sustain

10 sustainability-highlights fra Folkemødet

Bæredygtige øl, sejlende engangsplastik og nye ESG-standarder.

Af - 20. juni 2019

Artiklen er opdateret med nye tal fra Infomedia kl. 11.30, 21. juni. 

114.000 mennesker besøgte i år Folkemødet, som der for første gang havde tematiseret dagene under emnet ”FN’s Verdensmål”.

Rundt regnet 70 procent af de tusindvis af arrangementer omhandlede et eller flere af verdensmålene, og generelt var der et markant fokus på bæredygtighed.

Der var derfor rigeligt med debatter og diskussioner, og flere af dem startede, før festivalen overhovedet gjorde.

Vi har samlet ti highlights fra Folkemødet 2019.

1. Carlsberg bryggede en bæredygtig øl
Der stod ølsmagning på programmet i Carlsbergs telt på Folkemødet, da bryggeriet havde udviklet en bæredygtig øl til anledningen.

Mindre vand og energi var anvendt i processen, og det hele skyldes en specielt bygsort ved navn Congo, og mindre kogning af urten.

Carlsbergs bæredygtige øl på Folkemødet. Foto: Carlsberg

– Når man koger urten i kortere tid, bruges der meget mindre energi. Derudover har vi brugt en helt speciel maltningsteknik, der bruger mindre energi og vand end normalt. Det er derfor, jeg stoler på, vi kan kalde det en bedre og mere bæredygtig pilsner, siger Erik Lund.

Han er brygmester på Laboratoriet i Valby – og det er netop i Carlsberg Laboratorium, at øllen er udviklet.

Her er man generelt i gang med at forske i at reducere bryggerigruppens CO2-forbrug, derfor er øllen ikke en, der kan købes i butikkerne, men ses som et eksempel på, hvad Carlsberg er i gang med.

2. Festivalen sejlede i engangsplastik
Folkemødet var ikke engang skudt i gang, før første kritik ramte festivalen.

Årets tema var som sagt FN’s Verdensmål, derfor mente miljøorganisationen Plastic Change ikke, at engangsplast hang sammen med en bæredygtig festival.

– Man har et folkemøde, hvor man har FN’s Verdensmål på dagsordenen, og så sejler eventen rundt i engangsplastik. Det står i skærende kontrast til det indhold om bæredygtighed, man i øvrigt står og debatterer og er rørende enige om er vigtigt, siger strategisk direktør i Plastic Change, Anne Aittomaki til dr.dk.

Foto: iStock

Organisationen henviste også til, at man på sommerens kommende musikfestivaler har indført genbrugsplastkrus, og at det var uambitiøst, at man ikke anvendte f.eks. dét, når alternativet fandtes.

Hos Folkemødet var man enig i, at der var for meget plast allerede før start, men opfordrede boder til at minimere deres forbrug.

3. Lufttrafikken var intensiveret og kaotisk
Det voldsomme uvejr gik ikke mange danskers næse forbi, da det ramte det meste af landet kraftigt.

Bornholm fik også massive regnskyl og torden, og både lørdag og søndag var flytrafikken ramt af mange forsinkelser pga. uvejret.

Men selvom det skete på Folkemødets sidste dage, var det ikke første gang, at flyene blev debatteret.

Spørgsmålet om, hvorvidt et bæredygtigt Folkemøde hænger sammen med et rekordstort antal fly til og fra Bornholm, blev stillet flere gange.

Særligt da SAS også satte fly ind på opfordring af Folkemødet, selvom det normalt kun er DAT, som klarer trafikken her.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af DAT (@flydat) den

Men begge selskaber mente, at alle passagerer kunne flyve med god samvittighed, da selskaberne havde søsat flere grønne initiativer, og alle rejserne blev CO2-kompenseret, sagde de til dr.dk.

4. Albertslund vil plante over en halv million nye træer
520.000 nye træer skal plantes i Albertslund Kommune.

Det mener det lokale miljøcenter Agenda Center Albertslund hvert fald, som stod bag forslaget, der blev fremlagt på Folkemødet.

Både Miljø- og Teknikforvaltning og borgmesteren synes, at forslaget lyder interessant, men det er kun de første drøftelser, der er gået i gang.

Drømmen for projektet er, at Albertslund skal starte den nye store klimatrend, og miljøcenteret mener, at den halve million store og små nye træer sagtens kan være i byen – det skal bare planlægges nøje.

5. Vi drukner altså ikke i 2050, siger Bjørn Lomborg
Vi skal regne mere på, hvad den grønne omstilling faktisk koster, og her vil vi indse, at sol- og vindenergi er alt for dyrt i forhold til, hvor minimal en forskel det vil gøre.

Sådan mener den kontroversielle politolog og klimadebattør Bjørn Lomborg, skriver Altinget.

Bjørn Lomborg. Foto: Radek Cihla

Han er kendt for sine opsigtvækkende udtalelser, og under interview af Claus Kragh på Folkemødet holdt han på, at politikerne lyver og får det til at lyde som om, at de vil redde hele verdenen.

– Folk taler om det, som om vi alle sammen drukner i 2050. Det er simpelthen ikke rigtigt, og den alarmisme gør os enten trætte og apatiske eller fører til en masse kortsigtet og dårlig politik, siger han.

6. De første danske verdensmålspriser blev uddelt
Mere end 3.300 danskere stemte på deres favorit til vinde årets tre – og Danmarks allerførste – verdensmålspriser, som blev uddelt af portalen ”Verdensmål”, som Verdens Bedste Nyheder står bag.

