29. september vil fra i år være officiel madspildsdag i Danmark. Den skal bruges til at engagere danskerne i at reducere den enorme mængde mad, der hver år kasseres i danske husholdninger.
Det løber nemlig op i en tredjedel af det totale spild af fødevarer i Danmark, hvilket svarer til knap 250.000 tons årligt. Ser man på hele fødevareværdikæden lander tallet på 700.000 ton fødevarer, hvilket udgør 3,8 procent af CO2-udledningen i Danmark.
Forslaget om en national madspildsdag kom på bordet i december, da ti anbefalinger fra Tænketanken om Forebyggelse af Madspild ONE/THIRD blev overrakt til ministeren. Miljø- og Fødevareministeriet nedsatte selv tænketanken i foråret med Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsbergfondet og Carlsberg A/S, som formand.
Målsætningen for tænketanken er at gøre Danmark til et “pilot-land” i forhold til FN’s Verdensmål nr. 12.3 om reduktion og forebyggelse af fødevaretab og madaffald inklusiv madspild.
– Tænketankens målsætning om, at Danmark er et pilot-land i forhold til verdensmålet, betyder, at tænketanken skal være med til at udvikle og implementere løsninger, som kan sikre at Danmark og resten af verden opfylder verdensmålet. Det betyder, at andre lande henter inspiration fra Danmark til lokale indsatser rundt om i verden. Det kan være både løsninger på myndighedsniveau, virksomhedsniveau og borgerniveau, sagde Flemming Besenbacher i et interview om lanceringen af tænketanken.
Datoen for den danske madspildsdag er den samme som FN’s internationale madspildsdag International Day of Awareness of Food Loss and Waste, hvor verdens lande opfordres til at sætte fokus på forebyggelse og reduktion af det enorme madspild og fødevaretab der i dag sker på global basis.
– Vi forbrugere står for en tredjedel af det samlede madspild i Danmark. Dét skal vi gøre noget ved – og vi kan alle sammen være med til at gøre noget for at redde mere af al den gode mad, der i dag ender i skraldespanden, siger fødevareminister Mogens Jensen i en pressemeddelelse.
Som en del af tænketankens internationale arbejde, har den medvirket til at udgive en samling af danske cases, om hvordan man undgår madspild til fra virksomheder som Danish Crown, Chr. Hansen og Novozymes.
Den skal tjene som inspiration for virksomheder i andre lande, som et led i Danmarks bidrag til verdensmål 12 om at halvere madspild i 2030.
Tænketankens bestyrelsesmedlemmer er:
Formand Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsbergfondet og Carlsberg A/S.
Annette Stube, bestyrelsesmedlem og tidligere Head of Sustainability, Mærsk
Christine Nellemann, Institutdirektør, DTU Fødevareinstituttet
Selina Juul, Stifter af Stop Spild af Mad
Birgitte Qvist-Sørensen, Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp
Thomas Prehn, direktør for Ungdommens Røde Kors, og tidligere direktør for MindLab
Tejs Binderup, Afdelingschef, Miljø- og Fødevareministeriet (observatørmedlem uden stemmeret)
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
