Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Sustain

Danske Rederier vil tiltrække flere grønne forskningsmidler

Andre brancher skal ikke løbe med forskningsmidlerne til den grønne omstilling.

Danske Rederier vil øge indsatsen for at tiltrække offentlige forskningsmidler. De skal gå til projekter, der skal hjælpe rederibranchen med at opnå de ambitiøse klimamål, som er vedtaget i FN’s Søfartsorganisation, IMO.

Det fortæller Maria Skipper Schwenn, der er direktør for sikkerhed, miljø og maritim forskning.

– Danske Rederier udgør en stor del af dansk økonomi i og med, at den udgør 17 procent af den samlede eksport, og Danmark er verdens sjette største søfartsnation. Men vi udgør en meget lille del af det forskningsmæssige landkort. Vores mål er at få allokeret flere offentlige forskningsmidler til søfarten. Vi har brug for en kæmpe forskningsmæssig indsats, hvis vi skal nå de internationale målsætninger for CO2-reduktion, som vi har forpligtet os til.

Brug for flere forskningsressourcer, hvis CO2-mål skal nås

Det er et nybrud for en branche, der har været mere tilbageholdende på den front, mener Maria Skipper Schwenn.

– Søfarten har nok gået mere stille med dørene, når det kommer til offentlige forskningsmidler end andre brancher, fordi man har ikke ønsket at modtage noget, der mindede om statsstøtte. Men der er ved at ske en ændring af mentaliteten, fordi omstændighederne kræver det.

Selvom mange forskningsprojekter allerede er i gang og et større projekt under navnet Blue INNOship afsluttes i år, er der brug for endnu flere ressourcer, hvis søfartens mål for CO2-reduktion skal nås, siger Maria Skipper Schwenn.

Det bliver en udfordring at nå IMO’s 2030-målsætning

Hun henviser til, at FN’s Søfartsorganisation IMO i april 2018 har vedtaget en relativ reduktion af CO2-udledningen på 40 procent i 2030 af søfartens globale udledning i forhold til den totale udledning i 2008. I 2050 skal den samlede udledning være halveret absolut set.

– Der er allerede mange forskellige initiativer i gang på klimaområdet, men det bliver en udfordring at nå IMO’s 2030-målsætning, fordi vi efterhånden har plukket mange af de lavthængende frugter i form af at designe skibene optimalt og at tilrettelægge de bedste sejlruter. Samtidig er det 2050-målsætningen, der batter mest på grund af den absolutte reduktion, siger Maria Skipper Schwenn.

Rederier er mere engagerede i forskningsprojekterne end tidligere

Manden, som skal være med til at få flere forskningsmidler i havn, er Asbjørn Overgaard Christiansen, der er innovations- og digitaliseringschef i Danske Rederier.

Ifølge ham, er rederierne mere engagerede i de igangværende forskningsprojekter, end de før har været.

– Rederierne spiller en vigtigere rolle i samarbejderne med forskningsinstitutioner i dag. Tidligere var det mere normen, at rederierne stillede deres udstyr til rådighed og lod forskerne om at arbejde med løsningerne. Nu tager de i langt højere grad del i forskningsarbejdet, fordi det er blevet så presserende at finde klimarigtige løsninger både af hensyn til miljøet og af kommercielle årsager.

Mærsks ambition om at gå i nul med sin CO2-udledning i 2050 ved hjælp af endnu ukendte teknologier og nye partnerskaber er et stærkt signal til markedet om, at det bliver et kæmpe konkurrenceparameter at nå i mål med de miljørigtige løsninger.

– Men selv når det gælder IMO-målet om at reducere CO2-udledningen med 50 procent, er forudsætningen, at man kommer til at sejle på et brændstof, eller med en type fremdriftsform, som vi ikke kender til i dag, siger Maria Skipper Scwenn og tilføjer:

– Det kan for eksempel være syntetisk brændstof. Og nogle ser på, hvor meget nye vind-teknologier kan drive. Der er også allerede muligheden for at sejle på naturgas, men det fordrer en særlig motor og optankningsmuligheder verden over. Så der er virkelig behov for et endnu større forskningsmæssigt fokus på at løse den udfordring.

