Christian Terkelsen er kandidat i statskundskab og har en Executive Master i Ledelse og Innovation fra Copenhagen Business School og Aarhus Universitet. Christian Terkelsen er stifter af rådgivningsvirksomheden Craftsmanship, der rådgiver private og offentlige virksomheder i at skabe bæredygtige organisationer. Craftsmanship udvikler løbende nye ledelsesperspektiver og organisationsværktøjer, der gratis stilles til rådighed på Craftsmanship.nu.
DEBAT: I en tid hvor konsulenthuse, virksomheder og interesseorganisationer farer derudaf med massevis af cases og værktøjer på, hvor bæredygtige, de alle er, så er behovet for at adressere kampen om definitionsretten af begrebet ”bæredygtig ledelse” utrolig vigtig.
Hvorfor? Fordi begrebet i øjeblikket bliver trukket i så mange forskellige retninger, at det pludselig kan betyde alting – og derfor i logikken ikke betyder noget som helst.
Kan man så tillade sig at anfægte de mangfoldige definitioner af bæredygtig ledelse og så selv komme med sin egen tilgang? Jeg tager chancen.
Problematisk hvis Bæredygtig Ledelse kun handler om arbejdsmiljø og gode processer
Jeg mener faktisk, at den største bekymring i forhold til fortællingen om bæredygtig ledelse, er fortællingen om, at bæredygtig ledelse er det samme som dét, vi normalt omtaler som ”god ledelse”.
Altså at lederen behandler medarbejderne på en måde, der gør, at de trives, leverer resultater og er trygge på arbejde.
Ydermere er argumentet, at det er en ledelsesform, der skaber sunde resultater på den lange bane, og hvor man så til sidst får indarbejdet noget med verdensmålene ind i fortællingen af bæredygtighed.
Og det er så her, at kæden hopper af for mig, og hvordan jeg ser begrebet bæredygtig ledelse. Jeg anerkender fuldt ud, at bæredygtig ledelse fandtes før verdensmålene, men kan vi i det mindste blive enige om, at hvis man bruger begrebet i en sammenhæng, hvor verdensmålene nævnes, så bør den enkelte definition eksplicit holdes op imod, hvad den så egentlig gør af forskel ift. de 17 Verdensmål, som FN vedtog i 2015?
Hvis man siger, at nogen udøver bæredygtig ledelse, så mener jeg, at man skal anvise, hvordan ledelsen aktivt bidrager til at reducere og gentænke vores produktionsmønstre, ændre vores forbrugsmønstre, mindske samfundets ulige ressourcefordeling eller reducere samfundets co2 udledning. For det er præcis dét, Verdensmålene handler om.
Bæredygtig Ledelse handler om at skabe bæredygtige løsninger
Og så er vi tilbage ved mit indledende spørgsmål: Vil handlinger, der adresserer og håndterer ovenstående udfordringer altid blive opfattet som god ledelse? Nej! Og grunden til det er, at det kræver et ”opgør” med eksisterende privilegier, ændringer i interne arbejdsgange, mulig redefinering af kerneprodukter og forretningsmodeller, og dermed måske også et opgør med nuværende faggrupper i din virksomhed.
Er det populært? Næppe!
Bæredygtig ledelse handler også om at skabe nye relationer og forventningsafstemninger til jeres kunder. Måske har du kunder, som anvender dine matrikler eller faciliteter, og hvor du nu skal forklare dem, at de fremover kun kan få grøn strøm, og at prisen derfor vil stige en smule i deres kontrakt.
Eller at du skal fortælle kunderne, at I fremover ønsker at skabe en forretningsmodel, hvor I styrker holdbarheden i jeres nuværende produktportefølje, så kunderne fremover kun vil blive tilbudt nye produkter hvert 2. eller 3. år i stedet for hvert år.
Er det risikofyldt? Absolut!
De samme tilgange – men i en ny ”bæredygtig” indpakning
Og så handler bæredygtig ledelse selvfølgelig også om sundhed, trivsel og god ledelse. Men når jeg dykker ind i substansen af de ”nye” bæredygtighedsbøger, eller ser programmerne for de mange bæredygtigheds konferencer, så ligner indholdet, i det de tilbyder til forveksling dét, de tilbød, før Verdensmålene blev moderne.
Indpakningen er selvfølgelig skiftet ud, og især verdensmålene 3 og 8 omkring sundhed, trivsel og anstændige jobs er fremhævet, men egentlige operationelle anvisninger til, hvordan man i virkeligheden får skabt en bæredygtig organisation, hvor man gentænker sin forretningsmodel, der balancerer hensynet til både forretning, samfund og organisation mangler gevaldigt.
Bæredygtig Ledelse er god ledelse
Jeg mener faktisk, at bæredygtig ledelse er god ledelse!
Men kun hvis bæredygtig ledelse anvendes på at udvikle konkrete handlinger, der adresserer de store klima og samfundsudfordringer, som vi sammen står overfor. Der er mange, der gerne vil bakke op om sådan en ledelsestilgang, men det vil være naivt at tro, at de forandringer, som bæredygtig ledelse i min optik igangsætter, ikke vil blive opfattet som dårlig ledelse blandt visse medarbejdere, ledere, aktionærer og kunder.
Derfor vil jeg også anbefale dig, at du og din ledergruppe sætter jer sammen og får snakket om, hvad I forstår ved bæredygtig ledelse og får snakket om hvilke dele af jeres kerneforretning, hvor I vurderer, I får mest bæredygtig effekt for jeres indsats. Kun på den måde kan I sammen tage et fælles ansvar for bæredygtige forandringer – for bæredygtig ledelse er ingen dans på roser, tværtimod.
Som Berlingske skrev i kølvandet på Klimarådets rapport og modtagelsen heraf ”de troede den grønne omstilling var en kirke. Den viser sig nu at være en slagmark”.
Så lad os nu komme ind i kampen!
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
