– Jeg var i nogle år poster boy for non-reporting. Jeg har tidligere lavet store og fine CSR-rapporter, men min oplevelse er, at de er et rigtig dårligt kommunikationsprodukt. De er skrevet til alle og dermed til ingen, siger Mikkel Klausen som i 2017 blev hentet til Lærerstandens Brandforsikring som CSR-chef i en nyoprettet stilling.
Formålet er at styrke CSR-indsatsen og at udvikle CSR-strategien, som for alvor rulles ud i løbet af 2019. Den har Sustain Report snart mere om.
Der er udviklet en trættende rapporterings-cyklus
I et mødelokale i Farvergade i det gamle København, uddyber Mikkel Klausen sin kritik.
– CSR-rapporten bliver et prestigeprojekt, der handler om at vi skal have den fedeste rapport, men hvorfor? Hvad er værdien? Der er udviklet en trættende rapporterings-cyklus, hvor folk starter med foranalyse, dataindsamling og produktion af rapporten, som selvfølgelig også skal igennem et review, hvorefter man udgiver den i april. Så skåler man for, at den er færdig. Og så går man i gang igen to dage efter.
Fra glittet CSR-rapport til videoklip
Langt de fleste virksomheder har nemlig hverken de ressourcer eller de behov for en stor fin rapport, som de store kanoner der ofte præmieres ved uddelingen af årets CSR-priser, mener Mikkel Klausen.
Han tog selv en radikal beslutning, da han begyndte at måle på effekten af CSR-rapporten på sin tidligere arbejdsplads.
– Jeg har skåret min rapporteringsproces ned fra i alt tre måneder til tre uger. Da jeg blev ansat hos KMD, lavede jeg en stor og flot CSR-rapport, for det havde jeg været vant til. Men på ti måneder blev den kun downloadet 140 gange. Og vi havde et website med over en million besøgende.
– Så tænkte vi: det er ikke en særlig god kontaktpris eller rækkevidde. Derfor besluttede vi at skære alt fyldet fra og lave korte film om nogle af vores klimatiltag. På 10 måneder fik bare en af de videoer 3.500 views, og den var langt billigere at producere end rapporten.
Data-indsamlingen er værdifuld for en organisation
Trods Mikkel Klausens anstrengte forhold til glittede CSR-rapporter, er det ikke kun af lovpligtige hensyn, at det alligevel giver mening at rapportere om CSR, mener han.
– Det at udvælge og indsamle data og at forpligte organisationen til at rapportere om dem er meget værdifuldt. Det forpligter din organisation til nogle mål. Hvis vi for eksempel ikke er tilfredse med sygefraværet, skriver vi, at vi vil have det ned på et bestemt niveau, og så er er vi nødt til næste år at fortælle, hvorfor det eventuelt ikke lykkedes. Men det behøver man ikke meget storytelling i sin CSR-rapport for at gøre.
Bryd dine CSR-data ned til en infografik, et tweet eller en video
I LB Forsikring er CSR-rapporteringen integreret i årsrapporten og fylder cirka 5 sider.
– I stedet for handler det om at bryde dine CSR-data ned til en infografik, et tweet eller en video, som kan give folk en forståelse af, hvem du er, for vi har kunder og medlemmers opmærksomhed så kortvarigt.
Hvis det var muligt, ville du så allerhelst slippe for at rapportere offentligt om CSR?
– Nej, vi har brug for at indsamle data for at kunne fortælle historier. Virksomheder har også brug for den transparens, der ligger i at de data er offentlige. Så rapporteringen i sig selv er der intet i vejen med, jeg har kun et problem med selve kommunikationsproduktet.
SE OGSÅ SUSTAINREPORT.DK FOR ENDNU FLERE ARTIKLER OM SUSTAINABILITY
LB Forsikring A/S er et medlemsejet forsikringsaktieselskab, hvis medlemmer er organiseret i LB Forening, som ejer forsikringsselskab og uddeler midler til velgørende formål. LB Forsikring tegner private forsikringer primært til privatpersoner inden for udvalgte segmenter undre de tre brands:
• Lærerstandens Brandforsikring – målrettet mod personer i undervisningssektoren
• Bauta Forsikring – målrettet mod sygeplejersker og visse andre personalegrupper inden for sundhedssektoren
• Runa Forsikring – målrettet personer, der er medlemsberettigede i visse faglige organisationer
I hovedsædet i Farvergade, København, arbejder cirka 700 ansatte.
LB Forsikring har cirka 400.000 medlemmer og er Danmarks 3. største selskab på privatmarkedet. LB Investering – 7 mia. kr. I 2017 blev resultatet før skat på 660 mio. kr.
LB Forsikring tilsluttede sig i december 2017 UN Global Compacts 10 principper for bæredygtig virksomhedsdrift. Kilde: LB Forsikrings årsrapport 2017
Forsiden lige nu:

Aarhus Universitet lander banebrydende samarbejdsaftaler om arbejdskraft og iværksætteri
Aarhus Universitet har i netop underskrevet samarbejdsaftaler med Ikast-Brande kommune og Samsø kommune. Aftalerne skal styrke indsatserne inden for arbejdskraft, iværksætteri, klima, bæredygtighed og socialøkonomi.

Forskningstrio og industrimastodonter indgår nyt partnerskab i kampen mod plastspild
Det nye partnerskab Cirkulær Industriplast (CIP) samler industriens virksomheder og videnspartnere om for at skabe en ny platform for plastgenanvendelse og øge genanvendelsen af industriplast med 20 procent inden 2025.

Novo Nordisk Fonden uddeler 10 mio. kr. til ukrainske forskere
Novo Nordisk Fonden har givet 10 mio. kr. til stipendieprogrammer, der gør det muligt for ukrainske forskere at få ansættelse ved en forskningsinstitution i Polen eller Danmark.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