Nye typer partnerskaber er nødvendige for at opnå klimamål

Derfor er der også behov for nye typer samarbejder, siger Asbjørn Overgaard Christiansen.

– Vi skal finde nye partnerskaber, så vi ikke kun fokuserer på den maritime forskning, der foregår på DTU og de øvrige universiteter. Mange forskere arbejder med dekarbonisering, og det vil der kun komme mere af. Det kan også komme søfarten til gavn.

På spørgsmålet om, hvorvidt søfartsindustrien er kommet sent med på klimavognen, siger Maria Skipper Schwenn.

– Det er et fair spørgsmål. Men skibsfarten er global, og den kræver globale regler. Vi har kæmpet for, at de regler ikke må blive til laveste fællesnævner, men en enkelt søfartsnation kan ikke løfte klimaudfordringen selv. Det ville ikke give nogen mening, at vi prøvede på det i Danmark. Dels kan vi kun regulere danske farvande, dels nytter det ikke, at et enkelt rederi begynder at anvende syntetisk brændstof, hvis det ikke kan tankes verden over.

Der er mange måder at bruge automatisering og digitalisering på til at fremme en grøn dagsorden

– Når det er sagt, har skibsfartens miljøinitiativer primært været drevet af reguleringskrav. Dels har et skib en levetid på 20-30 år, så det er ikke noget man bare lige udskifter. Dels gør rederierne ikke mere, end hvad der stiller dem fornuftigt konkurrencemæssigt. Derfor er der helt klart en verden før og efter 13. april 2018, hvor IMO vedtog reduktionsmålene for CO2-udledningen. De gælder nemlig alle rederier, uanset hvilket flag skibene sejler under.

Digitalisering fremmer den grønne dagsorden

Danske Rederier har dog i årevis haft fokus på at skabe grønnere skibe og zero emission med initiativer som Green Ship of the Future, tilføjer Maria Skipper Schwenn.

På digitaliseringsområdet har organisationen også opgraderet sin indsats med ansættelsen af Asbjørn Overgaard Christiansen for et års tid siden.

– Der er mange måder at bruge automatisering og digitalisering på til at fremme en grøn dagsorden. Det gælder alt fra din ruteplanlægning, dialogen med havnene, logistikken i forhold til at få losset og placeret lasten rigtigt og meget mere.

– I stigende grad går rederierne desuden meget længere end de lovmæssige krav på miljøområdet, fordi det er en konkurrencemæssig fordel at reducere brændstofforbruget. Det er derfor SDG’erne giver mening på alle punkter – både for at skabe en bedre verden og for bundlinjen.

Forsiden lige nu:

Ny aftale: Den nationale rumkonference skal afholdes på SDU, AU og AAU

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil de næste tre år holde sin årlige nationale rumkonference i samarbejde med SDU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. Første konference bliver afholdt på SDU i 2023 og vil få fokus på tværfaglighed i rumforskningen og vækstlaget i den danske rumindustri.

Værsgo, politikere: Her er forskningsverdens ønskeliste

Science Reports valgserie har afsøgt forskningsverdens udfordringer og ønsker til det kommende rul af politikere. Enden er nået, og nu lander hermed den samlede ønskeliste med de fem største ønsker til at sikre forskningen nu og i fremtiden.

Seneste artikler:

Da mennesket tæmmede sig selv, fik evolutionen et andet fortegn

Den antropologiske selvtæmningstese bliver udfoldet og tryktestet i en ny bog af videnskabsformidler Thomas Thaulov Raab. Han mener, at det er på tide, at der kommer en tværfaglig historie om, hvordan mennesket tæmmede sig selv.

Kæmpestor tilslutning til ny Science Festival for de alleryngste

En ny lillesøster til den landsdækkende Naturvidenskabsfestival ser ud til at få en flyvende start. Flere end 600 dagtilbud over hele Danmark er i denne uge i gang med deres første Mikro Science Festival fyldt med leg og små eksperimenter.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Click to comment

Leave a Reply