygtighed og vores ambitiøse planer for området, kan vi nu høste en direkte finansiel gevinst ved at optage grønne lån, lyder det fra Coops administrerende direktør Kræn Østergård Nielsen, som kalder aftalen en milepæl.

Læs også: Rema 1000 skubber Coop af pinden i bæredygtig ranking

Coop er dog langt fra de eneste danske virksomheder, der er begyndt at indtænke grønne forpligtelser ind i deres låneaftaler. Sidste år indgik A.P. Møller-Mærsk en aftale om 35 milliarder kroners løbende kredit hos 26 banker, hvor renten vil blive justeret alt efter, hvordan shippinggruppen lever op til sine klimamål.

Ifølge Nordea er der tale en voksende tendens, når virksomheder vælger at hente økonomisk gevinst ved at blive mere bæredygtige.

– Netop ved at koble prisen på et lån sammen med, hvor langt man er med at nå sin ESG-målsætning skaber man en effektiv og sund incitamentsstruktur. Det er låntyper, vi kommer til at se langt mere til i den kommende tid, siger Peder Bach, bankdirektør med ansvar for storkunder i Nordea Danmark, i forbindelse med Coops nyhed.

ESG står for Environment, Social og Governance.

Forsiden lige nu:

Johan Olsen modtager hæderspris 

– Han forener et aktivt forskerliv og et musikerliv i bandet Magtens Korridorer med en bred populær forskningsformidling, siger professor Anja C. Andersen.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.