– Vi er nu i gang med at lave en bredere klimastrategi og holder godt øje med, hvad der sker på det felt rundt omkring i verden, siger Louise Koch, som er Corporate Sustainability Director for International Region i Dell Technologies, som tæller alle virksomhedens 170 markeder med undtagelse af USA og Canada.
Med virksomhedens 2030-plan er der i forvejen sat nye mål om at reducere virksomhedens CO2-udledning med 50 pct., at omstille til fornybar energi samt et nyt mål om at reducere emissioner hos leverandørerne.
Pt. forfølger Dell Technologies stadig et af sine 2020-mål på klima, som blev sat i 2012 i samarbejde med organisationen Science Based Targets Initiativ.
– Det handler om at øge energieffektiviteten af vores produkter. Den er nu forbedret med 69,9 procent siden 2012, og det betyder jo, at vores kunder sparer en masse energi, når de bruger vores produkter.
I juli udkom en rapport om hvilke baselines og KPI’er, virksomheden vil måle sin fremgang på.
En virksomhed som Microsoft har lovet at suge al den CO2 ud af atmosfæren, som virksomheden har genereret i løbet af sin levetid. Føler I jer pustet i nakken af klimaplaner som den?
– Det er et flot bæredygtighedsmål, Microsoft har sat sig, og vi synes, det er fantastisk med et race to the top. Det skaber et markedstræk på eksempelvis nye teknologier, der kan indfange og lagre CO2. Som software- og cloudvirksomhed er CO2 en central udfordring for Microsoft, så jeg kan godt forstå, at de har det fokus, siger Louise Koch.
Strømforbruget på de pc’er Dell Technologies producerer, er dog efterhånden så lavt, at den største udfordring ligger i selve produktionen af produkterne, fortæller Louise Koch.
– Ser man på analyser af CO2-aftrykket af en bærbar computer, kommer cirka 80 pct. af aftrykket fra produktionen, og 15-18 pct. ligger i brugsfasen. Det skyldes, at energieffektiviteten er forbedret så meget, at computernes strømforbrug er kraftigt reduceret. Så det er i produktionsfasen, at aftrykket nu skal reduceres.
Dell Technologies vil i 2030 reducere CO2-aftrykket med 50 pct. i scope 1 og 2, som dækker virksomhedens egne udledninger fra kontorer, fabrikker og transport. Desuden er målet i 2030 at 75 pct. af virksomhedens energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi, og 100 pct. i 2040.
– Det er mål som dækker vores egen baghave og er fundamentalt at have på plads. Men vores største impact er energiintensiteten af vores produkter i brug, samt hvor meget CO2 der udledes per produkt, vi producerer. Produktionsfasen skal reduceres med 60 pct. som led i vores 2030-plan, siger Louise Koch.
Den del af CO2-regnestykket finder dog sted ude hos leverandørerne, eller i scope 3.
– Derfor skal vi samarbejde med leverandørerne, så de sætter turbo på deres arbejde med at reducere CO2-udledninger, siger Louise Koch, som sidder med i arbejdsgruppen for virksomhedens klimastrategi.
For Dell Technologies er det målene inden for cirkularitet, som i første omgang har haft højeste prioritet. I 2030 har Dell Technologies sat et mål om en-til-en recycling. Det betyder, at for hvert produkt, virksomheden sælger, vil den tage et tilsvarende tilbage til genbrug eller genanvendelse.
Desuden er missionen, at 100 pct. af emballagen og 50 pct. af materialerne til pc’er og andre produkter skal bestå af genbrugte eller fornybare materialer i 2030. Kulfiber fra kasserede fly er en af de materialer, som Dell Technologies allerede benytter i produktionen.
Dell Technologies’ øgede fokus på klimamål er både et resultat af øgede forventninger fra kunder og fra investorer, fortæller Louise Koch.
– Vores kunder sætter sig i stigende grad net zero-mål, som betyder, at vi dels skal vide mere om, hvor meget CO2 vores produkter bruger, og hvordan vi kan reducere det, så vi hjælper vores kunder med at nå deres mål, siger hun.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