Vinderen af ”Inkluderingsprisen” blev Majken Gilmartin, som er direktør i Global Goals World Cup, en aktivistisk kvindefodboldturnering der afholder kampe og turneringer over hele verden for at samle kvinder om verdensmålene.

”Forandringsprisen” gik til 7. årgang på Gram Skole, som er Verdensmålsambassadører i Haderslev Kommune. Her finder de på idéer til kommunens arbejde med målene, og de planlægger at tage rundt på andre skoler for at fortælle om Verdensmålene.

Sidste vinder var Søren Peter Dalby Andersen fra KlimaZirkus, som modtog ”Ildsjælsprisen”. Den fik han for sit arbejde som skolelærer hos Science Talenter, men særligt for at lave KlimaZirkus, der står for workshops og undervisning om verdensmålene til f.eks. elever og forældre samt virksomheder og politikere.

7. SolarSack har opfundet en plastpose, der kan rense vand
Fyld posen med vand, og læg den ud i solen.

Så simpelt er SolarSack’ opfindelse af en plastpose, der kan rense vandet for milliarder af mennesker blot ved hjælp af solen.

Plastposen koster 18 kroner, og den kan genbruges 500 gange. Den blev præsenteret i ”I Love Global Goals”-teltet på Folkemødet.

8. Blev den vigtigste pointe med Verdensmålene overset? 
Kun to ud af de mange debatter om Verdensmålene handlede om den overordnede målsætning, der binder dem sammen; Leave no one behind.

9. Grundfos: Grundloven skal være grøn
“Det virkede måske lidt som en gimmick – men vi mener det faktisk, og vil følge op…!” Sådan skriver Grundfos’ adm. direktør Mads Nipper på Twitter om et forslag til en grøn grundlov, der blev debatteret på Folkemødet, og tilføjer:

“Grundloven bør have en grøn revision omkring retten til rent vand, luft og klima/miljø. Og pligten til at sikre det samme for fremtidige generationer!” 

Forslaget, der bakkes op af Anders Fæste, adm. direktør i Boston Consulting Group og og Peder Holk Nielsen, adm. direktør i Novozymes, blev udfoldet i et debatindlæg på Altinget.dk, hvor det bland andet hedder:

“I dag benævner Danmarks grundlov ikke klima og miljø med ét ord – i modsætningen til mange andre landes grundlove. Derfor bør vi diskutere, om vi skal stadfæste miljø- og klimabestemmelser i grundloven, så vi kan sikre, at fremtidige generationer kan nyde godt af de samme ressourcer, som vi har adgang til i dag.”

En grundlovsændring er dog ikke ligetil, som det fremgår af et debatindlæg i Information. Her argumenterer forsker i forfatningsret Sune Klinge for, at vi skal lade os inspirere af Norge til at sikre miljø og klima i grundloven. Men:

“Som det fremgår af grundlovens § 88, kræver det, at Folketinget først vedtager forslaget til den nye grundlov. Så skal der udskrives valg til Folketinget. Efter valget skal det nye folketing også vedtage grundlovsforslaget, som ikke må være ændret i forhold til det oprindelige forslag. Til sidst skal der afholdes en folkeafstemning, hvor det kræves, at »et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 procent af samtlige stemmeberettigede afgive[r] deres stemme for Folketingets beslutning«. “

10. 15 forslag til standard ESG-nøgletal 
I den alvorlige afdeling for at omsætte bæredygtige til konkret business så et nyt initiativ dagens lys på Folkemødet.

De talrige forskellige måder at måle virksomheders bæredygtighedsindsatser på, gør det svært for investorer og banker at få et validt overblik og dermed for virksomhederne at opnå de forretningsmæssige fordele, der kan ligge i det. 15 forslag til standard ESG-nøgletal for virksomhedernes miljø- og klimapåvirkning og for deres sociale og ledelsesmæssige engagement, bør blive inkluderet i store danske virksomheders årsrapporter.

Sådan lyder opfordringen fra initiativtagerne; Finansforeningen/CFA Society Denmark, FSR – danske revisorer og Nasdaq Copenhagen.

ESG står for Environmental, Social og Governance og er informationer, som investorer og analytikere kan bruge til at screene potentielle investeringer for eksempelvis deres påvirkning af miljøet eller klimaet og på den måde sikre sig, at investeringen arbejder i en bæredygtig retning.

Det vil vise sig, hvor mange virksomheder, der tager den opfordring til sig.

Hvem løb med opmærksomheden?
Men hvilke af de mange udmeldinger fra Folkemødet løb med opmærksomheden på de sociale medier? Det har sitet Medietrends.dk lavet en viral oversigt over her.

Ifølge Infomedia var det ikke årets tema for Folkemødet, de 17 verdensmål, der fik de redaktionelle som sociale medier mest op at koge. Kun 351 omtaler i redaktionelle medier og 1.254 omtaler på sociale medier omhandlede Verdensmålene. Det er ikke meget mere end det lunefulde vejr på Bornholm, som fik 1.082 omtaler i redaktionelle medier og 999 omtaler i sociale meder. Dog understreger Infomedia, at man kun har set på omtaler, hvor følgende ord indgik: verdensmål, de 17 verdensmål, global goals eller SDG, og altså ikke har set på Verdensmålene i “bred” forstand med ord som eksempelvis bæredygtighed, ulighed etc.

Tags: