Der er stor efterspørgsel i erhvervslivet på kandidater, der kan tage teten, når virksomhederne i de kommende år skal lave grøn omstilling.
Det har fået en gruppe CSR-eksperter til at starte virksomheden Klimakurser, der håber på at få mindst 1.000 nøglepersoner fra danske virksomheder igennem den grønne mølle i løbet af det første år.
– Hvis de danske virksomheder skal have en konkurrencefordel, og vi skal nå det danske mål om 70 procents reduktion i CO2-udledningerne i 2030 og EU-målet om klimaneutralitet i 2050, så skal udviklingen simpelthen gå hurtigere, end den gør i dag. Og det kræver, at virksomhederne har bedre styr på værktøjskassen, siger projektets initiativtager, Thue Birk Svenningsen.
– Vi vil gerne lukke det her gap mellem de gode intentioner og viden om, hvordan man omsætter det til handling.
Thue Birk Svenningsen oplyser, at Klimakursers konsulenter tilsammen har mere end 50 års erfaring inden for CSR- og klimarådgivning.
Et tilbagevendende problem
Behovet for grøn videreuddannelse er dog ikke et nyt problem. I 2019 oplyste Danmarks Tekniske Universitet, at universitetet havde oprettet en ny studielinje, der kombinerer miljø og digitale værktøjer.
– Vi ved fra både virksomheder, myndigheder og rådgivere inden for eksempelvis klimasektoren, at der er et stort behov for medarbejdere med disse kompetencer, meddelte DTU i den forbindelse.
Læs mere: Sådan bidrager vores kandidater til den grønne omstilling
Dengang viste en rundspørge, som Sustain Report foretog, at størstedelen af universiteterne allerede udbyder konkrete grønne uddannelser og grønne kurser, som de studerende kan vælge til under deres uddannelsesforløb.
Behovet vokser med EU-kravene
Selvom målet for Klimakurser nu og her er at få 1.000 kursister gennem uddannelsen det første år, så mener Thue Birk Svenningsen, at potentialet er langt større.
– Vi forventer ikke, at der kommer færre krav og forventninger til virksomhederne. Der er stærke kræfter, som driver behovet for kompetencer til klimahandling og klimaregnskab. Udover klimatrenden i markedet, som påvirker store som små virksomheder, vil store tiltag som for eksempel EU’s taksonomiforordning også få væsentlig betydning, tilføjer han.
EU’s taksonomiforordningsforslag fra 2019 definerer, hvad der kan defineres som grønne investeringer.
Klassificeringssystemet, der udspringer af Parisaftalen, indeholder seks klima- og miljømål, herunder om bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, modvirkning af klimaforandringer, samt omstillingen til cirkulær økonomi. Planen er de seks klima- og miljømål skal implementeres løbende frem mod 2023.
Testet på seks virksomheder
De første seks danske virksomheder har allerede været igennem testrunden af kurset i foråret.
– Det er så fedt. De har fået et sprog – de har fået en tilgang, siger en begejstret Thue Birk Svenningsen om testrunden.
– Nu er vi i gang, tilføjer initiativtageren, der selv er grundlægger af rådgivningsvirksomheden Sustainable Business Solutions og igennem mere end ti år har hjulpet små og store virksomheder med blandt andet CSR-strategi og politikudvikling.
Læs mere: Mads Nipper: Den grønne omstilling er Danmarks store chance
Klimakurser er i skrivende stund i dialog med “relevante alliancepartnerne” inden for bæredygtighed og erhvervslivet generelt, oplyser Thue Birk Svenningsen. Han kan dog endnu ikke løfte sløret for, hvem der er tale om.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
