Danskernes genbrugsvaner bliver undersøgt hvert år af DBA – Den Blå Avis – og resultaterne munder ud i det såkaldte genbrugsindeks. 2023-udgaven er lige på trapperne, men du kan smuglytte til resultaterne i dagens episode. Genbrugsindekset 2023 viser blandt andet, at antallet af folk, der køber eller sælger brugt, stiger.
-Fire ud af fem danskere har inden for det seneste år købt eller solgt brugt. Før var det tre ud af fire, påpeger Julie Schoen, som er presseansvarlig og talsmand for DBA.
Årsagerne er mange.
-Dels kan du vise, at du bryder dig om planeten, du kan skabe din helt egen og unikke stil med brugte ting, og endelig tager det tid at købe og sælge ting, og derfor signalerer det overskud, at du tager dig tid til både at købe og sælge brugt. Men også krisetider med inflation og krig har indvirkning på, at danskerne handler mere brugt, fortæller hun.
Opdragelse til genbrug
Steffen Max Høgh spørger ind til genbrugsindekset – ikke mindst fordi han selv har en fortid med salg af brugte kontormøbler i en tidligere virksomhed. Og så ”tvinger” han i øvrigt sine børn til at købe brugt, hvis de plager om et eller andet, de gerne vil have.
Det viser genbrugsindekset for 2023 i øvrigt også – at flere forældre bruger platformen til at ”opdrage” og lære deres børn, at genbrug er godt.
Endelig kan man høre, at jyderne er bedre til at prutte om prisen end sjællænderne, og at der ikke kun er geografiske forskelle men også forskel på, hvordan de forskellige køn har det med at forhandle prisen på en genbrugsvare.
Lyd med og bliv klogere på danskernes genbrugsvaner her.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.